20.09.2017
Blogindlæg

Humanister opnår viden, der gør en forskel for verden

Humaniora-studerende skal ofte forsvare deres studievalg over for andre. Burde de ikke læse noget mere brugbart? Men de kan roligt svare, at humaniora er afgørende, når globale udfordringer skal håndteres, og når virksomhederne skal skabe produkter, der opfylder reelle behov og gør en forskel i samfundet. Det skriver Henrik Halkier, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

Af Henrik Halkier
Her i begyndelsen af september bød jeg velkommen til knap 900 nye og forventningsfulde studerende på humaniora på Aalborg Universitet. Jeg ved, at der venter dem en spændende, men også udfordrende tid.

Jeg tænker i den forbindelse ikke kun på, at overgangen fra gymnasiet til universitetet kan være svær. Eller på, at de fleste skal stå på egne ben for første gang – måske endda langt væk hjemmefra. Nej, jeg tænker også på, at de i de kommende år ofte kommer til at forsvare deres studievalg.

Hvert år, når tallene fra Den Koordinerede Tilmelding bliver offentliggjort, lyder det nemlig fra flere sider, at de unge bør droppe de humanistiske fag og i stedet læse til ingeniør. Jeg er helt enig i, at vi har brug for unge, der vil læse til ingeniør, ligesom vi også har brug for unge, der vil være jurister, økonomer eller læger. Men vi har også brug for unge, der vil læse et humanistisk fag.

Lad os derfor droppe denne debat og i stedet arbejde sammen. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at det er i samspillet mellem forskellige former for viden og gennem et tæt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder og universitetssektoren, vi skal finde svarene på at løse de udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år.

Men hvad er det så egentlig, at de nye studerende på humaniora kan bidrage med fx i forhold til at sikre fremtidig økonomisk vækst, til at integrere teknologien i vores hverdag til gavn for både borgere og virksomheder eller til at styrke en positiv udvikling af vores samfund?

Humanisters styrke skal bringes i spil
Det, jeg ser som humanisters styrke, er evnen til at fokusere på mennesket og dets betydning, og det kan vi med fordel bringe i spil i forhold til erhvervslivet og samfundet generelt.

Danske produktionsvirksomheder har de seneste år oplevet en hård konkurrence fra virksomheder i lande med lavere lønomkostninger, men vi forsikrer alligevel hinanden om, at dansk industri nok skal overleve og endda vækste i de kommende år, for vi har en helt særlig knowhow her i landet, som intet andet land kan konkurrere med.

Men skal det holde stik, bliver vi nødt til hele tiden at være i front med produktudvikling. Vi har derfor brug for humanister, som er i stand til at tænke brugerne og deres behov ind i både design og udvikling af nye produkter og i forbedring af de eksisterende. På den måde får vi skabt produkter, der løser reelle behov, og det kan medvirke til at sikre den fremtidige vækst i Danmark.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at de studerende på humaniora i løbet af deres studietid også får kompetencer, der kan bruges i forhold til at skabe nye virksomheder. Analyser fra EU viser, at kreative erhverv gemmer på nogle af de største vækstrater, og netop inden for dette område er humanisternes fokus på mennesket samt deres forståelse af kunst, kultur, kommunikation og historie i centrum.

Og måske er det netop her, det næste eksporteventyr venter? Det gjorde det i hvert fald for spilvirksomheden Bedtime Digital Games. Virksomhedens første computerspil, Back to Bed, blev downloadet seks mio. gange, og på fire år er det, der begyndte som et studieprojekt for to studerende på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet, endt som en prisvindende virksomhed med 16 ansatte – flere af dem også med en humanistisk uddannelse i bagagen.

Vi spiller offensivt
I det hele taget er teknologien et af de områder, hvor humanisterne for alvor har mulighed for at præge udviklingen.

Her på Aalborg Universitet har flere fagmiljøer engageret sig i at udvikle nye undervisnings- og læringsredskaber – ofte i samarbejde med private virksomheder og folkeskoler rundt om i landet. I et af de seneste projekter, Sæt skolen i spil, har forskere for eksempel vist, at inddragelse af computerspil som Minecraft og Torchlight II i undervisningen kan øge elevers faglige motivation og forbedre deres evner til at samarbejde. Og netop samarbejde er ifølge OECD en af de færdigheder, det er nødvendigt at besidde i det 21. århundrede.

Et andet fagmiljø har gennem de sidste to år givet børn og unge i udsatte boligområder omkring hovedstaden mulighed for at udvikle deres lokale byområde og løse de problemer, de oplever i det daglige med utryghed, kriminalitet og manglende socialt liv. De ideer, de unge har haft, har de bygget op i Lego eller i Minecraft, og så er planerne efterfølgende blevet præsenteret for både byplanlæggere og borgmestre i Københavns Kommune. På den måde kan de unges visioner måske være med til at løse problemer for kommende generationer.

De nye studerende på humaniora vil derfor ikke bare opleve, at deres studier er virkelighedsnære. De vil også opleve, at den viden, de opnår gennem studierne, i høj grad kan gøre en forskel på mange områder i vores samfund.

Næste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved deres studievalg, kan de derfor roligt svare: Humanister spiller også en vigtig rolle på det hold, der skal løse fremtidens udfordringer. Og vi står ikke bare nede i forsvaret og sparker bolden væk, vi spiller offensivt frem på banen.