10.04.2017
Blogindlæg

Den lige vejs korstog smadrer den danske model

Kære politikere: pas på! De forhold I byder os under studietiden er dem, som vi kommer til at forvente, når vi er færdige - og det kan betyde enden på den danske model, som vi kender den.

Af Lea Friedberg

Vi bliver søbet ind i fremdriftsreformen logik i studietiden - og bliver rigide i arbejdslivet.

De forhold, som vi møder i vores studietid, er med til at forberede os til vores rolle på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er den nuværende kurs dårligt nyt for os, der kæmper for at bevare den danske model, men det er et faktum, der er usynligt i den offentlige debat.

Med hovedløse reformer og våde drømme om at udpine de studerende mere endnu er politikere med til at skabe en fremtidens arbejdskraft, der er drevet af frygt og er ensporet, ufleksibel og stresset. En potentielt meget farlig cocktail for den danske flexicurity model, der bygger på ideen om en innovativ og omstillingsparat arbejdskraft.

Den arbejdskraft har vi opbygget gennem et stærkt uddannelsessystem, hvor det har været muligt at satse, vælge om og finde kreative veje gennem systemet. De muligheder er med fremdriftsreformen, uddannelsesstoppet og oppustede karakterbobler svundet markant ind med potentielt store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked.

Resultatet er en generation præget af flere uhensigtsmæssigheder:

  • Vi får en generation, der er frygtdrevet: Vi får skreget i hovedet af medier og politikere, at vi er dovne og kommer ud til stor arbejdsløshed. Ud over at det er åbenlyst forkert, så fører det til en individualiseret, egoistisk og opportunistisk arbejdstager, der ikke har overskud til at tænke på andre end sig selv.
  • Vi får en generation, der er ensporet: Der er pludselig ikke plads til at vælge forkert. Når politikere drømmer om at lukke veje gennem uddannelsessystemet, booster kunstige karakterbobler med med karakterbonussystemet, lukker døre til drømmeuddannelsen med uddannelsesstoppet og fjerner retskrav, så skaber vi en frygtdrevet, ensporet generation. De unge stivner i frygt og dropper ud eller bliver så spekulative og ensporede på den lige vej, at de mister alt sans for dannelse, kreativitet, udvikling og alternativer, så længe det fører dem gennem uddannelsen. Kort sagt er der ikke råd til fleksibilitet og fordybelse på den lige vejs korstog.
  • Vi får en stressramt generation: Medlemsundersøgelser på tværs af de akademiske fagforeninger peger entydigt på, at vi har et kæmpestort og stadigt voksende problem med stress blandt de studerende. De studerende døjer med søvnløshed, koncentrationsbesvær, angst og depressioner. Frygten for fremtiden er en af de største årsager hertil det. Så grelle tal peger, at der er noget helt galt med uddannelsessektoren, og havde det været en arbejdsplads havde universitetsverdenen dumpet APV’en.

Men det behøver ikke være sådan.

Vi er hurtigere færdige med vores studier end jeres generation - og det var før, I indførte fremdriftsreformen. Vi har relevante studiejobs, skaber netværk, laver frivilligt arbejde. Kandidatproduktionen er fordoblet, mens ledigheden er halveret. Det vil sige, at der er flere af os end nogensinde før, men vi er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Vi kommer i relevant arbejde efter endt uddannelse, og i fremtiden vil der endda være flaskehalsproblemer på det akademiske arbejdsmarked.

I virkeligheden burde politikerne, særligt de der interesserer sig for at bevare den danske model, kæmpe de kommende arbejdstageres sag. For hver ny reform, der begrænser og presser de studerende endnu mere, risikerer vi at skabe en stadig mere egoistisk og sårbar arbejdskraft, der ikke har den nødvendige fleksible og innovative tilgang til arbejdsopgaverne.

Så kære politikere, vi har brug for at tage studiemiljøet lige så alvorligt som arbejdsmiljøet. Vi er dygtige og hårdtarbejdende. Men vi skal have arbejdsro nu. Ellers ender det galt for både de studerende og vores innovative arbejdsmarked.