05.12.2014
Artikel

Underviserens rolle under forandring

Underviserne på Københavns Universitet skal bringe eksterne aktører og nye arbejdsmetoder ind i undervisningen, så studerende i højere grad kan se sig selv som kommende iværksættere og interessante samarbejdspartnere.

Af Alice Bonnichsen
Vil du høre om radio og kollektiv erindring? Har du lyst til at høre om etnografiske analyser af hjemskabelse og domesticering af forskellige typer boligbyggeri? Eller bliver det for langhåret? Måske – men bliver den samme viden formidlet i en god radiomontage eller overført til konkrete tiltag i et alment boligbyggeri, der har fokus på vores behov for at skabe os et hjem – ja, så vil du måske gerne høre om det.

Tankegangen bag projektet Innovation og Entreprenørskab på Københavns Universitet (KU) er, at de studerende i løbet af deres studietid skal blive gode til at sætte deres faglighed i spil i den komplekse virkelighed, de vil møde som nyuddannede kandidater.

De studerende skal introduceres for eksterne virksomheder, offentlige institutioner og andre aktører, der kan hjælpe dem med at se mulighederne i deres fag. Og på sigt blive et nyttigt netværk.

Underviserens rolle bliver i den sammenhæng at støtte de studerende i at træne deres kreativitet og evne til at se, analysere og skabe løsninger på konkrete problemstillinger. Altid med udgangspunkt i den enkeltes specifikke faglighed.
KU’s projekt ligger i forlængelse af regeringens innovationsstrategi, der har fokus på at gøre elever lige fra folkeskolen til ph.d.-studerende på universiteterne innovative.

Forskere tænker innovativt
Projektlederen af Innovation og Entreprenørskab på KU, lektor Carsten Nico Hjortsø, tror, at de nye måder at lære på kan udfordre den mere traditionelle undervisning, som har fokus på indlæring, analyse og eksaminering i det enkelte fag, primært ud fra en teoretisk tilgang.

“Det bliver ikke nødvendigvis nogen let opgave at få innovations- og entreprenørskabspædagogikken implementeret på universitetet. Forandringer er svære, og forandringer i store bureaukratiske organisationer med en stærk selvforståelse er naturligvis altid en stor udfordring”, siger han.

“Men det er mit håb, at underviserne efterhånden erfarer, at det er en god måde at undervise på, og at de oplever, at det slet ikke falder langt fra det, de allerede gør i deres undervisning. Forskere tænker jo netop innovativt og afsøger løbende nye muligheder og løsninger”, siger Carsten Nico Hjortsø.

På de tre pædagogiske centre på henholdsvis HUM, SAMF og SCIENCE kan underviserne få hjælp af en af universitetets innovationskonsulenter til at integrere innovative metoder i undervisningen.

“Underviserne skal ikke undervise i innovation og entreprenørskab som en selvstændig disciplin, men de kan anvende metoder og blive inspireret til at arbejde innovativt som en del af den almindelige faglige undervisning”, forklarer Carsten Nico Hjortsø.

Nye radiofortællinger
Jacob Kreutzfeldt, adjunkt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU, har gennem flere år inddraget både interne og eksterne samarbejdspartnere og innovative tiltag i sin undervisning.

En gruppe studerende fra Auditiv Kultur på HUM producerede således i efterårssemestret 2013 lydproduktioner til Sproglaboratoriet på DR. Kurset hed Fortidens Stemmer, og udgangspunktet var et stort digitalt arkiv, hvor der ligger op mod en million timers radio gemt.

“De studerende arbejdede i dette tilfælde tæt sammen med DR, der både var aftager og sparringspartner undervejs. Andre gange har fx ­museet ARKEN, Nikolaj Kunsthal eller andre afdelinger internt på universitet været aftagere af de studerendes produkter”, siger Jacob Kreutzfeldt.

Jacob Kreutzfeldt tror ikke, at fagligheden bliver nedprioriteret, fordi der kommer en ekstern aftager ind i billedet. Tværtimod er det en kæmpe motivation for de studerende, mener han.

“De studerende opnår erfaring med at levere et formidlingsprodukt til en ekstern opdragsgiver og får kompetencer til at arbejde kreativt og projektorienteret med det teoretiske materiale”, fortæller Jacob Kreutzfeldt.

KU har afsat 10 mio. kr. over en treårig periode (2013-2016) til at systematisere de hidtidige erfaringer i undervisningen og videreudvikle pædagogiske metoder til at fremme innovations- og entreprenørkompetencer blandt de studerende og underviserne. Prodekan med ansvar for uddannelse Grete Bertelsen, SCIENCE, er hovedansvarlig for projektet, men inddrager deltagere på alle KU’s fakulteter.

Samarbejde med andre faggrupper
På Saxo-Instituttet underviser Mark Vacher på den etnologiske kandidatgrad master of applied cultural analysis (MACA). Han fokuserer på at give de studerende den teoretiske ballast og den professionelle faglighed, der siden kommer til at danne grundlag for deres arbejde. Men han støtter også de studerende i at arbejde innovativt og se sig selv som interessante samarbejdspartnere.

“Det er de færreste studerende, der senere får en karriere som forsker eller underviser. De fleste kommer til at arbejde med opgaver i et tæt samarbejde med andre faggrupper og andre aktører”, siger Mark Vacher.

Han mener, at det netop vil gavne de studerende allerede under uddannelsen at komme i kontakt med virksomheder, organisationer, kommuner og andre, som har brug for de studerendes faglighed.

“Derigennem lærer de studerende at lytte til andres behov og at få respekt for andres faglighed. For godt nok skal de have fodfæste i deres egen faglighed, men de skal også kunne lave en kulturanalyse, som andre finder anvendelig”, siger Mark Vacher.