Nicklas Baadsgaard Koch studerer og supplerer SU’en med deltidsarbejde. Han får ikke støtte fra forældrene, der er henholdsvis tømrer og pædagogmedhjælper.
20.05.2016
Artikel

SU-forslag rammer skævt

Kun få børn af lavtuddannede tør regne med økonomisk støtte fra forældrene, hvis SU’en på kandidatuddannelsen skrottes. Det viser en DM-undersøgelse. Også eksperter mener, at udspillet rammer socialt skævt.

Af Thomas Bøttcher

Nicklas Baadsgaard Koch studerer på RUC og supplerer SU’en med deltids­arbejde som salgsmedarbejder i Kvickly i Høje Taastrup. Han får ikke ­støtte fra forældrene, der er henholdsvis tømrer og pædagogmedhjælper.

Dermed tilhører den 21-årige RUC-studerende en gruppe af studerende, som ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Magisterforening vil blive ekstra ramt, hvis SU’en på kandidatuddannelsen droppes.

1.618 studerede har svaret på spørgsmålene, og der er markant forskel på, om højtuddannede eller kort uddannede forældre vil holde en økonomisk hånd under de studerende, så de slipper for at optage lån. 34 pct. af de studerende, hvis forældre er akademikere, regner med, at de takket være forældrenes støtte ikke behøver at låne. Det samme siger kun 14 pct. af de studerende, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, mens blot 4,3 pct. af universitetsstuderende med ufaglærte forældre regner med støtte fra forældrene.

Nicklas Baadsgaard Koch siger det således:

“Selvfølgelig kan jeg godt låne 500 kr. af mine forældre, hvis jeg beder dem om det, men de har ikke mulighed for at støtte mig med store beløb. Det er i øvrigt heller ikke noget, hverken de eller jeg selv ville være interesseret i”.

DM’s undersøgelse er gennemført, efter at uddannelsesminister Ulla Tørnæs har meldt ud, at SU’en fylder for meget i det samlede uddannelsesbudget. Samtidig har den private tænketank Axcelfuture, nedsat af kapitalfonden Axcel, genoplivet et gammelt forslag om at erstatte SU’en på kandidatdelen med et lån.

Ifølge seniorforsker Jens Peter Thomsen, der forsker i uddannelse og social mobilitet ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er det oplagt, at forslaget vil ramme socialt skævt.

“Det er der ingen grund til at betvivle. Hvis begge dine forældre har en akademisk uddannelse, tjener de alt andet lige mere end en arbejderfamilie og har dermed også større mulighed for at støtte dig økonomisk”.

At en SU-reform vil få størst betydning for studerende, hvis forældre ikke har lange uddannelser, viser sig også på anden vis i undersøgelsen.

Hvor 25 pct. af de studerende med håndværkeruddannede forældre erklærer sig “helt enige” i, at de “hellere vil tage mere studiearbejde end modtage SU i form af et lån”, er det kun 19,6 pct. af studerende med akademikerforældre, der siger det samme.

Nicklas Baadsgaard Koch har af princip ikke taget SU-lån, i den tid han har studeret, og han vil meget nødig tage mere studiearbejde.

“Jeg arbejder otte timer om ugen og vil gerne undgå at arbejde mere, for det vil betyde, at jeg skal nedprioritere indsatsen på studierne. Så i sidste ende bliver jeg nok nødt til at gå på kompromis med mit princip om at undgå at stifte gæld”.

Ifølge Axcelfuture indebærer et mindre generøst SU-system den fordel, at færre vil tage en kandidatuddannelse, ligesom studerende i højere grad styres i retning af uddannelser, der styrker det samfundsmæssige afkast. Eller som formanden for Axcelfutures uddannelsesplan, Carsten Koch, sagde i begyndelsen af marts til Politiken:

“SU-systemet giver ikke tilstrækkelige incitamenter til, at de studerende går efter en eller anden form for beskæftigelse”.

Nicklas Baadsgaard Koch vil ­meget nødig gældsætte sig, men at stoppe ­efter bacheloruddannelsen vil være endnu mere problematisk, vurderer han.

“Jeg vil gerne arbejde med erhvervscoaching. Det er der stor efter­spørgsel efter lige nu, men det er meget vanskeligt at vurdere, om situationen er den samme om tre år. Så den rationelle – og sandsynlige – vurdering er jo, at mine jobmuligheder stiger med en kandidatgrad, der giver mig mere faglig viden og kompetencer inden for fagområdet”.

RUC-rektor: Rammer valgfrihed
I DM-undersøgelsen siger 42 pct. af de studerende med ufaglærte forældre, at de vil droppe kandidatdelen, hvis SU’en afskaffes. Det samme gælder 17 pct. af de studerende med akademikerbaggrund.

Seniorforsker Jens Peter Thomsen er enig i, at det specielt er de højtuddannede, der vil have råd til at støtte deres børn på kandidatdelen, men han tror ikke på, mange vil fravælge kandidat­delen.

“Det vil nok have en svagt negativ social effekt på, hvem der tager en kandidatuddannelse”.

Også RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, mener, at forslaget rammer socialt skævt.

“Der vil være nogle, der fravælger kandidatuddannelsen, fordi de ikke har lyst til at tage lån og gældsætte sig og bekymrer sig for, hvordan de skal komme ud af gælden. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil være socialt skævt. Med andre ord er der tale om et incitament, der i særlig grad vil ramme studerende, som ikke har forældre, der vil betale for dem. Så du giver en bestemt gruppe mindre valgfrihed, mens andre er privilegerede og kan læse, hvad de vil. Det synes jeg er meget problematisk”.

Også uddannelsesforsker og professor ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen peger på, at lavtuddannede generelt er mere forsigtige, når det kommer til økonomiske forhold, hvilket igen påvirker børns uddannelsesvalg. Men ligesom Jens Peter Thomsen mener han ikke, at det økonomiske incitament, som Axcelfuture anbefaler, vil ændre de unges valg af uddannelse i et større omfang.

“I det øjeblik hvor de studerende starter på en bacheloruddannelse på et universitet, er kandidatuddannelsen jo langt væk. Og valget af bacheloruddannelse binder jo, hvad man fagligt kan gøre bagefter. Du kan jo ikke ­starte på en bacheloruddannelse i dansk og så vælge at læse til ingeniør på kandidatuddannelsen”, siger Palle Rasmussen.

Frem for at ændre søgemønstre tror han, at mange vil optage lån.

“Der vil måske være nogle få, der vælger at stoppe efter bachelordelen. De fleste andre vil låne og måske tage noget mere erhvervsarbejde”.

For Nicklas Baadsgaard Koch handler valget om både lyst og realisme.

“Jeg vil gerne blive ved med at fordybe mig og derfor også tage kandidatuddannelsen. Det synes jeg vil være en god konstellation med mit andet fag, psykologi. Dybest set handler det jo også om at gøre mit CV mere interessant og forbedre mine jobmuligheder”.