Dorte Hummelshøj Jakobsen har arbejdet som gymnasielærer i mange år, og hun føler sig privilegeret over at kunne bruge sine kompetencer i sit fleksjob på mandens forlag. “Som fleksjobber må man tage, hvad man kan få”, siger hun.
10.03.2017
Artikel

Reform klemmer fleksjobbere

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 får skarp kritik for bl.a. at udelukke de fleste personer med nedsat arbejdsevne fra at starte egen virksomhed. Reformen skal evalueres i år, og Dansk Magisterforening argumenterer blandt andet for bedre forhold for selvstændige.

Af Marie Rømer

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 er blevet kritiseret for at gøre det næsten umuligt at drive et selvstændigt firma for personer med nedsat arbejdsevne. Blandt andet kan man ikke få tilskud, hvis man etablerer en virksomhed i eget navn efter at have været ansat i fleksjob. 

Dorte Hummelshøj Jakobsen er fleksjobber og heldigere end de fleste. Sammen med sin mand har hun nemlig fundet en nødløsning, og han hjælper hende nu med at udleve drømmen om en selvstændig virksomhed – et forlag. De bruger en model, hvor manden officielt ejer virksomheden, mens Dorte Hummelshøj Jakobsen er ansat i fleksjob til at styre den daglige gang og arbejdsopgaverne.

På den måde kan hun selv tilrettelægge dagene og tage en pause, når hovedet og koncentrationsevnen siger fra. For nylig blev Dorte Hummelshøj Jakobsen 56 år, og det blev fejret med fest og gæster. Dagen derpå mærkede hun efterdønningerne og trætheden, og derfor blev det ikke til meget arbejde den dag. “Livet som selvstændig giver en vidunderlig frihed og den fleksibilitet, jeg har brug for”, siger hun.

Selvstændig virksomhed er en umulighed
Hvis Dorte Hummelshøj Jakobsen skulle oprette et forlag i sit eget navn, ville hun løbe ind i en række udfordringer. Med den nuværende lovgivning kan personer som Dorte Hummelshøj Jakobsen ikke oprette selvstændig virksomhed, da stilles høje krav for at få tilskud til en ny virksomhed. En selvstændigt erhvervsdrivende fleksjobber skal nemlig have haft virksomheden som primær beskæftigelse i minimum 12 måneder i en periode på to år med en ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Samtidig er tilskuddet til personer med selvstændig virksomhed 125.000 kr. årligt. Og det er for lidt, mener Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening.

“Mange fleksjobbere er kreative, veluddannede og vil gerne starte egen virksomhed, og derfor bør loven ændres med et forøget tilskudsloft og en ophævelse af begrænsning, så alle fleksjobbere kan opnå ret til at starte selvstændig virksomhed”, siger Camilla Gregersen.

Iben Nørup, som forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet, vurderer, at det lave tilskud og høje timeantal i praksis udelukker de fleste personer med nedsat arbejdsevne fra at oprette og drive selvstændige virksomheder.

“Personer med lav arbejdsevne kan ofte ikke opretholde den mængde timer, det kræver at drive eget firma med de nugældende regler”, siger hun.

Spild af potentiale
Reformen blev forhandlet på plads i 2012 på initiativ af den daværende S-R-SF-regering, og reformen skal evalueres i løbet af 2017, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet til Magisterbladet.

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, da aftalen om reformen blev vedtaget. Nu har de daværende regeringspartier SF og Radikale Venstre imidlertid tilsluttet sig kritikken og har et ønske om at ændre reformen.

Før vedtagelsen af reformen i 2012 sendte DM og 15 andre foreninger og organisationer en række kritikpunkter til Christiansborg. Kritikpunkter, som ikke blot handlede om mulighederne for at være selvstændig. Her er tre af dem:

Visitationskriterierne er for uklare, når kommunens rehabiliteringsteam skal vurdere, om personer har tilstrækkelig arbejdsevne til at passe et fleksjob. Formuleringerne “væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen” er for upræcise.

Der opstår en risiko for, at folk med lav arbejdsevne bliver presset til at tage et fleksjob, som de ikke kan varetage. Dansk Magisterforening mener, at det bør være frivilligt, om man vil have et ressourceforløb eller førtidspension, hvis en persons arbejdsevne er under 10 timer/uge.

Personer i minifleksjob dækkes ikke af funktionærloven, da funktionærloven kræver ansættelse i min. 8 timer/uge. Derfor er minifleksjobberne med en arbejdstid på under 8 timer ikke sikret minimumsrettighederne bl.a. i forhold til barsel, løn under sygdom og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Men Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, tror ikke, at evalueringen vil imødekomme kravene om ændringer.

“Jeg har ingen forventninger, men masser af ideer. Vi skal væk fra diskriminationen af folk med lav arbejdsevne”, siger han.

Han tvivler på, at tidligere beskæftigelsesminister og nuværende formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksen (S) vil give sig og ændre grundlæggende ved reformen.

Da aftalen om reformen kom i stand, sagde forligspartierne, at formålet med reformen var, at flere skulle have mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet.

Dorte Hummelshøj Jakobsens oplevelse er dog, at reformen netop giver dårligere muligheder for, at folk med nedsat arbejdsevne kan realisere deres potentiale. Hun har højtuddannede venner i fleksjob som blomsterbindere og lagerarbejdere. “Der er et stort spild af viden og kompetencer”, siger den tidligere gymnasielærer.

Arbejdsgiverens rolle er ikke-eksisterende
Reformens hovedfokus er at få antallet af flekstimer til at stige, ikke på hvad arbejdsgiveren og arbejdspladsen kan gøre for at hjælpe fleksjobberen på vej. Ifølge forsker Iben Nørup bør der fokuseres mere på arbejdspladsernes rummelighed. Netop på grund af reformens manglende fokus på arbejdspladsernes rummelighed kan selvstændig virksomhed for personer med nedsat arbejdsevne være en god løsning.

“Ved at oprette eget firma kan man skabe den rummelige arbejdsplads med høj fleksibilitet, som der er behov for”, siger forskeren.

Men det er ekstremt svært for mennesker med nedsat arbejdsevne at leve op til de nuværende krav for selvstændige fleksjobbere, mener formand for DM Camilla Gregersen. “Man burde i stedet indføre en mulighed for at kunne etablere sig som minifleksjobber i selvstændig virksomhed med få timer som supplement til en førtidspension”, mener hun.  

Hvis Dorte Hummelshøj Jakobsen kunne bestemme, skulle politikerne lempe reglerne og give plads og lov til at oprette mikrovirksomheder. Selv brugte hun 7.000 kr. på at starte mandens forlag. Hun mener, der er et voksende segment af løsarbejdere med nedsat arbejdsevne, der kunne oprette egen mikrovirksomhed, hvis de bare fik lov.

“Min livsløn er voldsomt forringet, men jeg kan bruge mine kompetencer”, konstaterer fleksjobberen.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er ikke vendt tilbage til Magisterbladet med en kommentar til evalueringen af reformen.