Charlotte Palludans evne til at skabe netværk omkring vigtige politiske emner for en fagforening var uforlignelig, lyder det i mindeordet om Charlotte Palludan.
10.03.2017
Artikel

Hun var altid tillidsrepræsentant

Charlotte Palludan oplevede selv, at hun altid har været tillidsmand. Og det var værdsat. “Der er kolleger, som føler en stor og livslang taknemmelighed for hendes konkrete arbejde”, lød det bl.a. i indstillingen, da hun i 2013 fik DM’s pris som årets tillidsrepræsentant.

MINDEORD af Camilla Gregersen, formand for DM, Leif Søndergaard, afgående formand for DM’s universitetslærere og Ingrid Stage, tidligere DM-formand

Det er med stor sorg, at vi skriver mindeord om vores gode ven og kollega, tillidsrepræsentant, HB- og FU-medlem Charlotte Palludan, der døde den 13. februar. Lige fyldt 52 år sov hun stille ind på Diakonissestiftelsens hospice omgivet af sine nærmeste. Kræftdiagnosen fik hun blot to måneder før.

Charlottes bortgang har resulteret i en stor sorg blandt alle, der kendte hende. Hun var højt respekteret for sin skarpe indsigt og sit store faglige og politiske engagement i alle dele af vores fagforening. Og af os, der var så heldige at arbejde sammen med hende gennem mange år, var hun elsket for sit varme hjerte og sin omsorg for andre. For os alle er tabet af Charlotte stort og overvældende. Det er svært at bære.

Charlotte begyndte sit aktive engagement i DM for tyve år siden som medlem af vores Forsknings- og Uddannelsesudvalg, og arbejdet med at udvikle og skærpe DM’s uddannelsespolitiske profil var en hjertesag for hende gennem alle årene.

I 2000 blev Charlotte valgt ind i DM’s hovedbestyrelse som spidskandidat for Fagforeningslisten, DM’s venstre­orienterede liste. Charlotte prioriterede særligt arbejdsløses vilkår i samfundet generelt såvel som internt i DM. Solidariteten med de ringest stillede på arbejdsmarkedet var for Charlotte fagforeningens eksistensberettigelse. Hun kunne blive meget og højlydt utilfreds med sin fagforening, både politikere og sekretariat, hvis hun følte, at de dårligst stilledes vilkår blev tilsidesat til fordel for bedre stillede medlemmer. Hun flød ikke med strømmen, og hun har vist aldrig stemt ja til et eneste overenskomstresultat. Hendes vedholdende kritiske tilgang endte dog ikke som brok, men førte til diskussioner og kvalificering af de politiske beslutninger, og det er vi hende taknemmelige for. Charlotte var modig og tog medansvar, men var samtidig tro imod egne holdninger.

Gennem sine 16 år i DM’s hovedbestyrelse engagerede Charlotte sig stærkt i ligestillingsarbejdet, der omkring årtusindskiftet var sygnet lidt hen. Det er primært Charlottes fortjeneste, at det i den grad blev vækket til live, og at DM i dag er kendt som en fagforening, der prioriterer ligestilling på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I mere end 10 år stod hun i spidsen for DM’s arbejde med at udvikle nye strategier og aktiviteter, og ligestillingsnetværket er blevet et eksempel til efterfølgelse med hensyn til at realisere vores ambition om at engagere menige medlemmer i arbejdet med at udvikle vores politik.

Charlotte interesserede sig stærkt for det internationale arbejde, men det var først i de senere år, hun blev aktivt involveret i internationale organer på vegne af DM. Hun var DM’s repræsentant ved verdenslærerorganisationen Education Internationals konferencer om ligestilling, ligesom hun deltog i den europæiske fagforeningssammenslutning ETUCE’s ligestillingsudvalg. Men Charlotte brændte nok allermest for de fagforeninger, der i andre dele af verden må kæmpe for deres eksistens under barske økonomiske og politiske vilkår. Hun talte varmt for, at DM skulle støtte deres kamp. Hun var heldigvis ikke den eneste, men en af de stærke kræfter for, at solidaritet og fagforeningsarbejde må gå på tværs af landegrænser.

Uden for DM’s regi, men støttet af DM, var Charlotte en af initiativtagerne og drivkræfterne bag organisationen ConCrit, en europæisk uddannelsespolitisk gruppe, der har sat den globale uddannelsespolitiske udvikling til kritisk debat.

Charlottes evne til at skabe netværk omkring vigtige politiske emner for en fagforening var uforlignelig. Som oftest var det med mennesker, der ligesom hun selv er kritiske over for den snævre markedsgørelses- og managementpolitik, der efterhånden gennemsyrer store dele af vores samfund, ikke mindst uddannelsessystemet.

I lærer- og pædagogkredse var Charlotte kendt som et fagligt fyrtårn, der gerne delte ud af sin viden og indgik i debatter om forholdene på daginstitutionsområdet. Der er ingen tvivl om, at hun også her vil blive stærkt savnet. Ikke mindst på grund af sit kærlige sind, der omfattede alle, der arbejdede for bedre forhold for mennesker – store som små – med varme og interesse.

Først og sidst var Charlotte tillidsrepræsentant. I 2013 fik hun DM’s pris som årets tillidsrepræsentant efter i forskellige regi at have været TR i næsten 30 år, siden 2011 som fælles-TR på Danmarks Pædagogiske Universitet. Dengang udtalte hun til Magisterbladet: “I min egen optik har jeg altid været tillidsrepræsentant. Jeg kan ret godt lide at engagere mig i sociale sammenhænge. Jeg kan lide at omgås mennesker og skabe netværk. Som tillidsrepræsentant har man mulighed for at komme tæt på alle typer og grupper af medarbejdere, ledelsen, HK’ere og betjente”.

41 kolleger indstillede Charlotte til prisen. I motiveringen står der: “Ikke mindst ønsker vi at give Charlotte stor anerkendelse for hendes indlevelse og takt, når det er allermest nødvendigt. Der er kolleger, som føler en stor og livslang taknemmelighed for hendes konkrete arbejde som TR. Hendes håndtering af dramatiske situationer som følge af de senere års omstruktureringer har ikke bare været fantastisk kompetent. Charlottes måde at handle på betød også, at der aldrig var tvivl hos udsatte kolleger om, hvor de havde hende – altid med stor medmenneskelig fornemmelse og en solidaritet, som overskred snævre fagforeningsgrænser”.

Vi var mange, der varmede os ved Charlottes glød, engagement og varme. Hun var en stærk person med sine meningers mod, og hun har sat varige spor på Danmarks Pædagogiske Universitet, i DM og i vore hjerter. Charlotte vil være stærkt savnet altid. Det er alt, alt for tidligt, at hun er gået bort. Men vi er taknemmelige for, at hun var her og gav så meget til os og til sin fagforening.

Vores tanker går til hendes familie.