Karina Svanborg, som er antropolog og arbejder for at opfylde målsætningen om et CO2-neutralt Aarhus i 2030.
10.03.2017
Artikel

Kommuner ansætter masser af humanister

På seks år er antallet af humanister ansat i kommunerne vokset med 33 pct., og der er nu flere magistre end djøf’ere i kommunerne. Kommunerne gør op med det klassiske embedsmandsstyre, siger eksperter.

Af Thomas Bøttcher

Fortællingen om verdensfjerne humanister med ubrugelige kompetencer skal tilsyneladende skrives om. 

På seks år, fra 2011 til 2016, er antallet af humanister med job i de kommunale forvaltninger vokset fra 2.195 til 2.921, eller hvad der svarer til 33 pct. Det viser tal fra DM’s medlemsdatabase.

Dermed har de kommunale arbejdsgivere på de seks år ansat flere humanister end djøf’ere.

Magistrene – inklusive fx biologer og andre naturvidenskabsfolk – er i dag den største akademiske faggruppe blandt ordinært ansatte i kommunerne. Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor var der i december 2016 4.092 ordinært ansatte på en djøf-overenskomst i kommunerne og 5.116 på en DM-overenskomst.

Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, glæder sig.

“Der er tale om en ret signifikant udvikling, og det er jo stærkt interessant, at humanisterne har været medvirkende til, at DM’erne ser ud til at have overhalet djøf’erne i kommunerne. Det er jo ikke lang tid siden, at vi havde en debat om uddannelsesdimensionering, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved de humanistiske uddannelsers værdi”.

Hun peger på, at humanisterne i stigende grad ansættes til at udvikle offentlige serviceopgaver inden for områder som kultur, ældrepleje, byudvikling og klimatilpasning.

Professor i offentlig ledelse og organisering ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen betegner udviklingen som markant. Ifølge ham skal humanistvæksten ses i sammenhæng med kommunernes forsøg på at skabe velfærd på nye måder.

“I kommunerne i særdeleshed, men også i andre dele af den offentlige sektor, taler man blandt andet om samproduktion og om at inddrage borgere på en ny og mere omfattende måde. Der foregår en modernisering, som kan ses som en reaktion på New Public Management. Her kommer humanisterne ind i billedet”.

Gentofte Kommunes kommunaldirektør, Frank E. Andersen, er enig. Ifølge ham er fordelen med humanister, at de tænker ud af “boksen”.

“Den virkelighed, der er ude i kommunerne, er sindssygt spændende, men kræver også, at man tænker anderledes, udfordrer de traditionelle hierarkier og i virkeligheden sætter spørgsmålstegn ved det, vi andre synes er vældig logisk. Og det udfordrer det, som djøf’erne er trænede i, nemlig at arbejde for systemet”, siger han.

Også professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet Eva Sørensen peger på, at humanisterne i stigende grad sættes til at videreudvikle velfærd. Både gennem effektiviseringer og via innovation.

“Tidligere steg antallet af djøf’ere, men i de senere år er man begyndt at kigge særligt på humaniora, fordi man vil have nytænkning ind. Og humanisterne er ikke bare gode til at facilitere og styre processer, de har også kendskab til indholdet af det, der arbejdes med. Så på den måde kan de være gode til at bygge bro mellem kommunalstyre og samfund”.

Kurt Klaudi Klausen forventer, at kommunerne også fremover vil ansætte flere humanister.

“De kommunale chefer har nu opdaget, at de faktisk godt kan bruge humanisterne. De har det rette mindset, fleksibilitet og så videre. Og efterhånden som kulturen forandrer sig, vil efterspørgslen også vokse”.

En særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Magisterbladet, viser, at den samlede vækst i antallet af lønmodtagere med en humanistisk kandidatgrad i kommunerne har været 30 pct. siden 2010 og hele 73 pct., hvis man kigger på kandidater med en pædagogisk specialisering. Tilsvarende har væksten blandt traditionelle djøf-fag som statskundskab, jura og økonomi været på 16 pct.

Du kan læse om Karina Svanborg, som er antropolog og arbejder for at opfylde målsætningen om et CO2-neutralt Aarhus i 2030, i DM Offentlig nr. 1.