Ifølge Jesper Øland er højskolen et af de sidste fristeder i samfundet, hvor der er plads til at fejle.
16.06.2017
Artikel

Lad os hylde fejl

Jesper Øland står i spidsen for Roskilde Festival Højskole, der åbner i januar 2019. Han ser højskolen som en modpol til samfundets præstationskultur – et rum for fællesskab med mulighed for at begå fejl.

Af Louise Egholm Burcharth

I en sort barak i Roskildes industrikvarter holder manden bag den nye Roskilde Festival Højskole til. Lige midt imellem arrangørerne af selve Roskilde Festival – og musikbookerne for selvsamme. 

“Lige i smørhullet”, som Jesper Øland beskriver det.

Og han har været med, lige siden idéen til højskolen blev født i 2005, og har siden 2009 været forstander for og haft ansvaret for at rejse penge til at etablere højskolen, der er den første nye almene højskole i Danmark siden 1969. Dermed har Jesper Øland i otte år stået i spidsen for en skole, der endnu ikke eksisterer fysisk.

Det har da også betydet op- og nedture, medgiver Jesper Øland. Indtil 2016 var han den eneste ansatte til at drive projektet frem og overbevise sponsorerne, som ud over Roskilde Festival blandt andet også tæller Realdania, Roskilde Kommune, A.P. Møller Fonden og Tuborgfondet.

“Jeg ser sådan på det, at hvis man kan tænke det, så kan man også gøre det”.

Jesper Øland er oprindeligt uddannet lærer, men har siden seminariet arbejdet i højskolebevægelsen, blandt andet som projektleder i Folkehøjskolernes Forening, og har gået tre år på kandidaten i pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet – dog uden at blive færdig.

For den 44-årige højskoleforstander er selve akademikertitlen ikke så vigtig.

“Skal man have en magistergrad for at interessere sig for filosofi, læring og dannelse?” spørger han retorisk og fremhæver, at det vigtigste for ham er at fordybe sig.

Og på mange måder er det også tanken bag den nye almene højskole, som åbner dørene for de første elever i januar 2019. Det skal være et sted med plads til at fejle. Han ser derfor højskolen som ét af de sidste frirum i samfundet, i takt med at det etablerede uddannelsessystem er blevet mere og mere præstations- og målstyret.

“På højskolen sker der noget helt særligt i mødet mellem den engagerede elev og den faglige og engagerede lærer”, siger han og efterspørger, at man generelt hylder fejl mere – især i uddannelsessystemet:

“Vi var jo heller aldrig kommet på vingerne eller til månen, hvis ikke man havde turdet fejle”.

Lærte mere på højskolen
Jesper Ølands kærlighed til og tro på højskolen kommer ikke ud af ingenting. I 1995 startede han selv på den grundtvigiansk funderede Ry Højskole.

Og det blev en øjenåbner for Jesper Øland, der oplevede at lære mere på højskolen, end han gjorde på tre år i gymnasiet, selv om der ikke var nogen eksaminer. Efter sit ophold arbejdede han som elevadministrator på højskolen og engagerede sig senere i bestyrelsen i en årrække.

Tiden på højskolen var også med til at kickstarte Jesper Ølands interesse for filosofi og dannelsesteori, som er hele grundstenen for og pointen med at stifte en ny almen højskole, forklarer han. Højskoleforstanderen nævner den tyske filosof Wilhelm von Humboldts idé om dannelse.

“Jeg synes, at Humboldt havde fat i den lange ende. Han mente, at viden ikke i sig selv var målet, men derimod humanitet. Og han beskrev, at man skulle bruge viden som et redskab til at blive “sig selv gennemsigtig” og forstå intentionerne bag sine handlinger. Men på en måde, så det retter sig mod fællesskabet”, siger han.

Jesper Øland fremhæver desuden, at unge i hans øjne er langt mere fællesskabsorienterede end deres ry som “mig-mig-mig-generationen”. De mangler blot rammer til det, og det kan højskolen tilbyde.

Fællesskabet står også centralt, når det kommer til at have Roskilde Festival som en del af højskolens brand. Højskolen “bygger på idealerne bag festivalen”, som der står på hjemmesiden, og Jesper Øland fremhæver Roskilde Festivals fokus på kultur, unge og bæredygtighed og “troen på mennesker og de ting, de kan sammen” og forklarer, hvordan de har omsat det til værdier og fag på skolen.

“Vi har oprettet seks spor, der i samspil kan skabe en kulturel, social og bæredygtig begivenhed – ligesom Roskilde Festival”, siger han og remser højskolens hovedfag op: musik, ledelse, journalistik, film, aktivisme, arkitektur og design og kunst.

Midt i kulturmekka
Jesper Øland håber på, at hele Roskilde by kommer til at være højskolens legeplads. Og det kan skolens placering også hjælpe til, da den bliver bygget op omkring en tidligere betonproduktionshal i Roskildes nye kreative bydel, Musicon. Lige ved siden af et rockmuseum, en kunstskole, en danseskole og byens skatehal.

Da forstanderen viser mig rundt ved den kommende højskole, er det kun produktionshallens gamle cementskelet, der står. Men Jesper Øland forklarer, hvor redaktionsrummet til de kommende journalistelever og tegnestuen til de arkitekt- og designstuderende skal være. Og mangfoldigheden af elever skaber ifølge ham noget magisk på en højskole.

De eksisterende højskoler er de senere år blevet kaldt “det nye 4.g”, fordi det primært er ressourcestærke unge fra den kreative klasse, der tager på højskole direkte efter gymnasiet.

Så hvordan står det til med højskolernes mangfoldighed?
“Jeg synes, at højskolen skal være med til at løfte de unge, der er kommet skævt i gang, og hjælpe dem med at rejse sig igen – men også ved at skubbe kærligt til dem”, siger han.

Og forstanderen vægter i det hele taget praksis meget højt og ønsker at tage “vi gør det sgu bare”-mentaliteten med sig fra sin gamle højskole til Roskilde Festival Højskole. For ifølge ham kunne alle have godt af at komme mere i kontakt med kroppen og hænderne.

“Jeg vil skabe en skole, hvor vi ikke bare sidder begravet i vores computer, iPhone eller i teorier. Hvor vi ikke bare skal læse filosofi og ledelse, men filosofere og lede. Og hvor vi i det hele taget skal skabe noget sammen i praksis, lære at fejle og derigennem modnes og skabe stærke fællesskaber”, siger han.