16.12.2016
Nyhed

Hvad har vores kulturminister, H.C. Ørsted og Fritz London tilfælles?

De var blevet bremset af uddannelsesloftet.

Af Thomas Bøttcher

Regeringens uddannelsesloft skal forhindre dobbeltuddannelse. Fremover skal socialrådgivere fx ikke kunne blive psykologer.

Mere end 70.000 danskere har underskrevet en protest mod forslaget, der skal finansiere øgede udgifter i dagpengesystemet på 300 mio. kr. årligt.

Hvor mange vil forslaget ramme? Ifølge et nyt svar til Folketinget fra uddannelsesminister Søren Pind, drejer det sig ikke om 2.200 personer, som hidtil antaget, men om færre end 1.000, når blandt andet dispensationer og forventede studieafbrydelser regnes med.

Det giver ifølge Søren Pind et provenu på 15. mio. kr. næste år. Og med en så beskeden gevinst må aftalen betegnes som ”helt gal”, siger De Radikales uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen i et interview til Altinget.

”Det er ikke det, vi har brug for. Vi har brug for mange flere, der kan flytte sig i fremtiden, giver sig selv bedre muligheder og måske også har en dobbelt faglighed og ikke det modsatte”.

Selvom relativt få i praksis vil blive berørt, har aftalens indhug i de studerendes mulighed for at skifte spor undervejs i deres uddannelse skabt voldsom forargelse, konstaterede SF’s Jakob Mark i et debatindlæg på TV2.  

”Det rører ved noget grundlæggende i folk”, lyder hans vurdering.

”Når vi vælger, så er der ingen garanti for, at vi vælger rigtigt. Undervejs på vores uddannelser bliver vi klogere, og vi lærer os selv bedre at kende. Mens nogle bliver bekræftet i, at det er den helt rigtige uddannelse, de har valgt, kommer andre i tvivl, fordi den uddannelse, de havde drømt om og troet på, var den rigtige, viser sig ikke at være som forventet”, skriver han videre.

Luthers tvivl
På Twitter kommer journalist Anders Olling med et klassisk eksempel på overstående:

”Martin Luther tog en kandidat i jura, før et tordenbrag skræmte ham ind på teologistudiet. Var han født i DK=nul reformation”.

Historien er ikke helt korrekt gengivet, eftersom Luther afbrød jurastudierne uden nogen grad. Senere, efter sit klosterophold, opnåede han dog to bachelorgrader, før han blev udnævnt til doktor i teologi ved Universitetet i Wittenberg. Hvorvidt et uddannelsesloft på den tid ville have påvirket Luthers – og historiens gang – må stå hen i det uvisse.

Det hører også med, at datidens universiteter var indrettet helt anderledes end nutidens, ikke mindst når det gælder opdelingen i fag og grænserne mellem dem. Det påpeger professor emeritus i videnskabs- og teknologihistorie, Helge Krag.

”Og det gør det svært at trække paralleller til i dag. Tag eksempelvis filologen, kemikeren, lægen og botanikeren Ole Bork. I 1660 fik han et professorat på Københavns Universitet, der bestod af klassisk filologi, botanik og kemi”.

Da faglige interesser blandt datidens videnskabsmænd spændte altså bredt. Men i mange tilfælde havde det en praktisk årsag.

Tag svenske Carl von Linné, botanikeren og naturforskeren, der opnåede stor berømmelse for sine klassificeringer af dyr og planter. Han tog dog en doktorgrad i medicin, men allerede inden da havde han forfattet sine vigtigste værker inden for botanikken.

”Inden for de kemiske og botaniske videnskaber var mange dengang uddannet som læger eller farmaceuter. Simpelthen fordi man så kunne få et betalt arbejde”, siger Helge Kragh.

Han peger på H. C. Ørsted som det klassiske eksempel på en dansk videnskabsmand med dobbeltfaglighed, som bevægede sig fra det ene fag til det andet. Han blev doktor i filosofi på en afhandling om Kants naturmetafysisk, men opdagede senere elektromagnetismen.

Fritz London: Først filosofi, så kvantemekanik
Men igen: Frem til det tyvende århundrede var faggrænserne set med nutidens øjne temmelig udflydende, påpeger Helge Krag.

Det var de ikke i samme grad for den teoretiske fysiker Fritz London, der blev født i 1900. Ligesom Ørsted startede han ud i filosofien, men skiftede senere retning.

”Han var faktisk elev af den store filosof Husserl, men i dag kender man ham primært som én af grundlæggerne af kvantemekanikken og især dens anvendelse i forhold til kemien”, siger Helge Kragh.

”Et andet god eksempel på videnskabsmand, der havde dobbeltkompetencer, er Herman von Helmholz, som sikkert ikke er kendt af mange i dag. Men han er en gigantisk skikkelse inden for 1880-tallets naturvidenskab og kendt som en af grundlæggerne af termodynamikken. Han er især kendt for sit biddrag til fysikken, men han var faktisk uddannet feltlæge og blev ligeså kendt på dette område som en af grundlæggerne af det, man kalder oftalmologi (speciale der beskæftiger sig med øjensygdomme, red.)”.  

Men selvom en Herman von Helmholz’ karriere i dag muligvis ville have set anderledes ud med et uddannelsesloft, kan Helge Krag godt forstå regeringens argument om, at en ekstra uddannelse må være for egen regning.  

”Som almindelig borger synes jeg, det lyder meget fornuftigt økonomisk set, men også i en vis forstand moralsk. Fordi en universitetsuddannelse er dyr og det er stadigvæk i dag en form for eliteuddannelse”.

På den anden side viser videnskabshistorien altså, at studerende også den gang opdagede, at deres talent lå et andet sted end først antaget. Og med god grund, mener Helge Krag.

”Problemet med et uddannelsesloft er jo, at man skal have afklaret sine interesser og kompetencer på et ganske tidligt tidspunkt. Og det er man jo typisk ikke klar til som 18 eller 20-årig. Så uddannelsesloftet er ikke nogen løsning på det meget forståelige problem med en studerende, der læser et fag, fordi vedkommende synes, det er frygteligt interessant, men så opdager, at det ikke er der, deres evner ligger eller at det ikke vil føre til noget job”.

Studieskift og dobbeltgrader hører i dag til undtagelsen snarere end reglen. Men Magisterbladet spekulerer alligevel i, om ikke et par af nedenstående personers skæbne ville have set anderledes ud med et uddannelsesloft:

Mette Bock ville ikke være blevet den første kulturminister i årtier med en kulturel baggrund. For godt nok er hun cand.phil. i filosofi var Syddansk Universitet, men det er cand.scient.pol.-uddannelsen fra Aarhus Universitet, der har formet hendes karriere. Først som konsulent i PLS Consult, senere som direktør i Muskelsvindfonden og endnu senere som administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten.

Magisterbladet påstår også, at op imod 100 forskere ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet kan takke Lars Arendt-Nielsen’s dobbeltuddannelse for, at de i dag sidder, hvor de gør. Lars Arendt-Nielsen blev først uddannet civilingeniør og senere dr.med. Netop kombinationen neurovidenskab, medicin og teknolog har muliggjort centerets mange gennembrud og opdagelser inden for kroniske smertesygdomme.  

Professor Andreas Roepstorff ved Aarhus Universitet ville heller ikke kunne forske i krydsfeltet mellem antropologi, naturvidenskab og kognitionsforskning, havde det ikke været for hans dobbeltuddannelse i biologi og antropologi. Han har opnået stor international anerkendelse og modtog sidste år Carlsbergfondets store forskningspris.