14.12.2016
Nyhed

Sådan bliver 17 pct. af Danmark forvandlet til natur

Danmark vil gerne overholde FN's målsætninger om biodiversitet. Men der er langt igen.

Af Thomas Bøttcher

Miljøminister Esben Lunde Larsen deltog i sidste uge i FN’s naturtopmøde i Cancun i Mexico inden han rejste videre til Columbia for at deltage i et fremstød for dansk svinekød.  

I Cancun nåede ministeren at underskrive en deklaration, der forpligter landene til at styrke arbejdet med at implementere FN’s biodiversitetsmål, der blandt andet har til formål at beskytte truede arter og stoppe ødelæggelsen af sårbar natur.

For kendsgerningen er, at Danmark og de 193 lande på mødet er langt fra målet om at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed i verden i 2020.

Danmark overholder foreløbig kun én af 20 underskrevne FN-målsætninger, lyder konklusionen i et notat udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.

Skepsis og politisk vilje
Og blandt partier i såvel regeringen som i oppositionen er holdningen, at Danmark næppe når at opfylde alle mål inden fristen i 2020.

”Jeg tror ærligt talt, at det er svært at nå de her mål både for Danmark og for rigtig mange europæiske nationer”, sagde fx De Konservatives miljøordfører Mette Abildgaard til Ritzau i forbindelse med konferencen, som slutter i dag.

Men hvor svært er det i praksis, og hvorfor tror ingen på, at målene kan nås?

Magisterbladet har søgt hjælp hos Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

”I bund og grund er det kun et spørgsmål om menneskelig og politisk vilje”, siger Ejrnæs.

Eksempelvis kunne Danmark ifølge Ejrnæs med lethed opfylde det delmål, der handler om, at landene skal afsætte 17 pct. af alle landarealer inklusive ferskvandsområder til naturformål.

Her er Danmark ifølge Rasmus Ejrnæs i dag blot på omkring 2 pct.

Og selvom store arealer i dag godt nok er udlagt til landbrugsjord, behøver det ikke at være sådan, mener Ejrnæs.

”Fx udgør ni pct. af de danske arealer såkaldte lysåbne naturtyper - fx eng, overdrev og hede - som pga. af restriktioner i realiteten ikke er intensivt udnyttede landbrugsarealer og derfor heller ikke særligt værdifulde. Dem kunne man godt beslutte at udlægge til naturbeskyttelse, uden at kompensationen til landmændene ville udgøre et stort samfundsmæssigt tab”.

Altså kan Danmark - ifølge Ejrnæs – næsten med et snuptag løfte de to pct. beskyttede arealer til omkring 10 pct. pct.

Yderligere fem pct. vil Ejrnæs hente ved at skrotte uhensigtsmæssigt placerede landbrugsarealer, der i dag ødelægger økosystemer i ådale, langs fjorde og kyster.

Skove har stor biodiversitet
Mens VLAK i regeringsgrundlaget har givet løfter om konkrete mål og særlige indsatser for beskyttelsen af ferske enge eller overdrev, har regeringen indtil videre ingen nye målsætninger om at nedbringe landbrugsarealer i og omkring ådale, fjorde eller kyster.

Til gengæld kan de danske skove ”forholdsvis let” være med til at løfte 17 pct.-målsætningen, lyder det fra Rasmus Ejrnæs.

”Eftersom staten ejer en femtedel af alle de danske skovarealer, så ville man komme rigtig langt, hvis man besluttede, at statsskovene ikke længere skal udlægges til produktion. Alene ved det tiltag kunne man hente tre pct.”, siger han.

Fordelen ved at bringe skovene i spil er samtidig, at biodiversiteten her mange steder er stor. Men den er også truet. En rapport fra Københavns Universitet fastslog i marts, at mindst 75.000 hektar skov skal fritages fra drift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses.

Så langt var Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti dog ikke villig til at gå, da de i foråret aftalte den såkaldte Naturpakke.

Her er målet at øge arealet af urørt og anden biodiversitetsskov fra de nuværende 11.700 hektar til 25.000 hektar.

Og selvom det er langt fra 75.000 hektar, får pakken ros med på vejen af specialkonsulent Anders Højgård Petersen, der er hovedforfatter på rapporten fra Københavns Universitet. Han peger på, at SR-regeringen med Naturplan Danmark blot opererede med i alt 500 hektar urørt skov.

”Der er et langt større fokus på, at vi skal gøre noget ved biodiversitet i skovene og der er en konkret målsætning for at der skal udlægges relativt store arealer – også i forhold til Naturplan Danmark”, siger han.

I forhold til de 17 pct. af Danmarks areal, som skal udlægges til naturformål ifølge FN’s målsætninger, rykker det forøgede areal dog ikke meget.  25.000 hektar svarer til ca. 0,3 pct. af Danmarks samlede areal.