04.10.2016
Nyhed

11.600 flere akademikere i job

Men ikke alle får akademisk arbejde. Det viser ny analyse fra Danmarks Statistik.

Af Thomas Bøttcher

Det er faktisk imponerende.

På ét år er antallet af akademikere på det danske arbejdsmarked steget med 13.500 personer. Det er nemlig det antal personer, det har meldt sig ind i en akademisk a-kasse siden august 2015.

Den kedelige nyhed er, at i alt 1.900 personer i samme periode er blevet ledige.

Men trækker man de to tal fra hinanden, når man frem til, at ”akademikerbeskæftigelsen” - som interesseorganisationen Akademikerne kaldet det i deres seneste ledighedsstatistik - er steget med 11.600 personer.

Ifølge Akademikerne er der dog ikke tale om, at akademikerbeskæftigelse nødvendigvis er lig akademisk arbejde.

”Nej, vi ved ikke hvad de præcist går og laver”, siger Akademikernes sekretariatschef Jens Mølbach.

Tilbage i marts kom Akademikerne dog med et bud. For ifølge en registerundersøgelse, lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, var 96 pct. af alle akademikere i akademikerjob.

For at opnå en placering blandt de 96 pct. skulle man have en løn svarende til startlønnen for en akademiker ansat i staten.

Løn eller indhold i arbejdet

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik giver en antydning af, hvad akademikerne faktisk laver for deres løn.

I undersøgelsen skæver Danmarks Statistik til akademikernes såkaldte socioøkonomiske status. Dvs. om de er arbejdsløse eller beskæftigede, men også hvilket færdighedsniveau deres job kræver.

Analysen, der tager udgangspunkt i de seneste tal fra 2014, skelner mellem kandidater og ph.d’ere. Og for de sidste er der tale om, at 9 ud af 10 er ansat i lønmodtagerjob eller i toplederjob, hvor de varetager vidensarbejde på ”højeste niveau”.

Kun 3,8 pct. har job, hvor deres kvalifikationer overstiger det færdighedsniveau, der er brug for til at varetage arbejdet. Det er arbejde på mellemste færdighedsniveau eller grundniveau. I første kategori findes fx teknikerarbejde, almindeligt kontorarbejde og salg, mens grundniveau blandt andet rummer håndværk og manuelt arbejde.

For kandidaterne er tallene ikke helt så flotte. Her er det 73 pct., der med sikkerhed varetager et lønmodtagerjob på højeste niveau. 14 pct. har arbejde på mellemste niveau eller på grundniveau, mens 8,6 pct. er freelancere.    

Tallene i analysen stammer som nævnt fra 2014 og er derfor ikke direkte sammenlignelige med Akademikernes tal. Men ser man fx over udviklingen fra 2010 til 2014, viser Danmarks Statistiks tal, at mange nye akademikere har været i stand til at finde arbejde på højeste niveau. Hvor 169.134 kandidater i 2010 havde arbejde på højeste færdighedsniveau, var antallet i 2015 vokset til 193.317 kandidater, en vækst på 14 pct.