13.10.2016
Nyhed

Ikke Shakespeare, men Gummi-Tarzan

På en konference arrangeret af Rockwool Fonden mødtes forskere og politikere for at diskutere, hvordan den sociale arv kan brydes, på samme dag hvor tusindvis af studerende og lærere demonstrerer over hele landet mod planlagte SU-besparelser.

Af Martin Ejlertsen
Ole Lund Kirkegaards danske klassiker Gummi-Tarzan fra 1975 om Ivan der får buksevand fik en måske noget uventet birolle på en konference torsdag om udfordringer og løsninger til at bryde den social arv.

Den blev arrangeret af Rockwool Fondens Forskningsenhed som opfølgning på et nyt studie fra forskningsenheden, der viser, at Danmark er på niveau med USA, når det gælder mulighederne for at bryde den sociale arv.

Det var en af dagens oplægsholdere, professor på Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen, som bragte Gummi-Tarzan på banen i sit oplæg om, hvordan familien og påvirkning af forældrene kan skabe resultater.  

"Det handler jo ikke om, at forældre skal læse Shakespeare med deres børn, men om, at de skal læse Gummi-Tarzan. Børnene er mest i deres familier, så det er også der, vi skal ind og arbejde med dem, og der er det særlig vigtigt, at forældrene læser og taler med deres børn", sagde Helena Skyt Nielsen.

Dermed lagde hun også kimen til, at første halvdel af konferencen i høj grad kom til at handle om, at skal Danmark skabe resultater, når det gælder at bryde den social arv, så skal det især ske på hjemmefronten i de tidlige leveår. Ikke så meget daginstitutionerne eller i skolen, hvor der allerede arbejdes med dette.

Børnebøger skaber resultater
Helena Skyt Nielsen står bag et nyt studie 'Reading intervention with a growth mindset approach improves children’s skills'. Det præsenterede hun på konferencen. Her har forskere arbejdet tæt sammen med børn på 2. klassetrin og deres forældre i Aarhus Kommune om at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder.

Undersøgelsen viser store effekter, hvis forældrene har modtaget et par børnebøger og information om værdien af at støtte børn, når at de skal lære at læse.

Effekterne er mindst lige så store for børn med indvandrerbaggrund eller lavt uddannede mødre som for andre børn. Og den er størst for de børn, hvis forældre før interventionen troede, at læseevner vil være relativt fast.

"Hidtil har tilgangen på området især være, at den social arv fortrinsvis skal brydes i daginstitutionerne og skolerne. Men jeg tror ikke, at forældre er væsentlig dårligere til den opgave. De skal turde tale med deres børn om, hvad der sker i verden. Det kan gøre en forskel", siger Helena Skyt Nielsen.

Hun forklarer, at man med en såkaldt growth mindset fokuserer på tilgangen, at talent kan udvikles, hvis man gør en indsats for det. Intelligens og talent er ikke bare medfødt.

"Vi skal som forældre hanke op i os selv og putte al den læring ind vi kan, I de timer vi har med vores børn. Det kan være, når vi skræller gulerødder sammen til aftensmaden og her taler om, hvad der er sket ude i verden i dag. Eller når vi læser godnathistorie. Det kan forældre med kortere uddannelse også godt klare. Og det kan virkelig gøre en forskel", siger Helena Skyt Nielsen.  

Social mobilitet i Danmark og USA er ens
Rockwool-konferencen torsdag var samlet omkring et ny studiet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der viser, at social mobilitet i USA og Danmark er stort set den samme. Det gælder også på uddannelsesområdet.

Studiet er lavet af forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Rasmus Landersø sammen med den amerikanske økonomiprofessor James Heckman. Det påviser, at man ikke kan påvise væsentlige forskelle i adfærden for unge født midt i 1980’erne i Danmark og USA i forhold til at bryde den uddannelsesmæssige arv.

"Sammenhængen mellem forældres økonomiske ressourcer og børnenes sandsynlighed for at starten på en uddannelse viser, at der stort set ikke er forskelle på Danmark og USA", sagde Rasmus Landersø.

Har man en ufaglært far er der ifølge studiet 20 procents sandsynlighed for, at man får en videregående uddannelse. Har faren en gymnasieuddannelse, eller er han faglært, får 30-40 procent en videregående uddannelse. Har faren selv en videregående uddannelse, får 60-70 procent af disse børn i Danmark og USA det samme.

Heller ikke hvis man skifter optag på en videregående uddannelse ud med optag på erhvervsskolerne, gymnasiet eller universitetet er der ifølge studiet nogen forskel mellem USA og Danmark.

"Det mønster vi ser tidligt i bardommen fortsætter resten af livet. Spørgsmålet om dette vedrører alle børn eller kun dem i nederste, udsatte gruppe", sagde Rasmus Landersø.

Han lagde dermed op til en række forskere efterfølgende kom på banen inden Socialminister Karen Ellemann og derefter en paneldebat mellem en håndfuld politikere og Børns Vilkår afsluttede dagen.
 
Børn af ufaglærte forældre rammes af SU-forringelser
Konferencen om at bryde den social arv i indre København løb af stablen på samme dag, som tusindvis af studerende, lærere og organisationer mødes på gaderne rundt om i landet til demonstration mod regeringens planlagte SU-besparelser oven på allerede gennemførte uddannelsesnedskæringer.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse med 1.618 studerende fra foråret lavet af Dansk Magisterforening vil SU-besparelser have en slagside på netop den social arv. Studerende med forældre, der har en kort uddannelse, vil ifølge spørgeskemaundersøgelsen nemlig blive ekstra ramt, hvis SU’en på kandidatuddannelsen droppes.

Undersøgelsen viser, at der er markant forskel på, om højtuddannede eller kort uddannede forældre vil holde en økonomisk hånd under de studerende, så de slipper for at optage lån.

34 pct. af de studerende, hvis forældre er akademikere, regner med, at de takket være forældrenes støtte ikke behøver at låne. Det samme siger kun 14 pct. af de studerende, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, mens blot 4,3 pct. af universitetsstuderende med ufaglærte forældre regner med støtte fra forældrene.

I DM-undersøgelsen siger 42 pct. af de studerende med ufaglærte forældre, at de vil droppe kandidatdelen, hvis SU’en afskaffes. Det samme gælder 17 pct. af de studerende med akademikerbaggrund.

At en SU-reform vil få størst betydning for studerende, hvis forældre ikke har lange uddannelser, viser sig også på anden vis i undersøgelsen. Hvor 25 pct. af de studerende med håndværkeruddannede forældre erklærer sig "helt enige" i, at de "hellere vil tage mere studiearbejde end modtage SU i form af et lån", er det kun 19,6 pct. af studerende med akademikerforældre, der siger det samme.

SU-reform undergraver ikke social mobilitet
På Rockwool-konferencen talte også socialminister Karen Ellemann (V), og ifølge ministeren, handler regeringens politik om at lave større social mobilitet. Det gælder også regeringens planlagte omlægning af  SU’en.

"SU-reformen er blevet beskyldt for at undergrave den sociale mobilitet. Den kritik er helt ude af proportioner. Studerende har mulighed for at opretholde samme forsørgelsesgrundlag og faktisk få flere pengene mellem hænderne end i dag. SU-støtten vil stadig være langt mere generøs end hos vores nordiske naboer", sagde Karen Ellemann.

Hun henviste til, at Danmark hvert år bruger 45 mio. kr. på sociale indsatser. Derfor mente Karen Ellemann også, at Rockwool Fondens nye analyse er interessant.

"USA er et interessant sammenligningsland, fordi de ikke har et velfærdssamfund som vores, men vi skal passe på ikke at drage forhastede konklusioner på baggrund af denne analyse", siger Karen Ellemann.
 
Hun mener, at vi herhjemme skal være langt mere målrettede på at udviklede metoder med dokumenteret effekt, ligesom vi ser det på sundhedsområdet.

"Vi har for lidt viden, og derfor har vi svært ved at være målrettede", sagde Karen Ellemann.

Formand i Folketingets Socialudvalg Troels Ravn (S) deltog i konferencens afsluttende paneldebat, og den socialdemokratiske socialordfører er meget uenig med socialministeren om SU-besparelserne, og den indflydelse besparelserne vil have på den sociale mobilitet.

"Sparer vi på SU og uddannelse, som regeringen vil i det hele taget, forhindrer vi jo netop også nogle at de mest sårbare mennesker i at få en uddannelse. Det er en rigtig dårlig prioritering at foretage sig", sagde Troels Ravn.