18.04.2017
Nyhed

Drastisk forværring af danskernes arbejdsmiljø

En ny opgørelse afslører en markant forværring af danskernes psykiske arbejdsmiljø, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen erkender nu, at ”arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl”. Arbejdsmiljøekspert peger på flere udfordringer.

Af Thomas Bøttcher

Med 18 konkrete initiativer lancerede den daværende VK-regering i 2010 en handlingsplan, der skulle skabe bedre resultater i den danske arbejdsmiljøindsats frem mod 2020. Men helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at den ambitiøse målsætning om, at reducere antallet af psykisk overbelastede med 20 pct. har slået fejl. For ifølge opgørelsen, der om kort tid publiceres i ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark i 2016”, er antallet af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger tværtimod vokset med 17 pct. siden 2012.

Opgørelsen viser ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at den hidtidige indsats ikke har virket.

”Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten. Derfor vil regeringen – med inddragelse af forligskredsen – nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke indsatsen på området”, lyder det fra Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.   

Ifølge professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle, er det ikke overraskende, at danskernes psykiske arbejdsmiljø forværres og at 2020-handlingsplanen har slået fejl.

”Vi har et samfundssystem, hvor vi hele tiden arbejder med at optimere og være mere effektive. Det gælder både private og offentlige virksomheder. Og selvom man forsøger at gøre selve systemerne mere effektive, medfører et øget pres på den enkelte om at være mere effektiv”, siger Peter Hasle.      

Han peger samtidig på, at udviklingen dikteres af meget stærke økonomiske kræfter.  

”På den baggrund er det meget svært at forestille sig et arbejdsmiljøsystem, der for alvor sætter en bremse i og siger: Nu må vi ikke være mere effektive”.

Med andre ord arbejder samfundsudviklingen imod 2020-handlingsplanens målsætning. Men problemnet er også selve handlingsplanen, mener Peter Hasle. For trods den konkrete målsætning om at reducere antallet af psykisk belastede på arbejdspladserne, indeholder handlingsplanen meget få elementer, der direkte adresserer det psykiske arbejdsmiljø.

”Handlingsplanen rummer ikke nogle store ændringer i måden, man håndterer det psykiske arbejdsmiljø, hvilket er nødvendigt, hvis man vil vende en udvikling, der i en årrække er gået den forkerte vej”, siger han.

Trivsel skal ind i arbejdsmiljøloven

Peter Hasle peger på to områder, som det kommende ekspertudvalg bør kigge på. For det første mener han, at arbejdsmiljøloven i højere grad skal have blik for forandringer på arbejdspladserne.

”Jeg mener, at forandringsprocesser bør være et tilsynsobjekt for arbejdstilsynet. Det vil være en naturlig konsekvens af den efterhånden omfattende dokumentation, der viser, at forandringsprocesser i sig selv har stor betydning for det psykosociale arbejdsmiljø”.

En anden mulighed er at inkludere trivsel i arbejdsmiljøloven.

”Det indebærer, at man lovgivningsmæssigt går efter at skabe et godt arbejdsmiljø. Det har man fx i Norge, men ikke i Danmark, og det begrænser mulighederne. I praksis forholder vi os i dag kun til toppen af isbjerget, dvs. der hvor det går mest galt og belastningerne er størst”, siger Peter Hasle.

”Når man som i dag kun går efter at fjerne belastninger, får man ikke fat om grundstrukturen i, hvordan man organiserer arbejdet. Men det handler jo netop om, at vi skal blive bedre til at organisere arbejdsprocesserne på en anden måde, som både er produktiv og hvor medarbejderne trives. Det mener jeg kræver en meget bevidst indsats, som arbejdsmiljøreguleringen i dag ikke eksplicit understøtter”.

LO har efter offentliggørelsen af de nye tal krævet et stop for nedskæringer i Arbejdstilsynet. Alene i finansloven for 2017 blev tilsynet udsat for en besparelse på 40 mio. kr., og der er udsigt til flere besparelser i 2018