03.04.2017
Nyhed

Regeringen sender 800 mio. efter ledige, som alligevel ville få et job

Den nye jobpræmieordning til langtidsledige koster 800 mio. kr., men har ingen dokumenteret effekt. Langt de fleste af de ledige vil finde et arbejde alligevel, kritiserer brancheorganisationen for a-kasserne.

Af Martin Ejlertsen
Man skulle tro, det var en aprilsnar, men det er det langt fra. Den 1. april trådte jobpræmieordningen til lagtidsledige i kraft. Med loven indføres en kontant skattefri præmie til langtidsledige på op til 45.000 kroner, hvis de finder et arbejde. Men der er ifølge Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser, ingen grund til at tro, at jobpræmien vil få nævneværdigt flere i arbejde.

"800 mio. kroner er mange penge, og sagen er jo, at vi har at gøre med mennesker, som for langt de fleste vedkommende alligevel kommer i arbejde hen ad vejen. Man vil med andre ord give en præmie til folk, som vil komme i arbejde alligevel", siger Verner Sand Kirk.

Han påpeger, at der intet forskningsmæssigt belæg er for at tro, at en jobpræmie vil have en effekt.

"Nu har man pludselig fundet op mod en mia. kroner, som ingen endda påstår, vil have en væsentlig effekt. For langt de fleste ledige er det en god forretning at komme i arbejde, og langt de fleste vil også gerne have et arbejde. Det ændrer en jobpræmie ikke på. Dette er dybt mærkværdigt", siger Verner Sand Kirk.

Groft overfor langtidsledige
Lovforslaget om jobpræmien blev endeligt vedtaget i Folketinget den 21. marts i år med bred opbakning fra partierne i Folketinget. Kun Alternativet stemte imod, mens Enhedslisten og SF stemte hverken for eller imod forslaget.

Beskæftigelsesordfører for Alternativet Torsten Gejl forklarer, at Alternativet havde svært ved at stemme imod forslaget.

"Vi synes jo absolut, at ledige skal finde arbejde. Men vi stemte imod forslaget alligevel, fordi det groft over langtidsledige, at bruge så mange penge på noget man ikke ved om virker. Der er ingen, som ved, om de 800 mio. kr. kommer til at gøre nogen som helst gavn", siger Torsten Gejl.

Han uddyber, at partiet desuden er utilfredse med finansieringen.

"Der er stadig ikke fuld klarhed for os omkring, hvorfra de penge skal komme fra. Det var slet ikke tydeligt ved behandlingen af lovforslaget", siger han.

"De ledige vil rigtig gerne i arbejde. Det så vi i 2008 hvor ledigheden var på 1,9 procent. Det skyldes jo ikke nogen jobpræmier. Det var fordi der var arbejde at få. Der er så mange andre indsatser, der kunne sættes i værk for de penge", siger Torsten Gejl.

Ledige er ikke så vilde med at arbejde
Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder. En person kan dermed modtage op til 45.000 kr. i jobpræmie. Den skattefri jobpræmie udbetales i perioder med ustøttet beskæftigelse.

Kontanthjælpsmodtagere skal have været ledige i 48 uger for at være berettiget til jobpræmien, mens dagpengemodtagere skal have været ledige i 71 uger for at kunne få præmien

Men Verner Sand Kirk henviser til, at det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget, at man i meget lille grad tør tro på, at jobpræmien har en effekt.

"Tværtimod, tager man en række forbehold og henviser til, at de forskellige andre forsøg, der har været i andre lande, er usammenlignelige. Det er noget af det mindst saglige funderet, jeg har set", siger Verner Sand Kirk.

Han mener, at den nye lov udspringer af en forestilling om, at ledigheden skyldes, at de ledige ikke er ”så vilde” med at arbejde.

"Påstanden er, at det i for lille grad kan betale sig at arbejde for de ledige. Så ved at gøre det mere gunstigt at komme i arbejde med denne præmie, tror man, at de ledige vil vælge at tage et arbejde".

Ifølge Verner Sand Kirk, kunne man have brugt den op mod en milliard kroner, som jobpræmieordningen anslås at koste, til at sørge for, vi ikke får flaskehalse på arbejdsmarkedet. Og på at opkvalificere ledige.

"Omfanget af den samlede aktiveringsindsats inklusiv uddannelse er blevet reduceret med 60 procent. Der er skåret ned på at give ledige, og også folk på arbejdsmarkedet, nye kompetencer. Der er masser af steder, man kunne have brug disse penge", siger Verner Sand Kirk.