06.04.2017
Nyhed

Studerende: Meget positive overfor ny erhvervskandidat

Forslaget om en ny erhvervskandidat ringer positivt i de studerendes ører. En sådan ordning har været efterspurgt i flere år. Der bør sikres deltagelse fra et bredt udsnit af uddannelser, og at de studerendes rettigheder i en jobordning uden SU skal fastlægges, forklarer forkvinde for DM studerende.

Af Martin Ejlertsen
Endelig. Så kort kan det siges, når det gælder de studerende dom over forslaget om at oprette en ny erhvervskandidatordning.

"Ideen om, at vi kan få mere fleksibilitet i vores uddannelse og muligheder for at prøve kræfter af i erhvervslivet med en erhvervskandidat, kan jeg kun se vil komme de studerende til gavn", siger Lea Friedberg, som er forkvinde for studerende i Dansk Magisterforening (DM).

"Mit håb er, at den praktiske erfaring under studierne fremover vil lette overgangen til arbejdsmarkedet for flere studerende", siger Lea Friedberg.

Forskning- og uddannelsesminister Søren Pind (V) fremlagde torsdag sit forslag til en sådan ordning, der skal koble universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet tættere sammen. Regeringen introducerer en forsøgsordning med en erhvervskandidatuddannelse på 15 uddannelser, hvor studerende får fire i stedet for de nuværende to år til at færdiggøre sin kandidat, mens de arbejder minimum 25 timer ved siden af.

Der er endnu ikke klarlagt hvilke 15 uddannelser, der vil indgå i en forsøgsordning, som efter planen skal starte i 2018. Men Lea Friedberg håber, at der ikke kun vil blive tale om tekniske uddannelser.

"Jeg håber, de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser også bliver taget med. Disse uddannelser er ofte meget teksttunge og fyldt med teori og mangler derfor ofte praktisk erfaring. De vil få stor gavn af at få sat deres faglighed i spil i en erhvervskandidat-ordning", siger hun.

En ældre idé
Ideen om at indføre en erhvervskandidat er ikke ny. DM har tidligere støttet ideen om erhvervskandidater. Magistrene sendte fx tilbage i oktober måned 2015 sammen med Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Akademikerne og Dansk Universiteter et fællesbrev til daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), hvor man netop foreslog at oprette en erhvervskandidatordning.

"Vi kan se, at ministeren nu lægger sig op ad det svar, så det er vi rigtig positive overfor", siger Lea Friedberg.

Hvilke 15 uddannelser, der vil medvirke i denne forsøgsordning, skal universiteterne være med til selv at bestemme. De får nu mulighed for at ansøge om at afprøve ordningen på specifikke uddannelser. Men de studerende håber også at blive en del af en følgegruppe i af de videre drøftelser, der nu foreligger af regeringens forslag til, hvordan ordningen lander.

"Det er vigtigt, de studerende høres, fordi der kan være nogle bekymringspunkter, som vi vil adressere ministeren. Vi skal fx sikre, at de studerende har en indkomst til rådighed, selvom de mister jobbet undervejs, for de vil jo ikke have adgang til SU i en sådan ordning. Vi skal sikre, at der bliver taget hånd om de studerendes rettigheder", siger Lea Friedberg.

Hun forklarer, at de studerende mangler fleksibilitet i deres uddannelser på grund af fremdriftsreformen. Derfor er det vigtigt, at der skabes flere rum for fleksibilitet, og det vil en sådan ny ordning kunne medvirke til.

Nu skal virksomheder vise interesse
DM’s studerende finder det glædeligt. at både DI og DE støtter op om ordningen. Nu må de to brancheorganisationer så også sørge for, at der rent faktisk er virksomheder nok, som vil medvirke, så de studerende kan finde en virksomhed at arbejde i, hvis de vil læse en erhvervskandidat.

"Ét er jo, at der er gode intentioner om forslaget, noget andet er, at der rent faktisk bliver mulighed for at komme ud i en virksomhed. Så virksomhederne skal være opmærksomme på, at ordningen eksisterer", siger Lea Friedberg.

"Vi ved også, at de studerende efterspørger muligherden for at komme ud på arbejdsmarkedet og prøve deres kræfter af under studierne", siger Lea Friedberg.