Ifølge Nina Cedergren, studieleder på Miljøkemi ved KU, tager medlemmerne af hendes aftagerpanel sig til hovedet over fremdriftsreformen.
18.04.2017
Nyhed

Studieleder: Vi er ved at konstruere en pølsefabrik

Professor Nina Cedergreen har siden 2009 været studieleder på Miljøkemi på Københavns Universitet. Hun mener, at fremdriftsreformen skader såvel de studerende som dansk erhvervsliv.

Af Thomas Bøttcher

“Man har ikke på et eneste tidspunkt kigget på fagligheden og undersøgt, hvad det er for nogle kandidater og kompetencer, der kommer ud af det her. Eller som Danmark har brug for”.

At kalde professor Nina Cedergreen misfornøjet med fremdriftsreformen er en underdrivelse.

Som studieleder og underviser på Miljøkemi på Københavns Universitet følger hun implementeringen af reformen på tætteste hold, og hun ser et uddannelseseksperiment, der vrider arm på de grundlæggende værdier på danske universiteter.

“Det, der har kendetegnet danske studerende, som kommer ud på arbejdsmarkedet, er den høje grad af selvstændig tænkning. Det er vi ved at pille ud af dem ved at gøre universitetet til en skole, hvor bestemte forløb følges ukritisk og blindt. Vi skærer den gren over, vi sidder på”, siger hun.

Nina Cedergreen mener som sådan ikke, at studieintensiteten er skruet mere op. Men hun oplever, at de studerende er blevet stressede og bange for ikke at bestå fagene. For består de ikke eksaminerne og lever op til studieaktivitetskravet, risikerer de at blive smidt ud af studiet.

“Angsten for ikke at bestå har ændret de studerendes adfærd. De vægrer sig mod at tage chancer med udfordrende fag og aktiviteter, der kan give dem ekstra kompetencer. I stedet går de efter de letteste fag, hvor de er sikre på at bestå”, siger Nina Cedergreen.

Ifølge studielederen er et fag på Miljøkemi typisk berammet til 24 timer inklusive obligatorisk laboratorieundervisning fordelt på blokke a otte uger. Er en studerende fraværende i to uger – fx på grund af sygdom eller personlige forhold – og ikke består eksamen, kan vedkommende ikke som hidtil tage faget om i det næste semester uden en række dispensationsansøgninger, og må ellers til reeksamen og derudover studere på fuld tid.  

“Der er meget lidt plads til at være menneske. Jeg er med til at implementere de her ting, og det er mig, der står med tudende studerende, der fortæller, at de ikke kan få det til at hænge sammen. Men jeg kan ikke sige til dem, så læs på halv tid i et halvt år, mens du kommer på fode med dit liv, som jeg selv kunne i min tid”, siger hun.

Reglerne udfordrer også studierelevante aktiviteter, mener hun.

“Jeg havde en specialestuderende, der fik tilbudt tre måneders studenterarbejde på COWI. Men da hun søgte om at få udsat sin specialeaflevering, blev det afvist. Meget af det, jeg underviser i, er også sæsonafhængigt. Det giver problemer, fordi specialerne skal starte i november, hvor der ved gud ikke er meget, der gror. Tidligere kunne man fikse det ved at tage et semester på halv tid og så skyde specialestart til februar eller marts, så man kunne bruge vækstsæsonen praktisk”.

Og ja, de studerende blev dermed tre måneder forsinket, men ifølge Nina Cedergreen er det den slags kandidater, “der tager initiativer og har haft fingrene nede i praksis”, som erhvervslivet vil have.

“De studerende tvinges til at holde fokus på formelle regler og eksaminer frem for at blive ansporet til faglig progression og fordybelse. Og vores aftagere tager sig til hovedet. De vil have selvstændige studerende, folk, der tænker selv og prøver noget, som er skæve eller har lavet projekter. Men det er der ikke plads til”.

Når Nina Cedergreen møder sine engelske forskerkolleger, er det, som om det hele vender på hovedet.

“Mine engelske kolleger siger, at de så gerne vil have danske studerende, fordi de kan tænke selvstændigt, hvorimod deres egne i højere grad er pølsefabrikstuderende, der er færdige, når de er 23, og som hele tiden spørger, “hvad skal jeg nu, professor?”. Det er den mentalitet, man fremmer med fremdriftsreformen. Og det mener jeg er et kæmpe problem for Danmark. Men det finder man først ud af om 15 år”.