22.02.2017
Nyhed

Så kom beviset: Arbejdsgivere vælger og vrager via Facebook

Og ikke nok med det: Smukke og tillidsvækkende kandidater har bedre chancer for at komme til en jobsamtale. Det gælder også højtuddannede, viser ny forskning.

Af Thomas Bøttcher

De fleste har nok en formodning om, at arbejdsgivere bruger sociale medier til at tjekke jobansøgere ud. 

I en undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager fra 2016 hævder 20 pct. af de adspurgte arbejdsgivere da også, at de rekrutterer via Facebook.

Nu leverer belgisk forskning så det videnskabelige bevis for, at arbejdgivere faktisk bruger Facebook. 

Og undersøgelsen, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New Media & Science, går endda skridtet videre. For resultaterne viser, at arbejdsgivere ikke bare tjekker ansøgere på Facebook, men også at det, deres øjne ser, har betydning for om ansøgere inviteres til en jobsamtale.

”Det viste sig, at de jobansøgere, der havde de mest favorable billeder på Facebook, havde omkring 38 pct. større chance for at blive inviteret til en jobsamtale”, siger Stijn Baert, professor i arbejdsmarkedsøkonomi ved Universitetet i Gent til Magisterbladet.dk.

1.056  fiktive ansøgninger
Forskergruppen bag undersøgelsen sendte to ansøgninger til hver af ialt 528 jobopslag. Ifølge Stijn Baert varierede de to ansøgninger kun i små detaljer som layout, mens substansen vedrørende fx ansøgernes erfaringer var helt ens. Der var ikke vedlagt billeder ved ansøgningerne, men når arbejdsgiverne så på eget initiativ googlede de fiktive ansøgere, blev de ledt videre til ét ud af fire forskellige Facebook profilbilleder. 

"De fire billeder var rangeret af 200 mennesker ifht til om personerne på billederne var smukke, virkede attraktive, hvor åbensindede de så ud, om de virkede ustabile og så videre”, fortæller Stijn Baert.

Og resultatet var altså, at den mest attraktive "ansøger" havde 38 pct. større chance for at blive kaldt til samtale end den mindst attraktive. 

”Skønhed og attraktivitet spiller med andre ord en rolle, når arbejdsgivere udvælger jobansøgere til en samtale. Og de bruger Facebook. Det er konklusionen.  For eftersom ansøgningerne var helt identiske, kan du ikke forklare forskellene med andet end billedet på Facebookprofilerne”.

Også akademikeres udseende har betydning

Nogle vil måske nok hævde, at det er forståeligt, at arbejdsgivere kigger på udseende fx til et job i en butik, hvor en ansat har en meget direkte kundekontakt.

Men undersøgelsen viser samtidig, at betydningen af profilbilledet var endnu højere, når der var tale om job, hvor arbejdsgivere var på udkig efter højtuddannet arbejdskraft.

Stijn Baert vurderer dog ikke på den baggrund, at arbejdsgivere går mere op i akademikeres udseende end hos andre uddannelsesgrupper.

”Tværtimod viser studier, at egenskaber som personlighed eller skønhed ikke spiller den samme rolle, når man rekrutterer universitetskandidater, som når det gælder folk med lavere uddannelser”.

Det skulle altså tale imod, at nysgerrige arbejdsgivere screener kommende akademiske medarbejdere på de sociale medier. På den anden side:

”Højtuddannede er mere aktive på Facebook og deler flere informationer. Med andre ord kan du sige, at arbejdsgivere kan have en større interesse i at gå på Facebook og lede efter interessante oplysninger hos højtuddannede end hos andre uddannelsesgrupper, der er mere sparsomme med at dele information på sociale medier”.

At virksomhederne aktivt bruger Facebook til at sortere blandt jobansøgere, overrasker ikke Anette Høyby Schmidt, rådgivnings- og karrierechef i Dansk Magisterforening.

”Det ser og anderkender vi som en konsekvens af digitaliseringen, og det gælder også for fx Linkedin. Derfor rådgiver vi altid medlemmerne om, at de skal tænke over, hvad de lægger ud, og hvordan det kan bruges inkl. fotos. Selvfølgelig skal man kunne være sig selv og huske på, at kemi og faglighed ikke kan læses af et profilbillede. Det skal arbejdsgiver også huske på. Hvis medlemmerne er i tvivl, skal de selvfølgelig søge rådgivning hos os”