13.02.2017
Nyhed

Eksplosion i efterspørgsel efter scient.er

Virksomheder efterspørger i stigende grad naturvidenskabelige kandidater. Årsagen skal findes i samfundets stigende grad af digitalisering og automatisering af både viden og produktion, siger ekspert. Det betyder nemlig, at matematikere, fysikere og dataloger kan bruges i enhver branche.

Af Troels Kølln

Flere studerende begynder nu på naturvidenskabelige uddannelser end på humanistiske, og erhvervslivet efterspørger de naturvidenskabelige kandidater på grund af automatisering og digitalisering, siger eksperterne.

“Der kommer it i alting”, lyder den korte forklaring fra Hanne Shapiro, der er innovationschef i Teknologisk Institut. Instituttet har leveret flere rapporter til EU-Kommissionen om efterspørgslen efter naturvidenskabelige kandidater.

“Virksomhederne får mere og mere data om deres kunder, om markedet, om produkterne. Og samtidig mere og mere data i de ydelser, de leverer. Derfor bliver det helt store spørgsmål: Hvordan kan vi udnytte de data?” siger Hanne Shapiro.

Og det er noget, som de studerende lærer på de såkaldt hårde naturvidenskabelige uddannelser – datalogi, matematik og fysik for eksempel. Her er det en integreret del af faget at arbejde systematisk med data i store mængder, blandt andet gennem programmering.

“Det fælles træk er, at de kan håndtere de underliggende algoritmer, som man bruger til at arbejde med de enorme mængder data, vi har i dag”, siger Hanne Shapiro.

LÆS OGSÅ: Mød Lars Egholm Pedersen, som er beviset på, at matematisk intuition giver gode jobmuligheder

Fysikere er pionerer
I takt med mere digitalisering, automatisering og robotificering af arbejdsmarkedet vil de naturvidenskabelige færdigheder blive stadig mere nyttige, forklarer hun.

I USA taler man om efterspørgsel efter såkaldte STEM-færdigheder: science, technology, engineering og math. Et noget diffust begreb, som imidlertid har et klart budskab: Virksomhederne har brug for ansatte med videnskabelig, teknologisk, praktisk og matematisk indsigt. Personer, som kan arbejde med data, tænke kritisk og løse komplekse problemer gennem logisk tænkning og teknologisk opfindsomhed.

Og netop det er for eksempel fysikere dygtige til, siger Lise Arleth, der har været studieleder på fysikuddannelsen på Københavns Universitet fra 2012 til 2016.

“En vigtig del af fysik er at håndtere komplekse systemer. Og det kan man bruge til mange ting: økonomi, biologi, datalogi og så videre. Det er alt fra banker og forsikringsselskaber til konsulenthuse og servicevirksomheder, der udnytter, at fysikere er gode til at håndtere data og gode til at lave modeller”, siger Lise Arleth.

“Man bruger fysikere til pioneragtige positioner. Der sker hele tiden nyt, og det er fysikere gode til at arbejde med. Vi kan sætte ting på formel, så man kan forstå dem bedre og arbejde med det i praksis”.

Uddannelserne er hårde, og det giver gode jobkandidater
Hun pointerer desuden, at de naturvidenskabelige uddannelser har forhold, som gør, at de studerende bliver attraktive for virksomhederne.

“Uddannelserne har ry for at være hårde, og så får man gode kandidater ud i den anden ende. Vi har også en god ratio mellem forskere og studerende. Desuden gælder det måske særligt for naturvidenskabelige studerende, at de hurtigt kan blive trukket ind i rigtige forskningsprojekter. Det modner dem”, siger Lise Arleth.

Dansk Magisterforening er enig i, at den høje kvalitet inden for naturvidenskabelige fag giver bonus.

“I Danmark har vi stærke naturvidenskabelige forskningsmiljøer, hvilket også giver gode uddannelser”, siger formand Camilla Gregersen, der er glad for udviklingen.

“Det er kun positivt, at mange unge har lyst til at læse naturvidenskab. Vi kan se, at kandidater med kemi, datalogi og matematik som fag reelt ingen ledighed har, og dermed er der risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet”.

For dataloger og matematikere er ledigheden ganske rigtigt nede på henholdsvis 1,3 og 1,2 procent, mens tallet for kemikere og fysikere er 1,7 og 2,4 procent ifølge tal fra Magistrenes A-kasse.

Samlet set er blot 3,6 procent af de naturvidenskabelige medlemmer uden beskæftigelse. Det er 0,4 procentpoint lavere end i samme måned i 2006 ifølge tal fra Akademikerne.