Lars Egholm Pedersen hørte om sin nuværende arbejdsplads, SimCorp, da han var ude og klatre med en ven.
13.02.2017
Nyhed

Matematisk intuition giver gode jobmuligheder

Fysikere og andre magistre fra naturvidenskaberne er eftertragtet arbejdskraft. For Lars Egholm Pedersen handler fysik om at træne sin matematiske intuition og bruge den til at løse komplekse problemer. Og det kan også bruges i den hårde ende af finansverdenen.

Af Troels Kølln

“Jeg tror ikke, jeg har tænkt job på noget tidspunkt under mit studium. De fleste folk, der læser fysik, gør det ud fra interesse. Man prøver at forstå fysikken”. 

Lars Egholm Pedersen, 29, fortæller om sit arbejdsliv som fysiker i SimCorps kontorer på Amager. Det er sådan et sted, hvor der er billardbord og tre forskellige fadølshaner i medarbejderloungen, og det er her, han i fjor begyndte sin karriere på “det virkelige arbejdsmarked” efter at have gennemført en ph.d. i elementarpartikelfysik.

Som uddannet fysiker er han gået fra at studere, hvordan universet hænger sammen, til at arbejde som udvikler af software til styresystemer til pengeverdenen, for eksempel banker og pensionskasser. Lige for tiden koder han de dele af SimCorps software, som udregner priser på blandt andet obligationer.

For en udenforstående virker det som et pudsigt karriereskift, men det er på ingen måde unormalt for fysikere at blive ansat i alverdens former for job. Se bare på Lars Egholm Pedersens nærmeste studiekammerater. Én arbejder med investering i vedvarende energi, en anden udvikler computerspil, og to er gymnasielærere. Og sådan er det nok med fysik som fag. Man bliver ikke bare trænet op i det teoretiske indhold, men lige så meget i den praktiske, videnskabelige metode, forklarer Lars Egholm Pedersen.

“Det er svært at komme med en liste af egenskaber, jeg har lært. Men det handler i virkeligheden om at opbygge en matematisk intuition og en evne til at arbejde logisk med problemer. Og det er i sidste ende det, som man har brug for de fleste steder”.

Den intuition bruger han også, når han i sit job udvikler software i “det lidt obskure programmeringssprog kaldet APL”, som næsten kun SimCorp bruger. Og her ligger én af årsagerne til, at fysikerne er eftertragtede på arbejdsmarkedet: Allerede tidligt på studiet lærer de at programmere. Det er ganske enkelt den eneste måde, man kan håndtere al den data på, der skal bruges i moderne fysik – og som naturligvis også bliver brugt til kodning af alverdens former for software. Derfor tog det ikke Lars Egholm Pedersen mere end tre-fire uger at sætte sig ind i SimCorps programmeringssprog.

“Man bliver ikke ekspert på en måned, selvfølgelig, men der er mange overlappende principper med det, jeg kender i forvejen. Jeg kan tænke mig frem til meget af det”, siger han.

LÆS OGSÅ: Der er sket en eksplosion i efterspørgslen på scient.'er

Fascinationen af et fag
Som sagt tænkte Lars Egholm Pedersen ikke på job under sit studium. For eksempel faldt det ham aldrig ind at finde et relevant studiejob. Et par år tastede han bilag ind på et revisorkontor, men det var udelukkende for at supplere SU’en, for “det var ret … kedeligt”, som han siger med et grin.

I stedet brugte han sine kræfter på at studere, ganske enkelt. Lars Egholm var rejst direkte fra gymnasiet i Sønderjylland til universitetet i København og lagde alle kræfter ind på at forstå verden gennem fag som klassisk mekanik, lineær algebra og termodynamik. Fysikkens love havde fascineret ham lige siden starten af gymnasiet, hvor en dygtig og fagligt engageret fysiklærer satte gang i tankerne.

“Det, han lærte os, var inspirerende”, fortæller Lars Egholm Pedersen.

“Hele konceptet med at du kan beskrive naturen ud fra simple grundprincipper. At man kan fremstille modeller for, hvordan verden fungerer, og at de modeller virker så godt, som de gør”.

Lars Egholm Pedersen fandt en særlig interesse for elementarpartikler, universets mindste byggesten. Som studerende tilbragte han en sommer på CERN, det europæiske center for partikelfysik i Schweiz, hvor han arbejdede med partikeldetektoren ATLAS, der producerer omkring 15 petabyte data hvert eneste år, altså 15 mio. gigabyte.

“Det er meget, meget voldsomt”, som han siger, og det var med til at lære ham at programmere systemer, der kan analysere enorme datasæt, noget som kommer ham til gode i arbejdet i dag.

Ingen masterplan
Lars Egholm Pedersen kigger ofte lidt ud til højre, et par sekunder før han svarer på et spørgsmål – som om han lige tager sig tiden til at tænke, før han reagerer. Endnu en evne, han fik brug for, da han skulle fra universitetsverdenen ud på det almindelige arbejdsmarked.

“Det kan godt være lidt kompliceret at finde et job, når man har læst fysik. For selv om du har gode forudsætninger for at arbejde med en masse forskellige ting, så er fysik overhovedet ikke arbejdsforberedende på nogen måde. Så det første skridt er at finde ud af, hvad det er, man har lært, og hvordan det er brugbart i den virkelige verden. Det er en meget anderledes situation at stå i”, siger Lars Egholm Pedersen.

For Lars Egholm Pedersen faldt valget på SimCorp. Han havde egentlig ikke tænkt så meget over, hvad han gerne ville arbejde med, men en ven talte engageret om virksomheden, en dag de var ude at klatre sammen. Og der kunne da ikke være noget i vejen for lige at tage ud og se på stedet, tænkte Lars Egholm Pedersen. Det viste sig at være et godt valg.

“Det er et rigtig behageligt sted at være, og det er nogle ret spændende problemer, man arbejder med”, siger han.

“Jeg har det ofte sjovest, når jeg bliver nødt til at sætte mig ned og tænke grundigt over, hvad jeg laver. Når man har et udfordrende problem, er det virkelig tilfredsstillende at finde løsningen. Så får man den der ahafølelse, som er så fantastisk”.