Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) glæder sig over den store opbakning til nyt lovforslag om videnskabelig uredelighed.
09.02.2017
Nyhed

Ny lov på vej: Det skal være slut med forskningsfusk

På tværs af de politiske skel er der bred enighed om en ny lov, der skal ruste dansk forskning til bedre at forebygge og straffe forskningsfusk. Forslaget har været førstebehandlet i Folketinget og er for tiden tilbage i Uddannelses- og Forskningsudvalget, hvor det skal vurderes, hvorvidt den private forskning skal omfattes af loven.

Af Tobias Dinnesen
Dårlig forskningspraksis bliver ikke i tilstrækkelig grad opdaget og slået ned på i dansk forskning.

Det er baggrunden for, at Folketinget netop har førstebehandlet et lovforslag, som skal sikre, at dansk forskning fremadrettet vil være bedre rustet til at håndtere sager om videnskabelig uredelighed, eller hvis forskningen ikke lever op til reglerne for god forskningspraksis.

Nogle gange er der tale om en så stor grad af sjusk, at det går ud over forskningens validitet, men der er også sager som eksempelvis den famøse Penkowa-sag, hvor den nu tidligere hjerneforsker Milena Penkowa blandt andet i 2012 blev indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som nåede frem til, at Penkowa havde gjort sig skyldig i alvorlige brud på videnskabelig praksis.

Det er på baggrund af sager som denne og en række andre sager, som har været for længe undervejs i UVVU, at politikerne nu tager initiativ til at opdatere det nuværende system. En af de centrale punkter er, at en større del af ansvaret for den forskningsmæssige kvalitet i den nye lov lægges over på de enkelte universiteter og forskningsinstitutioner.

Samtidig skal der efter planen oprettes et nyt nævn, som skal håndtere sager, hvor der er mistanke om videnskabelig uredelighed. Nævnet skal både være med til at sikre kvaliteten af forskningen, men også de berørte forskeres retssikkerhed. I en række bemærkninger til lovforslaget støtter både universiteter, forskningsinstitutioner og fagforbund de overordnede tanker bag lovforslaget – især ensretningen i håndteringen af videnskabelig uredelighed.

”Ministeren har med tilfredshed noteret sig, at en række af høringsparterne støtter lovforslagets oplæg til håndtering af både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis og til en større inddragelse af forskningsinstitutionerne i disse forhold”, lyder det i et såkaldt kommenteret høringsnotat til lovforslaget fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), hvor han også forklarer, at forskernes retssikkerhed ligger ham meget på sinde.

Hvordan håndteres den private forskning i det nye lovforslag?
Men selv om enigheden er stor på tværs af både politiske skel og de mange interessenter fra både universiteter, forskningsinstitutioner og fagforbund, så er der alligevel nogle ting, som det nuværende lovforslag ikke i tilstrækkelig grad tager højde for.

Derfor er lovforslaget tilbage til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget, som for tiden venter på svar på otte konkrete spørgsmål i forbindelse.

Og især spørgsmålet om, hvordan loven skal håndtere privatfinansieret forskning, optager både Uddannelses- og Forskningsudvalget, men også fx universiteterne. For hvad gør man med privatfinansieret forskning, som er foretaget på danske forskningsinstitutioner, eller hvad med EU-støttet forskning på danske forskningsinstitutioner? Og hvad nu hvis en privat organisation vil have testet sin privatfinansierede forskning, kan udvalget så tage sagen op, såfremt de involverede parter selv finansierer sagens omkostninger?

Det er bl.a. Enhedslisten og de Radikale, som gerne vil have ministeren til at undersøge sagen nærmere. Ministeren forklarer i bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget er ændret, så det nu fremgår tydeligt, at loven dækker al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstitution, uanset om den er offentligt eller privat finansieret. Til gengæld lader Søren Pind ikke til at dele bekymringerne omkring den rent private forskning.

”Ministeren finder ikke, at der er tilstrækkelige argumenter for, at et offentligt nævn skal vurdere integriteten af privat forskning. Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. forskning i medicinalindustrien allerede er reguleret meget detaljeret ved anden lovgivning med sigte bl.a. på patientsikkerhed”, står der i et kommenteret høringssvar til lovforslaget.

Lovforslaget skal efter planen igennem andenbehandling i Folketinget den 21. marts. Inden da vil der på baggrund af spørgsmål og svar i Uddannelses- og Forskningsudvalget være en politisk drøftelse forud for den planlagte andenbehandling. Magisterbladet.dk følger sagen tæt.