14.02.2017
Nyhed

Stressede studerende søger ikke hjælp

I 2016 henvendte færre studerende med psykiske problemer sig til Studenterrådgivningen. Men de studerende er ikke mindre stressede, lyder det fra DM Studerende og Danske Studerendes Fællesråd. De opsøger bare ikke hjælpen og vender problemerne indad, siger næstforkvinde for DM Studerende.

Af Louise Egholm Burcharth

Når studerende opsøger hjælp hos Studenterrådgivningen, bakser de typisk med stress, tristhed og koncentrationsbesvær. I 2016 henvendte ca. 5000 studerende sig med psykiske problemer hos rådgivningen, der tilbyder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende på videregående uddannelser. Det er fire procent færre sammenlignet med året før, skriver Berlingske.

Men det er ikke det samme som, at de studerende fx er mindre stressede, lyder det fra Lea Friedberg, der er næstforkvinde for DM Studerende. Hun henviser til Dansk Magisterforenings studieundersøgelse fra både 2015 og 2016, hvor 59 procent i større eller mindre grad havde følt sig stresset det pågældende semester.

Lea Friedberg peger på, at de færre henvendelser nærmere er udtryk for, at studerende med stressproblemer ikke opsøger hjælpen.

”Dansk Magisterforenings studieundersøgelse fra 2016 viste, at det kun var 23 procent af de stressede studerende, som havde opsøgt hjælp. Så selvom de studerende ikke henvender sig, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er noget problem”, siger hun til magisterbladet.dk.

Hos Danske Studerendes Fællesråd har man heller ikke hænderne over hovedet. Her oplever man heller ikke, at de studerendes problemer er blevet mindre. ”Tværtimod”, siger Sana Doost, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, til Berlingske:

”Universiteternes studiemiljøundersøgelser viser, at flere har stress end tidligere”.

Studerende har taget konkurrencestaten til sig
Lea Friedberg fremhæver, hvordan de studerendes manglende råb om hjælp kan hænge sammen med, at de vender problemerne indad. I Dansk Magisterforenings studieundersøgelse fra 2016 pegede flest studerende også på ”egne forventninger og ambitioner” som den største stressfaktor, nævner hun som eksempel.

”Det viser, at de studerende har taget konkurrencestatens mentalitet alarmerende meget til sig og ikke ser, at stress er et strukturelt problem. Det er systemet, ikke de studerende, der er noget galt med, når så mange bliver syge af presset”, siger hun og lægger vægt på, at hun blandt sine medstuderende samtidig oplever stress som et tabu. Desuden kender mange heller ikke til de forskellige muligheder og tilbud om hjælp, siger hun.

Danske Studerendes Fællesråd peger også på Studenterrådgivningens lange ventelister som en hindring for, at de studerende opsøger hjælpen.

”Vi hører om op til fire måneders ventetid. Det giver ikke mening, hvis man står med stress for eksempel”, siger Sana Doost til Berlingske.

Og i Studenterrådgivningen er man klar over, at ventetiderne kan være lange, men understreger, at de er faldet.

”I efteråret 2015 kunne ventetiden på anden samtale være op til fire til fem måneder, men den er faldet til cirka tre måneder”, siger Jan Hein Dybkjær, der er afdelingsleder og psykolog, til Berlingske.