08.02.2017
Nyhed

Uddannelsesloftet havde ramt 1500 i 2016 trods lempelse

Oppositionen og de studerende vil fortsætte med at lægge pres på uddannelsesloftet, efter at nye tal viser, at mange stadig ville være blevet ramt af det lempede uddannelsesloft. Hverken Socialdemokratiet eller Venstre er overraskede over tallene og henviser til, at lempelsen er en klar forbedring af den oprindelige aftale inden for de rammer, der var at arbejde med.

Af Tobias Dinnesen
Regeringen valgte sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på januars sidste dag at lempe det udskældte uddannelsesloft, der skulle være med til at finansiere det ny dagpengesystem ved at afholde danskerne fra at tage mere end én uddannelse på samme eller lavere niveau.

I stedet for det mere definitive loft over, hvor mange uddannelser der må tages – bortset fra hvis man søger ind på én af de 24 uddannelser, der var og stadig er undtaget for uddannelsesloftets regler – så valgte aftaleparterne at give alle adgang til at tage en ny uddannelse, hvis blot der er gået seks år fra, at man har afsluttet den seneste uddannelse, før man søger ind på en ny.

Var loftet ikke blevet lempet, ville det have været ramt 2500 af de studerende, der kom ind på en uddannelse i 2016, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og ifølge Danmarks Statistik ville 1800 stadig være blevet ramt af uddannelsesloftet i 2016, hvis de nu lempede regler havde været gældende, da de studerende søgte ind i 2016.

Men det tal tager ikke højde for, at nogle ville få dispensation, fordi sygdom, nedslidning eller en forældet uddannelse gør, at de ikke kan bruge deres nuværende uddannelse, forklarer Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelsesordfører.

”Det tal, som vi arbejdede med, var 1500, hvor man skønsmæssigt havde taget højde for, at det med de dispensationer, der skal gives for fx sygdom og nedslidning, ville ligge i det lag. Så tallene overrasker mig ikke”, siger hun til magisterbladet.dk.

SF: Tallene viser, at det er tomme ord
SF’s Jacob Mark, der tirsdag havde kaldt uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i samråd om netop uddannelsesloftet, er langt fra tilfreds med de svar, han fik fra ministeren.

På samrådet, der i øvrigt havde så mange tilmeldte, at det blev flyttet til Landstingssalen på Christiansborg, ville ministeren ikke gå nærmere ind i tallene fra Danmarks Statistik.

Men Jacob Mark, som både er gruppeformand og uddannelsesordfører for SF, mener, at tallene bør være med til at holde ham selv og andre modstandere af uddannelsesloftet til ilden.

”Jeg tænker, at den nye justering mest af alt er tomme ord og en ventil for at prøve at få folk til at glemme uddannelsesloftet”, forklarer Jacob Mark.

”Det er også derfor, at vi i de partier, som er imod loftet, har en stor opgave i at holde fast i den her dagsorden, da mange stadig bliver ramt. Vi kommer i hvert fald til at lægge et fortsat varigt pres for at få droppet uddannelsesloftet”, fortsætter han.

Studerende: Hvis én bliver ramt, er det én for meget
Sana Mahin Doost, nyligt tiltrådt formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), ærgrer sig over politikernes prioritering i sagen.

Hun synes slet ikke sanktionerne står mål med udbyttet af aftalen, og så synes hun ikke, at de studerende har haft tid nok til at forberede sig på ændringen.

”Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at man får det til at fremstå som om, at det her er godt. Man sparer ikke ret mange penge, men det rammer nogle menneskers liv rigtig hårdt. Og det er for mange, uanset om det er 1 eller 1800, der bliver ramt, for jeg synes slet ikke, vi skal have noget uddannelsesloft. Det er synd, at man ikke har det menneskelige perspektiv mere for øje”, forklarer DSF-formanden.

V og S: Det er den rigtige justering inden for rammerne
Jakob Engel-Schmidt, Venstres uddannelsesordfører, forklarer, at han er tilfreds med, at aftalen lever op til to, ifølge ham, bundne opgaver:

Dels har det været vigtigt at sørge for, at ingen skulle føle sig fanget af deres uddannelsesvalg. Men samtidig har partierne bag aftalen også skullet forholde sig til, at en eventuel ny aftale om uddannelsesloftet stadig skulle kunne finansiere, at det ny dagpengesystem kan hjælpe 2000 danskere, som ellers stod til at miste deres dagpenge.

Og det er her, den politiske prioritering kommer ind. For da aftalepartierne ud fra de ovenstående forudsætninger bad embedsmænd og økonomer om at komme med forskellige bud på en løsning, så lød svaret, at karensperioden for, hvor længe der skal gå fra, at man har afsluttet én uddannelse til, at man kan tage en ny, kan være på alt fra fem til syv år, hvis finansieringen skal holde, forklarer Jakob Engel-Schmidt.

”Vi er så landet på seks år. Og det handler både om, hvordan vi kan få aftalen til at hænge sammen økonomisk, men skal også ses ud fra en betragtning om, at hvis man har taget en lang eller mellemlang videregående uddannelse, så er det rimeligt, at man går ud og tager et job, før man starter på en ny uddannelse”, siger han til magisterbladet.dk og får opbakning fra Mette Reissmann:

”Det er den rigtige justering af aftalen. Der er kommet et bedre livsperspektiv på, fordi man vil kunne tage en anden uddannelse på et lavere eller samme niveau, når man har været ude at prøve det af i seks år”, understreger S-ordføreren.

Her under kan du se, hvor mange der ville være blevet ramt uddannelsesloftet i 2016 selv med de nye lempelser:
Ny uddannelse 2016 Indenfor 6 år
Mellemlange videregående uddannelser 886
Bacheloruddannelser 412
Korte videregående uddannelser 372
Lange videregående uddannelser 122
Videregående uddannelser i alt 1792
Kilde: Danmarks Statistik.