Fagligheden får ofte mere kærlighed end kunsten, når private fonde skal støtte udvikling af folkeskolen, vurderer både DLF og DM Professionshøjskoler. Illustration: Pernille Mühlbach
26.06.2017
Nyhed

Flere private penge til forskning og udvikling af folkeskolen

I 2016 udgjorde de eksterne bevillinger til forskning og udvikling på professionshøjskolerne 1/3 af det samlede budget. 22 procent kom fra fonde. Tallet stiger, og det kalder på en diskussion af præmissen for at modtage interessepenge, siger flere aktører.

Af Pernille Siegumfeldt
I starten af maj offentliggjorde Naturvidenskabernes Hus et ambitiøst projekt til 30 millioner kroner – “Engineering i skolen” - der skal “tænde gnisten for teknologi og naturvidenskab blandt danske grundskoleelever”.

Det er det tredje store initiativ inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag, som p.t. involverer professionshøjskoler, kommuner og udvalgte folkeskoler landet over. 

De 30 millioner kommer bl.a. fra Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller og hustrus fond. Pengene skal gå til at give naturfagslærerne nye redskaber og til at afprøve nye undervisningsmetoder, som kan styrke grundskoleelevernes tekniske kompetencer. 

I projektgruppen bag “Engineering i skolen” sidder blandt andre VIA UC. Andreas Rasch, der er forsknings- og udviklingsdirektør på VIA, siger, at den type af eksterne bevillinger er vigtige. 

“Det er helt nødvendigt for VIA at supplere de meget skrabede bevillinger på finansloven med private midler, ellers kom vi aldrig ud af starthullerne”, siger Andreas Rasch.

VIA skal dog ikke bare søge for at søge, understreger han. 

“Det skal være relevant, have blivende betydning for vores uddannelse og aftagere, og vi skal måle det med de ressourcer, som vi bruger på ansøgningsprocesser”, siger forsknings- og udviklingschefen.

Mærsk-milliarden vil inddrage lærerne
Tal fra Danmarks Statistik viser, at private danske kilder – primært fonde – tilsammen tegnede sig for 22 pct. af den eksterne finansiering af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter sidste år. 



VIA UC er den professionshøjskole, der modtager langt flest eksterne midler til sine forsknings- og udviklingsaktiviteter. I 2016 var det over 57 millioner kroner mod kun 38,7 året før og knap 32 millioner i 2014. 

15 procent af den eksterne bevilling kom i 2016 fra private fonde og otte procent fra private virksomheder. 
I 2015 var kun otte pct af midlerne fra private fonde. Støtten er givet til en bred vifte af projekter.

“Af fondsbevillinger kan ud over "Engineering i skolen" fx nævnes TrygFondens initiativ omkring læseindsatser og en Nordeafondsbevilling til et stort projekt om krop og bevægelse. Så er  der selvfølgelig Mærsk  milliarden, der understøtter lærere, pædagoger og lederes kompetenceudvikling”, opremser Andreas Rasch. 


 
I A.P. Møller Fonden understreger sekretariatschef Hans Kristian Kristensen, at den milliard kroner, fonden i 2013 donerede til folkeskolen, ikke er en forskningsbevilling, men derimod er øremærket til efter- og videreuddannelse af lærere, ledere og pædagoger i folkeskolen. 


Et sagkyndigt udvalg i fonden vurderer alle ansøgninger og lægger bl.a. vægt på et stærkt ejerskab hos de kommuner og skoler, der søger fonden om støtte. Fonden har ikke et særligt fokus på bestemte fag eller indsatsområder.

“Fonden støtter velbegrundede og fagligt solide indsatser på alle faglige og pædagogiske områder. Vi ser også gerne, at donationen kommer alle dele af landet til gode, og vi kan konstatere, at det i vidt omfang er lykkedes”, siger Hans Kristian Kristensen.

Offentlige initiativer skal matche
Men selvom både A.P. Møller fonden og andre fonde har de allerbedste intentioner, så er det værd at diskutere, hvilken betydning det kan få, at sektoren har åbnet sin dør mere end på klem for særinteresser. 

Det mener Nina Troelsgaard Jensen, der er formand for naturfagslærerne på læreruddannelsen i Danmark. Hun sætter stor pris på den interesse, som ikke mindst hendes eget felt, naturvidenskaben, nyder godt af.

“Men vi mangler en diskussion af, hvordan fonde med forskellige fundatser får indflydelse på didaktikken, undervisningsmaterialerne og kompetenceudviklingen. Fx er engineering jo kun ét aspekt af naturvidenskaben”, påpeger Nina Troelsgaard Jensen.

“De tre store initiativer på mit område drejer alle naturfagene væk fra det almendannende og over på et mere instrumentalistisk fokus. Og det sker, uden at vi som sektor har taget stilling til, om det er den vej, vi skal gå”, uddyber hun.

Nina Troelsgaard Jensen mener, at folkeskolen risikerer at blive skubbet i bestemte retninger af private interessepenge.

“Det vil fx skabe en bedre balance, hvis de mange gode fondsfinansierede initiativer blev matchet af offentligt finansierede initiativer”, forklarer formanden for læreruddannelsens naturfagslærere.

Faglighed får kærlighed
Også i Danmarks Lærerforening (DLF) mener Bjørn Hansen, der er medlem af forretningsudvalget og formand for undervisningsudvalget i, at der er behov for at kigge på anvendelsen af fondsmidler.

“Det fagfaglige får fx altid mere kærlighed fra fondene end kunsten, sprogene og dannelsen generelt. Det er også uhensigtmæssigt, hvis enkelte kommuner – eller skoler med særligt profilerede skoleledere – har lettere ved at komme i betragtning”, siger Bjørn Hansen.

Heller ikke DM Professionshøjskolers formand Hans Beksgaard mener, man kan komme uden om, at der ligger et potentielt problem i, at fondene har forskellige egeninteresser. 

“I det mindste bør man kræve af privatfinansierede projekter, at de følger nogle generelle retningslinjer, at de bliver evalueret, og at man udarbejder en følgerapport, så andre kan få glæde af erfaringerne”, siger formanden for DM Professionshøjskoler.


Vigtige indsatser overladt til private
Peter Friese, prorektor på VIA, medgiver, at uddannelsessektoren har overladt et meget stort ansvar til private penge.

“Og selv om vi har en rigtig fornuftig dialog med fondene, så kan ingen jo garantere, at de private bevillinger altid spreder sig fornuftigt og retfærdigt på geografi og indsatser”, påpeger Peter Friese.

Det er dejligt og helt nødvendigt, at de private fonde fx kaster sig over folkeskolen, mener VIA UC's prorektor.

“De kan sætte dagsordenen på en helt anden måde på tværs af ministerielle områder, end offentlige forskningsmidler kan. Et fint eksempel er Egmont Fonden, hvis fundats er at sikre en bredviftet, tidlig indsats over for udsatte børn”, forklarer Peter Friese.

“Når det så er sagt, bør staten selvfølgelig overveje, i hvor høj grad den vil overlade et så vigtigt indsatsområde til en velvillig privat fond, og hvor meget den vil være stat”.