Det var sjovt, da BBC fortalte at spagettihøsten havde slået fejl. Men Fake News er ofte et dybt alvorligt problem, lyder det forud for konference
23.06.2017
Nyhed

Når spagetti-høsten slår fejl i Italien

Det er direkte farligt, når historier om fejlslagen spagettihøst og om sorte huller, der æder kloden, bliver bragt uden varedeklaration og får millioner af hits på YouTube. Det mener formanden for danske videnskabsjournalister, der er vært ved en europæisk konference, som har fake news på plakaten -og måder at slå tilbage på.

Af Pernille Siegumfeldt

Formanden for Danske Videnskabsjournalister, Jens Degett, giver et eksempel på fake videnskabsnews, som han ikke selv kan lade være med at grine ad:

”For få år siden bragte BBC et indslag 1 april om, at spagettihøsten var slået fejl i Italien. Næste dag var al spagetti flået ned af hylderne i supermarkederne af folk, der ikke havde gennemskuet aprilsnarren”, siger han.

Det var dengang, de unge så BBC. I dag er det kanaler som YouTube, der spreder fake news som en løbeild.

 ”Nogen har lavet et klip om rituelle stammedanse, som er fuldstændigt falsk. Andre har fået den sjove idé at lave et klip om, at sorte huller er i gang med at opsluge jordkloden. Det er set 15 millioner gange. Underholdningsværdien er i top, men det sætter vores problem i relief, at fx CERN, der seriøst forsøger at formidle sine videnskabelige resultater på samme kanal, kun bliver set af 65.000”, forklarer Jens Degett.

Ingen har ansvaret
Godt seks procent af unge under 25 år i den vestlige verden læser i dag avis til daglig. Resten får deres informationer via de sociale medier, ofte i form af artikler eller klip på YouTube uden varedeklaration, som det derfor ikke er muligt at holde nogen ansvarlig for.

Hvordan man som videnskabsformidler skal agere i den nye medievirkelighed, bliver det helt store spørgsmål på en konference i København i næste uge med deltagelse af godt 500 journalister fra hele Europa.

”Den uafhængige dækning af videnskabeligt stof har været under beskydning i årevis. De sidste år har været særligt kritiske. Kommunikations- og PR afdelinger vokser på universiteter og i virksomheder samtidig med, at de uafhængige medier dropper den kritiske dækning af videnskab. Det bliver ikke længere behandlet som et felt på lige fod med politik og økonomi.”, forklarer Jens Degett.

Ingen vil betale

 Mange videnskabsjournalister griber selv til de nye medier, som fx podcasts, TED Talks og video.

 ”Det er jo både rigtig sjovt og vigtigt at kunne benytte de nye kanaler. Problemet er, at der ikke er penge i det,” påpeger Jens Degett.

”Jeg mødte for nylig en amerikansk journalist, der havde vundet pullitzerpriser og haft adskillige forsider på New York Times. Men ingen ville betale ham længere for ordentligt arbejde, så han havde droppet at arbejde som videnskabsjournalist”, uddyber han.

Ikke kun et stands-problem
Problemet rækker længere end til kun at være et spørgsmål om, at jobs er i fare, siger formanden for danske videnskabsjournalister.

 ”Når man tænker på, hvor stor en samfundsinvestering, et forskningsprojekt som CERN er, så er det helt ubegribeligt, både hvor lidt de uafhængige medier beskæftiger sig med det og hvor få midler, der bliver brugt på at komme ud i verden med sine resultater,” pointerer Jens Degett.

 Konferencen ”Bringing Science Forward”  begynder i dag og fortsætter til og med 30. juni. Der er venues i DR-huset og på IT-universitetet i København.
Information om program og tilmelding findes på www.ecsj2017.com