23.06.2017
Nyhed

Ny dagpengeregel: Fultidsledighed kan bedre betale sig end småjob

Fra 2018 indtræder ny dagpengeregel, der for mange ledige betyder, at det bedre kan betale sig at være fuldtidsledig end at tage småjob. Svært at se nogen fornuft i, kritiserer formand i Magistrenes A-kasse.

Af Martin Ejlertsen

Fra årsskiftet kan det for langtidsledige ikke længere betale sig at tage småjob, hvis de har været ledige i mere end 30 uger. Har man bare én times arbejde i løbet af en måned efter de 30 uger, får man nemlig ikke en krone i dagpenge hele den måned. Den regel er meningsløs, mener formand for Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen.

”Den officielle politik går på at motivere ledige til at tage alt det arbejde, de kan komme i nærheden af. Også hvis det er kortvarigt og i relative få timeantal. Denne regel gør det stik modsatte. Reglen straffer ledige for at tage arbejde, og det er svært at se nogen fornuft i”, siger Per Clausen.

Reglen udspringer af en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i et dagpengeforlig fra 2015 og tager udgangspunkt i Dagpengekommissionens anbefalinger.

Her lød det blandt andet, at dagpengekassen skulle lukkes helt i, hvis man havde småjobs efter 30 uger med supplerende dagpenge. De tre forligsparter tog den anbefaling til sig, men vedtog også, at det først skulle gælde fra til 1. januar 2018.

Per Clausen opfatter Dagpengekommissionens arbejde som et oplæg til at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Også til at tage midlertidige og kortvarige jobs. Men det strider denne nye regel ifølge ham i mod.

”Når man indfører en regel om, at dagpengene bortfalder helt efter den 30. uge, hvis man tager småjob, så mener jeg, man indfører en regel, der er direkte i modstrid med den hensigt”, siger Per Clausen.

Et nyt, månedsbaseret system
Fra Beskæftigelsesministeriet lyder det, at det nye månedsbaserede dagpengesystem indebærer, at man bl.a. kan basere dagpengeudbetalingen på registerdata om indkomst. I forlængelse af dagpengeaftalen blev indgået en tillægsaftale om supplerende dagpenge, og den betyder blandt andet, at man løbende kan genoptjene ret til supplerende dagpenge.

Det månedsbaserede system betyder, at når man har opbrugt 30 ugers ret til supplerende dagpenge, kan man ikke modtage dagpenge i de efterfølgende måneder, hvor man samtidig har arbejde.

”Det vil sige, at man godt kan få dagpenge, hvis man er fuldtidsledig i en måned, men ikke hvis man har deltidsbeskæftigelse. Det synes jeg er rimeligt, fordi vi grundlæggende ikke vil have et system, der understøtter et arbejdsliv, hvor man i længere tid fast arbejder på deltid i en uge og får supplerende dagpenge ved siden af den næste”, oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar til Magisterbladet.

Ministeren forklarer, at det er i forbindelse med lovforberedelserne skønnet, at blandt andet de nye regler for genoptjening vil betyde, at omkring 2.000 personer færre årligt vil opbruge retten til supplerende dagpenge.

”Samlet set skønnes det altså, at færre vil opbruge retten til supplerende dagpenge. Det må være det vigtige at hæfte sig ved”, siger Troels Lund Poulsen.

Per Clausen påpeger, at konsekvenserne ved at gå fra et uge til et månedsbaseret system sikkert er meget større end partierne bag aftalen gør sig klart.

”De nye regler betyder, at der fremover går en hel måned i stedet for en uge, hvor man ikke kan få dagpenge, hvis man blot har arbejdet i nogle timer på supplerende dagpenge efter de 30 ugers ledighed. Det er altså op til fire gange så længe uden dagpenge”, siger Per Clausen.

Han mener, at aftalen fremviser en politisk frygt for, at ledige udnytter systemet ved både at kunne få dagpenge og tjene penge ved siden af.