Stefan Hermann vil som ny formand for Danske Professionshøjskoler arbejde for mere politisk opmærksomhed på sektoren.
08.06.2017
Nyhed

Ny formand for professionshøjskoler: Jeg vil gøre os mere synlige på Christiansborg

Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol i København, er netop blevet valgt til formand for Danske Professionshøjskoler. Magisterbladet.dk har sat ham i stævne for at høre, hvad han vil bruge den platform til, og hvad omverdenen kan se frem til, at han vil arbejde for som formand for de danske professionshøjskoler.

Af Louise Egholm Burcharth

Stefan Hermann, du har netop overtaget posten som formand for Danske Professionshøjskoler, der er interesseorganisation for landets syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen i København. Hvad ser du som din vigtigste rolle i den forbindelse?
Det vigtigste må være at kommunikere, præsentere og lede sektorens fælles indsatser. Og det glæder jeg mig meget til. Jeg har været en del af rektorkollegiet som rektor for Metropol i ni år og ved, hvordan det foregår. Og så vil jeg som formand bidrage til det konstruktive fokus, der har været de sidste mange år på kvalitet på de videregående uddannelser. Og det skal man ikke tage for givet, men kæmpe om. Jeg mener egentlig, at det er positivt, at det politiske system løbende rejser problemstillinger i uddannelsessystemet. Her synes jeg fx, det er fantastisk, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har givet dannelsesbegrebet luft under vingerne igen. Stor respekt for det herfra. 

I slipstrømmen af dannelsesdiskussionen vil jeg have stort fokus på den gode undervisning. Efter min mening måler vi meget på outputtet af uddannelser i forhold til arbejdsmarkedet. Men vi skal være bedre til at understøtte den gode undervisning, for de største forandringer laver man  i relationen mellem undervisere og studerende. 

Professionshøjskolerne har udviklet sig eksplosivt i løbet af de ti år, de har eksisteret, men hvad er næste skridt i udviklingen for jer?
Lige nu er der en bevægelse i gang i sektoren med flere fusioner, der bl.a. gør, at vi har skabt vores egen profil og ikke skal måle os med universiteterne. Men vi har brug for mere politisk opmærksomhed. Professionshøjskolerne fylder for lidt i regeringsgrundlaget og i ministeriets bevidsthed, så vi har brug for, at der er et stærkere politisk projekt omkring os. 

I har som sektor talt om, at I bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af nedskæringerne på uddannelsesområdet. Hvor ser du jeres største udfordringer som sektor i de kommende år?
Vi er meget bekymrede for regeringens udspil til det nye bevillingssystem, hvor der ikke er tegn på at moderere grønthøsterbesparelserne med to procent om året på uddannelsesområdet. Det rammer os meget hårdere end universiteterne, da uddannelse fylder langt mere i vores økonomi end universiteternes, der får langt flere midler til fx forskning. Så vi er kede af, at man først tager penge fra os, og så fodrer huden med sin egen hale ved at omfordele midler mellem institutioner uden at tilføre nye penge.

Så det bliver derfor en stor udfordring at få politikerne til at indse, at der er en sammenhæng mellem uddannelserne og virkeligheden. At dygtige pædagoger i børnehaver og vuggestuer hænger sammen med, at vi har en stærk pædagoguddannelse, der bl.a. hænger sammen med nok midler. Og det lader ikke altid til at være tydeligt nok for politikerne. Derudover er det også utroligt vigtigt, at vi finder en balance mellem at være sektor og enkeltinstitutioner. Den finder man kun ved at have gode tætte dialoger – også med det politiske system både inden og uden for Christiansborg - og et godt og stærkt kendskab til hinanden internt i sektoren.