Illustrationen til forsiden af Magisterbladet nr. 2 er lavet af Sune Ehlers. Og den har skabt heftig debat, bl.a. på Magisterbladets Facebookside.
10.05.2017
Artikel

Karikaturtegning i Magisterbladet udløser shitstorm

En tegning af en kineser på Magisterbladets forside har skabt heftig debat på Magisterbladets Facebookside. Tegningen er racistisk, lyder kritikken fra bl.a. danskere med asiatisk baggrund.

Af Signe Bjerre

En kineser med gult hoved, trekantet hat og skæve øjne er blevet centrum for en debat, hvor Magisterbladet bliver beskyldt for at være racistisk. 

Sammen med nogle ufoer, en ulv, et par robotarme og hovedet af Loch Ness-uhyret udgør kineseren en tegning, der i februar blev brugt som forside på Magisterbladet nr. 2 i forbindelse med en artikel om, hvordan skræmmebilleder af kinesere og robotter, der overtager vores job, bliver udnyttet i den offentlige debat.

“Forsidehistorien handler netop om stereotyper, skræmmebilleder og frygt. Ideen med tegningen var at illustrere, at frygten for kinesere og robotter er lige så irrationel som frygten for marsmænd og sømonstre. Forsiden er et opgør med stereotype skræmmebilleder. Ellers havde jeg ikke bragt den”, fortæller redaktør for Magisterbladet Jakob Elkjær.

Vrede på Facebook
Tegningen er suppleret med teksten: “FRYGT. Det går godt med dansk økonomi. Hvorfor skal vi så være bange?”

Det er ifølge Jakob Elkjær med til at understrege tegningens budskab. Men det gør ikke racismen mindre, mener flere kritikere, der har reageret med vrede på de sociale medier.

En af dem, der har blandet sig i debatten på Facebook, er Jin Vilsgaard. Hun har koreansk baggrund og mener, at Magisterbladets tegning af kineseren er racistisk.

“Jeg er udmærket klar over, at det ikke har været intentionen at være racistisk. Men det gør ikke tegningen mindre racistisk”, siger Jin Vilsgaard:

Dét, som mange hvide danskere ser som en uskyldig karikaturtegning, er for Jin Vilsgaard en livslang oplevelse af at blive underkendt som individ.

“De fleste mener, at racisme kun er racisme, hvis det er bevidst. Men det betyder noget for ens selvbillede og andres opfattelse af én, når man som etnisk minoritet gang på gang bliver repræsenteret ud fra racistiske stereotyper i stedet for at blive set som den, man er”, forklarer Jin Vilsgaard.

Gul hud og sort pisk
Ifølge Jin Vilsgaard skriver Magisterbladets karikatur sig ind i en lang historie af kolonial latterliggørelse af asiatere som fremmede “yellow faces”:

“Hvad enten det er i film, i reklamer, i medierne, eller når børn klæder sig ud som kinesere til fastelavn, er fremstillingen af asiatere den samme: Vi er altid de skævøjede, fjollede eksistenser med gul hud og sort pisk i nakken”, siger hun.

Yong Sun Gullach, forkvinde for Adoptionspolitisk Forum, har ligesom Jin Vilsgaard pustet til den mindre shitstorm, som Magisterbladets tegning har affødt på de sociale medier.

Hun mener, at satire og stereotyper er næsten uundgåelige elementer, når mennesker skal afbildes via illustrationer, men hun finder det dehumaniserende, at Magisterbladet stereotypt illustrerer et folkefærd ud fra træk som hudfarve og øjenform:

“Jeg spørger tit folk, der ikke kan se det problematiske i det, om de kan nævne en tegning, hvor en hvid person er reduceret og fremstillet stereotypt alene på kropslige træk og ikke ved genstande, de kan afføre sig igen. Det eksisterer ikke, og det skyldes, at hvide mennesker ikke på samme måde historisk har været udsat for en strukturel racisme og dehumanisering”, siger Yong Sun Gullach.

Typisk dansk
Forsker i kultur og identitet på Syddansk Universitet Michael Nebeling Petersen ser de kritiske reaktioner som et udtryk for en voksende frustration over at blive stigmatiseret og karikeret i medierne som minoritetsgruppe.

“Når man bliver repræsenteret meget sjældent som etnisk minoritet, bliver man mere sårbar over for de stereotype repræsentationer. For det hvide blik kan en tegning af en skævøjet kineser opleves som uskyldig. For asiatere er det en racistisk og entydig fremstilling, som de inden for de senere år er begyndt at sige fra over for”, siger Michael Nebeling Petersen.

Han mener, det er typisk dansk, at vi har svært ved at forstå, at nogle etniske minoriteter kan føle sig stødt af den måde, de bliver fremstillet på i medierne.

“I USA har der været kritik af racistiske karikaturer af etnicitet og race helt tilbage til starten af 1900-tallet. Derfor har man også en helt anden forståelse for, hvorfor det eksempelvis kan virke krænkende at blive reduceret til en stereotyp”, siger Michael Nebeling Petersen.

Plads til satire
Magisterbladets redaktør, Jakob Elkjær, siger, at det er vigtigt at lytte og tage debatten. Han vil en anden gang sørge for at teste lignende forsider på flere personer, så han er helt sikker på, at intention og budskab bliver forstået.

“Jeg synes selv, at det er en god og markant forside, der netop gør op med stereotyper. Men det er klart, at hvis man kun ser en racistisk stereotyp, så er det ikke en god forside. Det er også klart, at hvis man mener, at man aldrig må spille på stereotyper i tegninger, så er tegningen kritisabel. Det mener jeg faktisk godt, at man må, hvis man tænker sig om. Uden satire til grænsen ville debatten blive fattigere”, siger ­Jakob Elkjær.   

Alternativ forside


Mija Byung, der selv er illustrator, var blandt kritikerne af Magisterbladets forside på Facebook. Vi har bedt Mija Byung om at komme med sit bud på en alternativ forsidetegning til historien om frygt. Mija Byung forklarer, at “hun har taget udspring i de psykologiske parametre omkring frygtens natur og højre hjernehalvdel, som siges at være den visuelle og intuitive side af hjernen”.