Søren Pind lægger op til en større diskussion af, hvordan man kan tænkte uddannelseskvalitet ind i det bevillingssystem, som regulerer de videregående uddannelser finansieringsgrundlag.
04.05.2017
Nyhed

Pind vil have et kvalitetstaxameter på de videregående uddannelser

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har på regeringens vegne lanceret et udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Frem over vil regeringen straffe uddannelser, som enten ikke uddanner de studerende hurtigt nok eller uddanner dem til arbejdsløshed.

Af Tobias Dinnesen
Det er tydeligt, at Søren Pind meget gerne vil tale kvalitet i de videregående uddannelser i forbindelse med lanceringen af et udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Hans problem er dog lige nu, at der ikke er ret meget hjælp at hente i forhold til, hvordan man meget præcist kan måle uddannelseskvalitet på en objektiv måde, der kan skrives ind i et bevillingssystem, hvor det kan bruges til at regulere tilskuddene til de enkelte uddannelser. For "hvornår er en teolog bedre end en læge - og omvendt", som Anders Bjarklev, rektor på DTU og talsmand for rektorerne på de danske universiteter, retorisk spørger i Berlingske.

I første omgang lader det da heller ikke til, at det nye bevillingssystem skal bygges op om et egentligt kvalitetsparameter. Godt nok udmøntes godt 10 procent af de videregående uddannelsers bevillinger som et såkaldt "kvalitets- og resultattilskud", men i praksis handler kriterierne for at få udbetalt den del af bevillingerne lige nu kun om studietid, og hvor hurtigt de studerende kommer i arbejde.

"For at sige det helt ærligt, kan jeg ikke helt forstå, at det skal være så svært. Men det skal det så åbenbart", forklarer uddannelses- og forskningsministeren til Politiken om sine problemer med at få defineret, hvordan uddannelseskvalitet skal måles.

"Men der er en del af puljen, som ikke er færdigdefineret endnu. Der kommer også en kvalitetspulje", svarer han på et uddybende spørgsmål om, hvorfor kvalitets- og resultattilskuddet så udelukkende handler om beskæftigelsesfrekvens og studietid.

LÆS OGSÅ: DM siger nej tak til beskæftigelsestaxameter

Uddannelser skal straffes, hvis studerende ikke kommer i job
Helt firkantet vil det nye bevillingssystem, hvis det vedtages i sin nuværende form, betyde, at 70 procent af de videregående uddannelsers finansiering vil bestå af et såkaldt aktivitetstilskud, der minder om det nuværende taxametersystem, hvor bevillingerne følger den enkelte studerende. Derudover skal et grundtilskud og et nyt særligt tilskud til decentrale udbud udgøre 20 procent af finansieringen, mens de sidste 10 procent udmøntes via det såkaldte kvalitets- og resultattilskud.

Det er også i de sidste 10 procent, at der er mulighed for at rykke rundt på penge inden for bevillingerne. De penge, som uddannelsesinstitutionerne af forskellige årsager ikke kvalificerer sig til at få udbetalt, vil i stedet gå til "nye kvalitetstiltag", siger Søren Pind til Berlingske uden at definere, hvem der skal bestemme, hvordan pengene skal udmøntes, og hvad de skal gå til.

Men han ser sit udspil som et opgør med et "ensidigt fokus på kvantitet".

"I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse. Jeg vil gerne have gode - og endda svære – uddannelser, der bringer de unge frem i livet. Vi må ikke i vores iver for at uddanne mange, skabe uddannelser, der sender de unge ud i ingenmandsland uden job. Og derfor drejer vi på skruerne nu, så incitamenterne ændres i uddannelsessystemet", forklarer Søren Pind i et skriftligt svar til Berlingske.

LÆS OGSÅ: DM Studerendes forkvinde frygter mere studiestress

Kampen kommer til at stå om kvalitetsbegrebet
Både professionshøjskolerne og universiteterne forholder sig nogenlunde neutralt til det nye udspil. Begge parter kan se et klart forbedringspotentiale i forhold til det nuværende system, men samtidig er eksempelvis universiteterne usikre på, hvad det nye bevillingssystem betyder for de enkelte universiteter, ligesom der er stor usikkerhed forbundet med, hvordan politikerne ender med at definere kvalitet.

Netop kvaliteten lader til at blive den politiske kampplads i forbindelse med det nye udspil. Søren Pind indrømmer selv, at han har haft mere end svært ved at få sine embedsmænd til at komme frem til nogle objektive kvalitetskriterier, som kan bruges i bevillingssystemet.

Samme fokus er der hos Jacob Mark, SF's uddannelses- og forskningsordfører, som savner svar på, hvad kvalitet præcis er. Og selv om han ser "flere fornuftige elementer i udspillet", så er han ærgerlig over, at regeringen stadig fokuserer ser hårdnakket på studietid, ligesom han ikke er begejstret for beskæftigelseselementerne i udspillet.

Hans ordførerkollega hos Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, kalder udspillet "betydeligt bedre", end det der blev lanceret i efteråret 2016, og så har han sit eget forslag til, hvordan man kan tænke kvalitet ind i bevillingssystemet.

"Vi er bare nødt til at have udfoldet, hvad kvalitet er, og hvordan man vil arbejde med det. Umiddelbart tænker jeg, at der godt kunne være et større fokus på reel kvalitet i udspillet, og jeg synes også, man kunne overveje, om grundbevillingen er stor nok. Selv om det er svært at måle kvalitet, mener jeg godt, at vi med faste mellemrum kunne have en mere reel vurdering af kvaliteten af undervisningen og forskningen på uddannelserne, og så lade det få indflydelse på grundbevillingerne", påpeger han.

De politiske forhandlinger om udspillet forventes at starte engang i næste uge, erfarer Magisterbladet.