Da direktørstillingen pludselig blev ledig, var hun nødt til at give det et go, fortæller cand. mag. Ulrikke Neergaard, som er ny direktør for KØS.
19.05.2017
Nyhed

Ugens profil: Ny direktør for KØS

Den 1. juni tiltræder cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling Ulrikke Neergaard som ny direktør for KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Hun kommer fra en stilling som kunstnerisk leder i kunstbureauet SOMEWHERE og mener, KØS står i en helt unik position på et område i rivende udvikling.

Af Martin Ejlertsen
Hvorfor har du ønsket at blive direktør for KØS?
Offentlig kunst er et fagområde, jeg har beskæftiget mig med i hele mit arbejdsliv, men også i en stor del af mit studieliv, lige fra min grunduddannelse på Litteraturvidenskab og senere på overbygningsfaget Moderne Kultur, hvor jeg begyndte at skrive om skulptur i byrum.

KØS er flagskibet for offentlig kunst i Danmark, så når man, som jeg, brænder for det her felt, vil man også rigtig gerne sætte sit præg på det og være med til at styrke og professionalisere feltet og hæve kvaliteten og synligheden. Da direktørstillingen pludselig blev ledig blev jeg derfor nødt til at give det et go. Der sker både nationalt og internationalt virkelig meget på dette felt i øjeblikket, så det er jo vanvittig interessant at kunne få lov til at bidrage til den udvikling ved at forsøge at få forståelsen for kunst i offentlige rum ud til en endnu bredere offentlighed.

Du har jo selv en kunstfaglig baggrund. Hvordan tænker du, at du kan bruge den som direktør for KØS?
En direktørstilling indebærer naturligvis en masse aspekter – herunder administrativt og personalemæssigt ansvar. Desuden refererer museet til en bestyrelse og et lokalpolitisk miljø, da KØS primært er kommunalt finansieret med statsstøtte oveni.

Der, hvor det kunstfaglige kommer i spil, bliver ved at tage KØS’ stærke profil og videreudvikle nogle relevante, vedkommende og gerne overraskende projekter og udstillinger. Vi skal hele tiden udvikle museet ift. formidling og debat og sørge for, at vi er synlige i den offentlige debat herhjemme. Det hele spiller sammen. Museet har en forpligtelse til at skabe nogle store oplevelser, samtidig med, at vi skal afspejle og formidle, hvad offentlig kunst også kan være i dag. For det kan være utroligt mange ting.

Der er i dag en meget bred spændvidde i feltet, fra det skulpturelle og installatoriske til noget mere procesbåret og fortællende, som involverer flere forskellige kunstneriske genrer og spreder sig over tid og også involverer fx sociale medier. Museet ligger i Køge, og når man arbejder med offentlig kunst, er et helt centralt begreb det stedspecifikke. Derfor er den lokale kontekst også oplagt meget vigtig for museet.

Museet har med succes haft samarbejder med Køge Kyst, som er et stort byudviklingsprojekt omkring havnen, og her har museet en helt oplagt rolle i forhold til at projekter, der interagerer med byudviklingen og viser, hvad kunsten kan i den sammenhæng. De offentlige rum skal spille sammen med museets rum.

KØS er Danmarks og et af verdens eneste museer for kunst i det offentlige rum. Hvilken betydning har det?
Det er en unik chance for at være med til at sætte Danmark på et internationalt landkort. Der er forskningen også meget central, fordi museet fortsat skal have en synlig og vigtig plads, sådan at man internationalt er opmærksom på vores institution. Internationale samarbejder er meget vigtige i museets virke.

Desuden har vi et søstermuseum i Lund i Sverige, som vi også oplagt kan have både dialog og samarbejder om projekter med. KØS’ udstillinger er typisk baseres på ny viden fra museets store forskningsprojekter.

Hvordan mener du, at det i fremtiden kan bidrage til den formidling, KØS står for?
KØS skal være på pletten, med den viden vi har. Det kan være på interessante projekter både rundt om i Danmark, men også internationalt. Vi skal være helt opdaterede på, hvor feltet bevæger sig hen, og vi skal komme med nye indspark til vidensproduktion og den debat og formidling, der er inden for det her område.

Derfor er det meget vigtigt, at vi heldigvis har nogle rigtig dygtige folk på museet, så vi kan markere os internationalt og styrke museets profil.

Hvilke konkrete ønsker har du, ift. hvor KØS skal bevæge sig hen som museum?
Det er nok lidt for tidligt at løfte sløret for konkrete projekter, som skal udvikles i den kommende tid sammen med det fagligt, dygtige personale på museet. Men overordnet set kan jeg sige, at det for mig er helt centralt, at få projekter i offentlige rum til at spille sammen med museets rum og at tænke formidling ind i selve projektudviklingen. Det er helt centralt for mig.

De bedste offentlige kunstprojekter, jeg har oplevet, finder ofte sted både i en fysisk offentlighed og i en medieoffentlighed. At det tænkes sammen, vil jeg lægge vægt på. Besøgstal er ikke i sig selv definerende for indholdet, men vi skal have publikum med. Det står højt oppe på dagsordenen. Det er helt unikt, at vi har et museum for offentligt kunst i Danmark, og det er samtidig et område i rivende udvikling.

Offentlig kunst appellerer bredt, og det styrker KØS’ legitimitet, hvis vi også taler museet ind i en kulturpolitisk diskussion om eksistensberettigelse. Så jeg mener, at KØS som museum har en unik og stærk profil, som vi fremadrettet skal sørge for at videreudvikle og pleje.