29.03.2017
Nyhed

Unge tror mindst på, at det går godt

Jo yngre danskerne er, desto mindre tror de på, at det går godt for dansk økonomi, viser ny meningsmåling. Eksperter peger på, at unge har dårligere økonomi, flere usikre ansættelser og oplever større arbejdsløshed.

Af Louise Egholm Burcharth
Det går fremad for dansk økonomi. Arbejdsløsheden daler, og produktiviteten stiger.

Det lader befolkningen også til at mærke. En ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Dansk Magisterforening viser, at 72 procent af danskerne mener, at det går godt for dansk økonomi. 

Men de ældre er væsentligt mere optimistiske end de unge. Mens 81 procent af danskerne over 60 år er enige i, at det går godt for dansk økonomi, så er tallet kun 60 procent for unge mellem 18 og 35 år. For de 36-59-årige er det 71 procent. Og det er opsigtsvækkende, fordi unge normalt er mere optimistiske end ældre.

Michael Møller er professor på Institut for Finansiering på CBS. Han er ikke overrasket over generationsforskellen, da ældre står økonomisk stærkere end unge og generelt er gladere for tilværelsen.

“Hvis du generelt er gladere for tilværelsen, så smitter det også af på, hvordan du oplever samfundsforholdene”, forklarer han. 

Tidligere har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse for Magisterbladet afdækket, hvordan ældres formuer siden 1990’erne i gennemsnit er vokset med over 200.000 kroner, mens unges beskedne formue er blevet til gæld. På indkomstsiden er afstanden mellem yngre og ældre også vokset, samtidig med at offentlige ydelser specielt er blevet skåret for unge. Det gælder dimittendsatsen, der fra januar 2017 er faldet fra 82 procent til 71,5 procent af den fulde dagpengesats. Hertil kommer afskaffelse af kontanthjælp for unge under 30 år til fordel for en ydelse svarende til SU.

Desuden peger professor Michael Møller på, at jobusikkerheden er større blandt unge end ældre. Arbejdsløsheden for de 25-29-årige er fx 8,1 procent, mens den generelle ledighed er på 4,2 procent. Desuden ender et stigende antal af de unge, der kommer i arbejde, i usikre ansættelser. En ud af fem magistre mellem 25 og 34 år er således ufrivilligt på midlertidig kontrakt ifølge tal fra Danmarks Statistik. 

Unge er mest ramt af usikre ansættelser 
Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning og forsker i unge og prekært arbejde, fremhæver også de unges usikre jobforhold som en væsentlig forklaring på, hvorfor de unge er mere utrygge ved økonomien. Ifølge hende peger international ungdomsforskning på, at usikre arbejdsforhold er blevet et vilkår, som især rammer de unge.

“Når man kigger nærmere på dem med usikre ansættelser, går det i dag på tværs af socialklasse. Men der er en generationsopdeling. De unge er mest ramt, uafhængigt af hvor lang en uddannelse de har”, siger hun. 

Mette Lykke Nielsen ser også de unges mere dystre opfattelse af økonomien som et udtryk for en presset generation, der ikke har det samme sociale sikkerhedsnet som de ældre. De har fx været ramt af både uddannelsesbesparelser og SU- og dagpengeforringelser.

“De er blevet voksne i en tid, hvor der er blevet pres på velfærdsstaten, og konkurrencestaten er blevet en realitet. Og det mærker de tydeligt på deres egen krop, især når de kommer ud på arbejdsmarkedet”, siger hun.

Tung fremtid på smalle skuldre
Meningsmålingens resultater er både opsigtsvækkende og bekymrende, mener Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea. Normalt er det nemlig sådan, at unge i tilsvarende undersøgelser er mere optimistiske omkring fremtiden end ældre. 

Ann Lehmann Erichsen mener også, at det skyldes, at unge er økonomisk pressede. Hun peger på, at reallønnen generelt er vokset fra 2000 til 2014 bortset fra reallønnen for den unge generation. Desuden er gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af egen bolig også steget, og de unge indgår i mindre grad ægteskab end tidligere. 

“De unge er bevidste om, at det bliver sværere for dem, hvis de vil have det samme hus som forældrene i Herlev. Fremtiden ser altså ud til at føles lidt tung på de smalle skuldre”.