Professor i samfundsøkonomi, Bent Greve, mener regeringens udspil er upræcist.
12.10.2017
Nyhed

Ekspert: Strategien for platformsøkonomi er vag

DM og HK mener, at platformsøkonomierne skal støttes af arbejdsmarkedets parter. Ekspert i samfundsøkonomi er enig, men mener, regeringens nye strategi på området er for upræcis.

Af Farhiya Khalid
Regeringen offentliggjorde i denne uge deres ’Strategi for vækst gennem deleøkonomi’. I den bekendtgøres 22 initiativer, der skal ”styrke forudsætningerne for, at deleøkonomien kan blive en central drivkraft for både vækst og innovation i Danmark”.

Det er positivt, at regeringen i oplægget vil afsætte 100 millioner kroner årligt til ’skatteinitiativer’ på området, mener formændene for HK og Dansk Magisterforening (DM), Kim Simonsen og Camilla Gregersen. Men man bør skelne mellem ’arbejdsplatforme’ som Upwork og Worksome og ’kapitalplatforme’ som Airbnb og GoMore, hvor man udlejer sin bolig eller bil.

Regeringen har i udspillet nemlig stor fokus på kapitalplatforme, hvor man vil sikre en beskatning ved at indføre en digital indberetningsløsning for platformene og hæve bundfradraget for udlejning af boliger til 36.000 kr., mens platformsøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet skal ”drøftes” og ”analyseres” af parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre.

”Løsningen er ikke alene at hæve bundgrænsen for beskatning af udlejning af bil og bolig, for vi skal også håndtere udfordringerne for dem, der tilbyder arbejdskraft på platformene”, skriver HK- og DM-formanden i et fælles indlæg i Altinget.

LÆS OGSÅ: En plat form for arbejde?

Vag og upræcis
Bent Greve, der er professor i samfundsøkonomi på Roskilde Universitet, påpeger, at regeringen mangler fokus på de udfordringer, der kan opstå for personer, der sælger deres arbejdskraft på arbejdsplatformene.

”Der skal være nogle klare beskrivelser af, hvordan kollektive overenskomster kan udstrækkes til at dække platformsøkonomier. For dem, der ejer platformene, mener ikke, at de ansætter folk. Derfor er de ikke villige til at indgå i kollektive overenskomster”, siger Bent Greve.

”Mange mennesker indenfor det her område betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, så det skaber problemer i forhold til sikringssystemet. De får hverken feriepenge, sygedagpenge eller pension og står svagere, fordi de ikke bliver betragtet som lønmodtagere", siger han.

Professoren mener, at det også er i arbejdsgivernes interesse at få organiseret platformsøkonomierne, som han mener, har et reelt arbejdsgiveransvar.

”Arbejdsgiverne risikerer at blive underbudt af et system, hvor der ikke er kollektive overenskomster. Den arbejdsgiver, der ansætter folk på overenskomstmæssig løn står i en sværere konkurrencesituation. Så begge parter har af hensyn til den danske model en grundlæggende fælles interesse for at område fungerer og reguleres”, siger Bent Greve.

Specifikt om arbejdsmarkedet skriver regeringen, at man i Disruptionsrådet vil drøfte deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet og den danske model.

”Det er godt med mere information, og at man drøfter platformsøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet. Men det siger intet om, hvad man har tænkt sig at gøre, så jeg synes gennemgående udspillet er vagt og upræcist”, siger Bent Greve.

LÆS OGSÅ: Platformsøkonomien er mest for de fattige, ufaglærte og arbejdsløse