Dorthe Rømø er projektleder for et stort klimatilpasningsprojekt i Lyngby-Taarbæk Forsyning. Her står hun ved den overdækkede fæstningskanal, som var en del af Københavns Befæstning, og nu spiller en stor rolle i klimatilpasningen af Kgs. Lyngby.
04.10.2017
Nyhed

Fra befæstning til klimaforsvar

En fredet fæstningskanal skal klimatilpasse Lyngby-Taarbæk Kommune. Som en del af Københavns Befæstning blev kanalen etableret i 1880’erne og skulle i tilfælde af krig skabe oversvømmelser for at holde fjenden væk. Nu skal kanalen sørge for, at der ikke sker oversvømmelser i området.

Af Anna Dalsgaard
I Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København har man, som mange andre steder i Danmark, oplevet klimaforandringerne på tæt hold via oversvømmede kloakker og vand på vejene. 

Derfor er forsyningen nu i gang med klimatilpasning af Kgs. Lyngby som opfølgning på spildevandsplanen og klimatilpasningsplanen, som regeringen pålagde alle kommuner at udforme efter det voldsomme skybrud i sommeren 2011. 

Projektet går ud på at adskille kloakvand fra regnvand i et større opland ved at lægge regnvandsrør ved siden af kloakrørene, samt at genåbne Fæstningskanalen, der skal modtage alt regnvand. Fæstningskanalen skal fungere som regnvandsbassin, der renser vandet, inden det ledes videre. Dermed skaber man større volumen i det samlede spildevandssystem og undgår oversvømmede veje, samt at forurenet vand løber ud i Mølleåen, når der er overløb fra forsyningens kloakbassin.

Fortiden kan løse nutidens klimaudfordring
Når man går på den kombinerede gang- og cykelsti, som løber som en grøn kile gennem Lyngby, tænker man ikke lige over, at man går oven på en gammel fæstningskanal, som var en del af Københavns Befæstning fra 1888 til 1920 og skulle beskytte København mod fjendtlige angreb.

Hvis der udbrød krig, kunne man overraske fjenden ved at oversvømme store områder med cirka 11 millioner m3 vand, der blev lukket ud fra Furesøen og via Lyngby Sø ledt ud i Fæstningskanalen. Nu skal Fæstningskanalen omvendt sikre Lyngby og omegn mod oversvømmede kloakker og vand på vejene som et led i kommunens klimatilpasningsplan.

”Man kan sige, at vi løser nutidige og fremtidige udfordringer med hjælp af fortiden”, siger cand.scient. i biologi Dorthe Rømø på en spadseretur langs den overdækkede Fæstningskanal. 

Hun er projektleder på klimatilpasningsprojektet i Lyngby-Taarbæk Forsyning og har dermed ansvaret for hele projektet og et budget på en halv milliard. 

”Vi kan løse regnvandspresset, som opstår på grund af klimaforandringer, og samtidig kan vi opfylde målet for vores vandplan, som handler om at rense det vand, som løber ud i Mølleåen. Når det regner, får vi overløb med spildevand fra kloakbassinet. Det løber ud i åen, og det er ikke superrent. Det er fyldt med næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og det skal vi reducere i forhold til statens vandplaner”, siger Dorthe Rømø, og forklarer, at det kan gøres ved at bruge Fæstningskanalen som et åbent regnvandsbassin. 
”Den tid, vandet opholder sig i kanalen, renses det via sedimentation. Det vil sige, at næringsstofferne bundfalder, inden vandet ledes ud i Mølleåen. Opholdstiden i kanalen gør, at vandet har en god kvalitet, når det løber ud”. 

Stort myndighedsprojekt
Det er noget af et projekt mange interessenter og mange delelementer, der skal falde i hak. 

”Alene myndighedsprojektet er i sig selv meget stort. Vi skal fx have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at bruge Fæstningskanalen, vi skal have dispensation fra lokalplanen for at fælde fredede popler i Lyngby, og vi skal flytte eller genopbygge 44 kolonihavehuse”, siger Dorthe Rømø, som venter spændt på at det bliver den 6. oktober, hvor høringsfristen udløber. 

Det vil sige, at der er frist på tilbagemeldinger og indsigelser på projektet fra myndigheder og andre interessenter. Inden da har forslaget været oppe på et borgermøde i kommunen, og borgerne tog godt i mod forslaget. 

”De var mest bekymrede for det store gravearbejde, og hvordan det vil genere trafikken”, siger Dorthe Rømø, som sammen med projektets rådgiver skal lægge det puslespil, det er, at få gravearbejdet til at gå op, når man skal lægge regnvandsrør ved siden af kloakrørene. 

Til at hjælpe sig har hun en dedikeret projektgruppe i Forsyningen og et dygtigt rådgiverteam, der arbejder sammen om at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Nye rekreative områder ved Fæstningskanalen

En genåbning af Fæstningskanalen vil skabe nye rekreative områder i kommunen, og det er let at forestille sig hyggelige caféer, folk på picnic og legende børn langs den vandfyldte kanal. Dermed følger Lyngby-Taarbæk kommune i sporene på flere andre kommuner, som vælger at skabe nye rekreative områder som en del af klimasikringsplanerne.

”Og selv om det rekreative kun er en sidegevinst, synes vi det har stor værdi for borgerne, at der kommer vand i kanalen igen, og at vi kan fortælle historien om Københavns Befæstning samtidig med, at vi gør noget ved de kendte problemer med klimaforandringer i form af mere nedbør”, siger Dorthe Rømø. 

Fredningen skaber en unik mulighed for klimatilpasning
Fredninger er oftest en stor udfordring for projekter, men i dette tilfælde sætter den rammen for en unik mulighed for at klimatilpasse i Kgs. Lyngby. Der er dog mange udfordringer forbundet med et historisk fortidsminde. Forsyningen skal have Fredningsnævnets godkendelse samt tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at genåbne kanalen efter museumsloven, og lade den indgå i klimatilpasningen. Derfor har Dorthe Rømø haft en løbende dialog med styrelsen, lige som hun har haft det med de øvrige interessenter.

Det er fx en udfordring, at der skal være en beskyttelseslinje på 100 meter omkring fredede fortidsminder, blandt andet for at beskytte fortidsmindets landskabelige fremtræden. Og et sted ved kanalen er der bygget så tæt, at man af funktionsmæssige årsager er nødt til at lave en indsnævring af landskabet, uden af det dog berører selve kanalen. 

Man kan heller ikke ændre linjeføringen for et fredet fortidsminde, og derfor er forsyningen nødt til at flytte og genopføre 44 kolonihaver i Ermelundskilen, som ligger lige der, hvor kanalen løber. 

”Haverne kommer heldigvis til at ligge et bedre sted, så ejerne er medspillere, og håber det bliver til noget”, siger Dorthe Rømø. 

Det håber hun også, da hun mener, det er den bedste og den billigste måde at klimatilpasse Kgs Lyngby og rense vandet på. 

”Vi har en tidsplan med en slutdato i 2025 og kunne godt løbe afsted nu. Men rigtig mange instanser skal ind over, som i en eller anden grad kan forsinke det. Hvis nu Slots- og Kulturstyrelsen ikke kan godkende den planlagte udformning af Fæstningskanalen og de nære omgivelser, skal vi gentænke, genberegne, tegne hele elle dele af projektet, lave ny lokalplan og lave en ny høring”, siger hun.

”Derfor håber og formoder jeg også, at det lykkes at få de nødvendige dispensationer og tilladelser”, siger hun. 


Fakta: Regnvandsbassin i Fæstningskanalen i tre etaper
Det åbne regnvandsbassin vil består af tre etaper. 

Etape I: Løber fra Lyngby Hovedgade til Toftebæksvej. 11 meter bredt og 1 meter dybt.

Etape 2: Løber fra Toftebæksvej til Klampenborgvej. Etapen består af et overjordisk spejlbassin, der er 6 meter bredt og en halv meter dybt med et underjordisk bassin på 2.500 m3 som hydraulisk forbinder etape 1 og 3. Spejlbassinet kommer til at ligge bag Lyngby Storcenter, og vandet kommer fra en grundvandssænkning ved Lyngby Storcenter. 

Etape 3: Ermelundskilen mellem Klampenborgvej og motorvejen. Et cirka 700 meter langt bassin opdelt af tre stemmeværker, som kan åbne og lukke for vandet, da der er et fald på tre meter fra motorvejen til bassinet. Bassinet er 11 meter bredt og 1 meter dybt.