13.10.2017
Nyhed

Ledere uden kasket får ikke uddannelse

Faglige ledere har fået en væsentlig ledelsesfunktion i det offentlige, men arbejdsgiverne uddanner dem kun i begrænset omfang til opgaven, viser ny undersøgelse.

Af Thomas Bøttcher

De bliver kaldt teamledere, chefkonsulenter, tovholdere og faglige ledere uden personale ansvar. De er som regel faglige fyrtårne, og bliver udpeget til at uddelegere, koordinere og prioritere opgaver for kolleger. Og de spiller en stadig større rolle i styrelser, på uddannelsesinstitutioner og i den kommunale forvaltning.

Men de bliver sjældent klædt på til ledelsesopgaven, viser en rundspørge fra Dansk Magisterforening (DM).

567 faglige ledere uden personaleansvar har deltaget i undersøgelsen. Blandt dem er det kun 34 pct., der har fået tilbudt relevant uddannelse rettet mod deres ledelsesopgave.

Peter Maarbjerg, chefrådgiver i Center for Ledelse og tidligere HR-chef i Københavns Kommune, mener, at de offentlige arbejdsgivere har forsømt at se faglig ledelse som en egentlig ledelsesopgave, der ligesom personaleledelse forudsætter oplæring og viden. Antallet af kommunale chefer er fra 2010 til 2016 dykket fra ca. 40.000 til 31.800 svarende til et fald på 20,5 pct. Dette ledelsestomrum er så blevet fyldt af faglige ledere uden personaleansvar. Og Peter Maarbjerg peger på, at mange deltagere i undersøgelsen er usikre på, hvad der forventes af dem, ligesom de savner støtte og konkrete redskaber til at håndtere rollen som leder.

”Man har fjernet et stort mellemlederlag i det offentlige og i stedet for fået en masse faglige ledere uden personaleansvar. Men man har ikke rigtig indset, at der forstsat er tale om ledelse, som skal læres, og det synes jeg, DM-undersøgelsen bekræfter. Man kan ikke bare udnævne en dygtig medarbejder til leder og så forvente, at resten går af sig selv”, siger Peter Maarbjerg.

Samme melding kommer fra DM’s formand Camilla Gregersen. Som alle andre, der får et nyt ansvarsområde, har også faglige ledere uden personaleansvar brug for kompetenceudvikling, fastslår hun.

”Ansvaret bliver kun større for de faglige ledere, når der skæres på de formelle ledere. På mange arbejdspladser løfte de en kæmpe opgave. Derfor er det nødvendigt for arbejdsgiverne at sikre, at også de faglige ledere har de rette redskaber til at løfte opgaven - både for medarbejderen og arbejdspladsens skyld”, siger Camilla Gregersen.

I undersøgelsen er det særligt de kommunale arbejdsgivere, der er tilbageholdende med at tilbyde uddannelse til faglige ledere. Men når kun 28 pct. af de faglige ledere i kommunerne har fået tilbudt kompetenceudvikling rettet mod deres ledelsesopgaver, er det ikke nødvendigvis et problem. Det siger sekretariatschef i Kommunernes Landsforening, Solvejg Schultz-Jakobsen.

”Det er værd at understrege, at kompetenceudvikling ikke behøver være i form af tilbud om et kursus eller et uddannelsesforløb. Kompetenceudvikling kan for eksempel også ske via sparring med andre ledere, oplæg og workshops på konferencer, diskussioner i netværk og den løbende dialog gennem hele ledelseskæden i ens organisation."

Ifølge Solvejg Schultz-Jakobsen oplever KL, at ledelsesudvikling for faglige ledere uden personelansvar har stor bevågenhed i kommunerne. Hun peger på, at 600 ledere sidste år deltog i KL’s ledertræf, der netop havde faglig ledelse som hovedtema.

”KL har selv været med til at sætte netop faglig ledelse i fokus, for der er brug for at give faglig ledelse særlig opmærksomhed i de her år, hvor reformer og omstillinger på stort set alle velfærdsområder sætter nye mål for kerneopgaverne”, siger hun.