05.10.2017
Nyhed

Ny forskning:
Fattige, ufaglærte og arbejdsløse arbejder i platformsøkonomien

Unge, lavtlønnede, lavtuddannede, ledige, indvandrere og midlertidigt ansatte. Det er de mest udsatte på arbejdsmarkedet, der bruger de nye digitale platforme til at udbyde arbejdskraft. Akademikerne, til gengæld, tjener godt på deres ejendomme og biler gennem udlejning. Det viser ny videnskabelig rapport, der for første gang har afdækket omfanget af platformsøkonomien.

Af Troels Kølln

En ny videnskabelig undersøgelse har for første gang kortlagt, hvor mange danskere, der tjener penge via digitale platforme som Airbnb, Uber og Upwork.

Omtrent 100.000 danskere mellem 15 og 74 år – cirka 2,4 procent af befolkningen – har inden for det seneste år tjent penge via en digital platform. Det er dog blot 42.400, der har brugt en platform til at udbyde deres arbejdskraft, for eksempel gennem Uber.

”Det er særligt unge, lavtlønnede, lavtuddannede, ledige, danskere med anden etnisk baggrund end dansk samt midlertidigt ansatte. Noget tyder altså på, at det er de grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – eller har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet – der bruger arbejdsplatforme som en supplerende indtægtskilde”, skriver forskerne Anna Ilsøe og Louise Weber Madsen i rapporten, der er udgivet af FAOS ved Københavns Universitet.

Til gengæld har cirka 64.500 danskere inden for det seneste år tjent penge ved at udleje ejendom eller ejendele via de såkaldte kapitalplatforme, der blandt andet tæller Airbnb og GoMore. Og hver fjerde af dem er akademikere.

”Det er ret slående, hvor mange højtuddannede og højtlønnede, der aktive på kapitalplatformene. En forklaring kan være, at det især er dem, der ejer deres egne boliger og biler – og dermed kan udleje”, siger en af forskerne bag, lektor Anna Ilsøe.

Et begrænset fænomen i Danmark
Rapporten afslører altså, at det er et lille mindretal, der benytter sig af platformsøkonomien i Danmark. Samtidig har flertallet tjent mindre end 25.000 kroner om året før skat. De digitale platformene er derfor oftest et supplement til budgettet, viser rapporten.

Platformsøkonomien er dog stadig et så nyt fænomen, at det ikke er til at sige, hvad det vil udvikle sig til på sigt, forklarer Anna Ilsøe.

”Det er rigtig svært at give et klart bud på, hvordan de nye digitale platforme påvirker det danske arbejdsmarked, fordi det endnu er i sin vorden. Men det er helt naturligt, at der er meget debat om en ny forretningsmodel, for med det følger det naturlige spørgsmål: Fungerer platformene på lige konkurrencevilkår med traditionelle virksomheder?”

Et af de store spørgsmål er, om det er ulovligt at organisere selvstændige, fordi det kan være i strid med lovgivning om konkurrence. Men her åbner den såkaldte Albani-dom fra 1999 for nye muligheder. Den har nemlig gjort klart, at kollektive aftaler kan være undtaget konkurrencereglerne i EU. Det har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, forklaret til HK og Akademikernes ekspertpanel for platformsøkonomi. 

Margrethe Vestager anbefaler, at danske og europæiske konkurrencemyndigheder i fællesskab med arbejdsmarkedets parter præciserer rammerne for indgåelse af prisaftaler og organisering af selvstændige enkeltmandsvirksomheder.

Det giver et interessant perspektiv på diskussionen af de nye digitale platforme, siger Anna Ilsøe, der ser mindst tre scenarier for udviklingen:

  • Hver enkelt platform udvikler individuelle løsninger om for eksempel forsikring af brugerne.
  • Man laver nogle rammeaftaler for solo-selvstændige fra centralt hold. Aftalerne kan omhandle pension og alt andet end løn, hvilket udmeldingen fra Margrethe Vestager har åbnet op for
  • Nogle af start-up platformene udvikler sig i retning af mere traditionelle virksomhedsformer i form af vikarbureauer eller konsulentvirksomheder

LÆS OGSÅ: Vi skal demokratisere platformsøkonomien

Gode løsninger vil kræve mod og kreativitet
”Det bliver interessant at følge, om der udvikler sig nogle generelle modeller omkring platformsarbejdet. Indtil videre ser det ud til, at udviklingen sker bottom-up. Det er platformene selv, der udvikler en række individuelle ordninger. Men det vil under alle omstændigheder kræve en vis kreativitet og et vist mod af alle parter at finde langsigtede modeller”, siger Anna Ilsøe.

Hun forklarer, at flere af platformene er gået i dialog med fagforeningerne.

”Man kan selvfølgelig spørge: Hvordan vil de ordninger, der er på platformene, udvikle sig på sigt? Der er jo ikke tale om ansatte, der er overenskomstdækkede i klassisk forstand, men om selvstændige, og derfor må platformene håndtere de usikkerheder, der opstår omkring platformsarbejdet, på anden vis i form af individuelle ordninger med eksempelvis forsikringsselskaber. Og her er der faktisk en del platforme, som er i dialog med fagbevægelsen”, siger Anna Ilsøe.