"Samtlige professionshøjskoler har været ude i flere sparerunder og mange i alvorlige fyringsrunder. Det er så ikke slut, kan vi se”, siger Hans Beksgaard.
13.10.2017
Nyhed

Se listen: Disse uddannelser taber mest under regeringens besparelser

Uddannelsesinstitutionerne skal spare to pct. af budgettet hvert år med regeringens omprioriteringsbidrag, der forventes at blive forlænget til 2021. Nu har ministeriet oplyst, hvordan budgetterne for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ser ud.

Af Troels Kølln

Landets otte universiteter skal sammenlagt spare cirka tre milliarder kroner de næste fem år, mens professionsbacheloruddannelserne skal spare cirka 1,8 milliarder kroner hvis regeringens forslag om at forlænge det såkaldte omprioriteringsbidrag bliver gennemført.  

Konsekvensen for de enkelte uddannelser er nu klar, efter et nyt svar til Uddannelses- Forskningsudvalget fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) (se listen nederst).

Her fremgår det, at Professionshøjskolen UCC står til at miste 177,1 mio. kroner fra 2016 til 2020, en besparelse på 21,7 procent af det samlede budget. VIA University College og Metropol står til at miste henholdsvis 125,5 og 67,8 millioner kroner.

Beløbene kan ikke direkte oversættes til størrelsen på omprioriteringsbidraget, da uddannelsesbevillingerne til de enkelte institutioner ikke optræder på hver deres konto på finansloven, skriver ministeren i sit svar. De faldende budgetter kan altså have andre årsager end lige præcis omprioriteringsbidraget - blandt andet færre studerende og lavere tilskud til skolebygningerne.

Alligevel er omprioriteringsbidraget den primære årsag til, at 12 ud af 18 erhvervsakademier og professionshøjskoler står til miste penge i budgettet i 2020. Det siger Hans Beksgaard, der er formand for professionshøjskolelærerne i DM og lektor på UC Syddanmark.

”Det er desværre ikke overraskende tal, men det er nogle meget alvorlige tal. Man skal også huske, at de her besparelser kommer efter en lang årrække, hvor samtlige professionshøjskoler har været ude i flere sparerunder og mange i alvorlige fyringsrunder. Det er så ikke slut, kan vi se”, siger Hans Beksgaard.

Hvor skal pengene findes?
Det store spørgsmål er, hvor uddannelsesinstitutionerne skal finde besparelserne, der i de fleste tilfælde løber op i mange millioner kroner om året.

”De penge, man kan spare på administrative udgifter, dem har man jo fundet allerede. Det betyder også, at der kommer flere og flere administrative opgaver over på underviserne, så deres i forvejen sparsomme tid til undervisning nu går mere og mere for eksempel registrering og indberetning”, siger Hans Beksgaard. 

”Statsmagten understøtter på ingen måde de øgede forventninger, de selv lægger i forhold til kvaliteten af uddannelserne. Når man laver de her bevidstløse 2 procent-besparelser, er pengene der simpelthen ikke til at lave de indsatser, der gør uddannelserne bedre og mere attraktive,” siger han.

"Fortvivlende" fremtid
Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter, har til Magisterbladet kaldt de besparelser, der rammer universiteterne,’fortvivlende’.

”Det er et paradoks, at de samme politiske partier, der for få år siden talte om at uddannelse og forskning skal fremtidssikre Danmark, nu pløjer grønthøsterbesparelser ud over universiteterne med hver ny finanslov”, sagde han til Magisterbladet.

”Vi vil nødigt fremstå som grædekoner, men det er meget kortsigtet, det her. Det er frustrerende, at man hele tiden taler om udgifter til forskning og uddannelse. Det er jo en investering, der tjener sig hjem igen. Både for den enkelte, men i høj grad også for samfundet”, sagde Jesper Langergaard.

Erhvervs- og professionsrettede institutioners budgetter, 2016-2020

(mio.kr., årets priser) 2016 2020 Samlet tab Forskel i pct., 2016-2020
Professionshøjskolen UCC 815,2 638,1 -177,1 -21,7
VIA University College 1.557,40 1.431,90 -125,5 -8,1
Metropol 857,5 789,7 -67,8 -7,9
Erhvervsakademiet Lillebælt 274,3 252,4 -21,9 -8,0
Professionshøjskolen Lillebælt 527,2 508 -19,2 -3,6
Professionshøjskolen University College Nordjylland 707,3 689,9 -17,4 -2,5
Erhvervsakademi Dania 155,2 139,3 -15,9 -10,2
Erhvervsakademi Sjælland 224,3 208,6 -15,7 -7,0
UC Syddanmark 504,6 492,9 -11,7 -2,3
Erhvervsakademi SydVest 101,7 94,1 -7,6 -7,5
Den frie Lærerskole 23,8 21,8 -2 -8,4
Erhvervsakademi MidtVest 51,8 51,7 -0,1 -0,2
IBA Erhvervsakademi Kolding 121,8 121,9 0,1 0,1
Professionshøjskolen Absalon 549,1 552,2 3,1 0,6
KEA, Københavns Erhvervsakademi 422,3 430,9 8,6 2,0
DMJX 187,2 196 8,8 4,7
Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 345,2 354,7 9,5 2,8
Erhvervsakademi Aarhus 305,9 316,8 10,9 3,6

Kilde: Svar på spørgsmål 206, 2016-2016, Uddannelses- og Forskningsudvalget.


Så meget skal universiterne spare i omprioriteringsbidrag hvert år
I et tidligere svar til Socialdemokratiets Mette Reissmann (S) har ministeren oplyst størrelsen på omprioriteringsbidraget for blandt andet landets universiteter. Den viser, at universiteterne skal spare to- og trecifrede millionbeløb hvert år, udelukkende som resultat af omprioriteringsbidraget.

mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 2021*
Københavns Universitet -43,5 -85,4 -128,3 -143,4 -187,1 -231,4
Aarhus Universitet -36,3 -69,4 -103,6 -105,7 -139,3 -174,3
Syddansk Universitet -29,4 -59 -88,4 -83,5 -108,8 -134,5
Roskilde Universitet -9 -16,3 -24,4 -25,4 -32,3 -39,4
Aalborg Universitet -36,2 -72,2 -106,4 -90,4 -115,7 -139,5
CBS -15,9 -27,7 -41,4 -40 -52,3 -65
DTU -14,4 -30,1 -45,6 -47,9 -65,2 -83,7
IT-Universitetet -2,2 -4,8 -7,3 -7,6 -10 -12,8
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering -3,9  -7,6  -11  -14,5  -18,6  -21,4 
Designskolen Kolding -0,8  -1,8  -2,5  -3,3  -4,2  -4,9 
Maritime uddannelser -2,1  -4,4  -6,6  -8,6  -10,8  -12,9 
Fællesbevillinger -2,3  -16,3  -6,6  -187,1  -188,7  -190 

* Tallet for 2021 gælder kun, hvis regeringen finanslovsforslag bliver stemt igennem.
Kilde: Svar på spørgsmål 196, 2016-2016, Uddannelses- og Forskningsudvalget.