”Prisen for at investere hele sin personlige charme og sine sociale færdigheder i jobjagten kan være høj", fastslår Sabina Pultz i sin ph.d.
04.10.2017
Nyhed

Unge akademikere i atypiske job kan brænde ud

Ny forskning viser, at unge akademikere i atypiske job konstant skal gøre sig lækre, være passionerede og netværke for at få job. Men risikoen er, at al den forstillede passion til sidst brænder ud.

Af Anna Dalsgaard
Der er de virkelige følelser, og så er der dem, man oplever, at man er nødt til at føle. Sådan er det for Anders at være en del af den ”følelsesøkonomi”, som mange akademikere og medlemmer af den kreative klasse under 35 år befinder sig i, skriver dagbladet Information

”Det er ikke plads til negativitet, og det kræver en del. Du skal være på og må ikke tvivle på dine evner, for hvis du gør det, starter en spiral, og så kan du komme til at føle afsmag for alt det med at sælge dig selv”, siger Anders.

Følelsesøkonomien dækker over det, du skal gøre ved dig selv for at blive en, andre har lyst til ansætte, og det er ifølge socialpsykolog Sabina Pultz blevet en dominerende faktor på det usikre arbejdsmarked, hvor en del af de unge akademikere og medlemmer af den kreative klasse befinder sig, som Sabina Pultz har interviewet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling.

Hun har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 357 unge dagpengemodtagere og dybdeinterviewet yderligere 39 om, hvilke psykologiske konsekvenser det kan have, når det ikke er strukturer uden for en selv, der afgør, om man får en fastansættelse, men en konstant kultivering af selvet.

Ekstrem passion har en pris
”Den psykologiske pris kan være, at man brænder ud”, fastslår Sabina Pultz, som har skrevet ph.d.’en på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. 

”Man investerer hele sin personlige charme og sine sociale færdigheder, man ellers bruger i sit private liv, så grænsen mellem arbejdslivet og privatlivet bliver tilsløret. Det betyder, at der ikke er ret mange heller, for man skal hele tiden være på jagt efter den næste job- eller projektåbning”, siger hun til dagbladet Information.

”Det, de freelancere eller prekære ansatte, jeg har interviewet, slog ned på i jagten på det næste job eller projekt, var evnen til at virke ekstremt passioneret og dedikeret, initiativrig og proaktiv. Det er ikke nok bare at være fagligt dygtig. Der skal en affektiv overbygning på, før man har den valuta, der kræves i følelsesøkonomien”, forklarer Sabina Pultz til Information.

Fokus på det individuelle ansvar
Ifølge Sabina Pultz skjuler en del af dem, at de reelt er arbejdsløse. De er freelancere, in between jobs, eller i gang med en masse spændende projekter og ideer – og med at dyrke netværket.

Men risikoen er, at al den forstillede passion til sidst brænder ud, og en ond spiral af negativitet sætter ind.

”Hvis man konstant får tudet ørerne fulde af, at jobbet er inden for rækkevidde, hvis bare man arbejder nok med sig selv, aktiveres en masse sårbarheder og selvbebrejdelse. Man kan godt have en mere nuanceret tilgang. Selvfølgelig er man selv ansvarlig for at finde et arbejde. Men det at skabe en mere kollektiv erfaring om at være arbejdsløs, der også trækker på nogle strukturelle forklaringer, kan lette presset på folk. Reseliens er ikke kun noget individuelt. Det kan også skabes kollektivt”, siger Sabina Pultz til Information.

Derfor har hun og hendes amerikanske forskerkollega, sociologen Ofer Sharone, søgt om forskningsmidler til at en model, hvor fokus på det individuelle ansvar i det danske dagpengesystem nedtones.