14.06.2017
Blogindlæg

De unge mødre eller barnebrude

Inger Støjberg har kritiseret ’kvindebevægelsen’ for ikke at have fokus på de asylsøgende ’barnebrude’ og deres ægtemænd eller samlevere. Men hvorfor det? Det spørger kønsforsker Karen Sjørup om i dette blogindlæg.

Af Karen Sjørup

I Danmark har DK4 i mange år kørt serien ’De unge mødre’ med stor succes. Her har andre kvinder kunnet forarge sig over, at kvinder helt ned til den seksuelle lavalder var så uforsigtige at føde børn, før de knap havde forladt skolen og oven i købet har udstillet sig selv og deres børn på TV. Samtidig kunne man så også muntre sig med deres kærlighedskvaler, når de involverede unge mænd havde fundet andre græsgange og kun sparsomt involverede sig med barnet.


Til gengæld har de sociale myndigheder, helt i tråd med den ’kvindevenlige’ velfærdsstat, hjulpet kvinderne til bolig, forsørgelse og uddannelse. Samtidig venter langt flertallet af de unge kvinder med at føde børn, til de er over 30 og færdige med deres kompetencegivende uddannelse. Dette er bestemt ikke nogen hensigtsmæssig situation, da det også betyder, at der fødes færre børn generelt og flere efter fertilitetsbehandling.

Men nu har vi altså fået en helt ny kategori af unge mødre, som regeringen diskurserer som ’barnebrude’, og dermed får os til at tænke på incest og pædofili, formentlig helt efter hensigten. Barnebrude defineret som kvinder under 18, gravide eller med børn eller uden, som samlever med en mand, der faktuelt i de fleste tilfælde er ganske få år ældre end kvinden, men i det billede, som regeringen søger at fremmane, snarere er en olding med langt hvidt skæg.

Men hvornår er man barn, og hvornår er man voksen? Ja, i mange årtier har unge her i landet opfattet konfirmationen som overgangen fra barn til voksen, altså som ca. 14 årige, og som 15 årig har man passeret den seksuelle lavalder og er endelig myndig ved de 18 år.

Man kan således her i landet ikke forhindre unge kvinder i at leve sammen med en mand eller at føde barn fra 15 års alderen, hvis de er blevet gravide, og ikke ønsker at følge systemets tilbud om abort eller prævention. Der var således i 2016 69 unge kvinder, som fik barn, før de blev 18 år, og 6 af disse var kun 15.

Men for regeringen er man altså mindreårig, indtil man er 18 år og dermed kan indgå ægteskab uden særlig tilladelse.

Problemet er jo imidlertid, at langt de fleste danskere får deres første barn uden for ægteskab, også når man først har fået barn i 30-års alderen. Ligesom de danske unge vel har deres seksuelle debut i 13-18 års alderen, selv om regeringen ser dem som mindreårige, men til gengæld har de adgang til både Prævention, fortrydelsespille, abort og kan nogenlunde frit udfolde deres seksualitet.

Støjberg har kritiseret ’kvindebevægelsen’ for ikke at have fokus på disse asylsøgende ’barnebrude’ og deres ægtemænd eller samlevere. Men hvorfor det?

Jeg tror da, at man som flygtning og asylsøger som familie har en langt bedre mulighed for at integrere sig og dermed indgå i et dansk familiemønster, især hvis man også tilgodeser kvinderne med uddannelse og sikker børnepasning, når de er i skole, hvilket i mange tilfælde ikke er tilfældet.

Dermed kunne de asylsøgende kvinder også langt lettere tilpasse sig den danske kvindefrigørelsesmodel, hvor man både tager uddannelse, får børn og har et arbejdsliv uden for familien