11.09.2017
Blogindlæg

Vi bør radikalt gentænke vores måde at leve og forbruge på

Når Donald Trump trækker USA ud af klima-aftalen fra Paris, bliver taberen hele verdens klima og bæredygtighed. Heldigvis er ikke alle lande steget af toget, men spørgsmålet er stadig: Hvordan gentænker vi samfundet, så vi kan leve og forbruge på en mere bæredygtig måde? Det diskuterer Katrine Krogh Andersen i dette blogindlæg.

Af Katrine Krogh Andersen
Vi ved alle, at jordens ressourcer ikke er uendelige, og at vi bliver flere og flere, der skal deles om dem. Det er heller ingen hemmelighed, at globaliseringen kalder på fælles løsninger på verdens store udfordringer. Derfor har det skabt massiv røre rundt om i verden, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har meddelt, at USA vil trække sig ud af klimaaftalen fra 2015, den såkaldte Parisaftale. 

Det er et træk, der af andre beskrives som usolidarisk. Det er også et træk, der kan få betydning for USA’s deltagelse i den grønne omstilling og de store økonomiske potentialer ved at ligge med i front. FN’s generalsekretær, António Guterres, har udtrykt det meget rammende i en tale på New York State University, som Information skrev tidligere i år:  

”Budskabet er enkelt: Bæredygtighedstoget har forladt stationen. Spring på eller bliv hægtet af (…) De, som begår den fejl ikke at satse på den grønne økonomi, vil komme til at leve i en grå fremtid.”

Heldigvis er der ikke andre lande, der er steget af toget i kølvandet på den amerikanske udmelding. Frygten var ellers, at Kina, der er verdens største udleder af drivhusgasser, ville følge USA's eksempel. Også på vores egen hjemmebane er opbakningen til klimaaftalen intakt. Så langt, så godt. 

Samfundet skal radikalt gentænkes
Men hvad betyder det for os som samfund og borgere at blive mere bæredygtige?

Jeg tror ikke blindt på, at den teknologiske udvikling i sig selv vil løse alle de ressourceudfordringer, der bliver skabt af en stigende verdensbefolkning og øget vækst. Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at skabe nye, grønne og energieffektive løsninger og teknologier og lukke ned for en af Danmarks store styrkepositioner. Men teknologier kan ikke stå alene. 

Teknologi skal støttes op af lovgivning, innovation og grøn omstillingsparathed i samfundet og hos den enkelte borger. Det er på tide – uden at det skal lyde alt for dramatisk – at vi mere radikalt gentænker vores måde at leve og forbruge på.

En rapport fra Global Footprint Network fra 2016 viser, at vi hvert år forbruger klodens ressourcer hurtigere og hurtigere – og at danskerne er blandt storforbrugerne. Hvis alle i verden skal leve, som vi gør i Danmark, vil det kræve tre kloder! Selvom vi godt ved, at vi danskere lever et privilegeret liv, så er det alligevel tankevækkende. 

LÆS OGSÅ: Kan Danmark forblive et grønt foregangsland?

I starten af juni måned kom regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi med deres anbefalinger. Rapporten indeholder en række gode idéer. Helt overordnet er visionen, at vi i 2050 lever i et samfund, hvor affald ikke længere eksisterer. Hvor vi kun bruger de ressourcer, som vores klode kan genopbygge. Beregninger viser, at en intelligent omstilling af det danske samfund fra en lineær til en cirkulær økonomi potentielt vil give en årlig gevinst på op mod 45 mia. kr. Så alt tyder på, at det vil være en god forretning for Danmark at tænke mere cirkulært. 

På det mere konkrete plan anbefaler udvalget blandt andet, at der etableres cirkulære kommuner. Fokus skal være på bl.a. indkøb, byggerier, affald og spildevand i et tæt samspil mellem kommune, virksomheder og borgere. Andre anbefalinger er, at cirkulær økonomi indarbejdes i uddannelsessystemet, samt at der investereres mere i forskning, udvikling og test af cirkulære løsninger og teknologier. 

Jeg synes, at det er nogle spændende anbefalinger, som udvalget er kommet frem til, og fornyligt har miljø- og fødevareministeren genstartet Det Nationale Bioøkonomipanel, der skal komme med bud på, hvordan vi kan producere flere bæredygtige produkter af vores råvarer. I august måned afholdtes også UNLEAH Innovation Lab i Danmark med fokus på unge talenter, der finder nye og innovative bæredygtige løsninger med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål.

Kan stor interesse give reel handling?
Der hersker ingen tvivl om den store interesse for området. Nu venter den svære opgave med at omsætte anbefalingerne og gode ideer til reel handling, og her har vi alle sammen et fælles ansvar for at det sker. 

På DTU vil vi gerne være et bæredygtigt universitet. For eksempel opføres der lige nu et nyt kollegium med plads til 200 studerende på Lyngby Campus, hvor murstenene stammer fra et københavnsk hospitalsprojekt. Som en stor arbejdsplads gør vi også meget ud af at genanvende og sortere affald og materialer, ligesom vi aktivt bruger campus som et Living Lab til at teste ny smart og bæredygtig forskning og teknologier inden for en række områder. Fx via intelligente lygtepæle, der opsamler både miljø- og støjdata via sensorer.

FN’s bæredygtighedsmål indtænkes i disse år i alle områder af universitetet, og vi har igennem længere tid gjort en stor indsats for at engagere og inspirere vores studerende til at udvikle innovative og bæredygtige løsninger, som del af deres studie. Blandt andet gennem den årlige bæredygtighedskonkurrence, GRØN DYST, som er åben for både DTU-studerende og andre danske og internationale studerende, og hvor de dyster om prisen for det mest grønne og innovative projekt – ikke helt ulig det internationale UNLEASH. 

Også på Roskilde Festival bidrager DTU-studerende til at gøre festivalen mere bæredygtig, renere og sjovere gennem et formelt studiesamarbejde om at bruge festivalen som et fremtidslaboratorium, og som inspiration til for eksempel drift af flygtningelejre. De studerende bidrager med alt lige fra at mindske madspild og reducere vandforbruget til at teste, om festivalens gæster er dehydrerede via et intelligent pissoir. 

Bæredygtighed er mange ting. Vigtigst er, at vi tænker det ind i alle aspekter af vores liv. At vi inspirerer hinanden og viser de gode eksempler frem. Og frem for alt ikke gør det til en sur pligt. Det skal være sjovt at være del af et bæredygtigt samfund. Præcis som på Roskilde Festival.