06.11.2015
Artikel

Ældre sidder på flæsket – unge er på smalkost

Siden slutningen af 1990’erne er ældres formue vokset med over 200.000 kroner, mens unges formue er blevet til gæld. Uligheden vokser, viser en ny analyse. Lavere dimittendsats og SU til hjemmeboende vil øge kløfterne yderligere. Hertil kommer en plan om at sænke kontanthjælpen til de unge.

Af Martin Ejlertsen
Den ældre del af befolkningen kan i stigende grad se bankkontoen bugne, mens de yngres formue er gået i minus og er blevet til gæld. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Magisterbladet over udviklingen i nettoformuer i perioden 1997 til 2013.

“Man må klokkeklart sige, at uligheden mellem ældre og unge på formuen er steget i perioden. De ældre sidder nu på en større del af formuen, mens de unge sidder på stadig mindre”, siger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.

Udviklingen i nettoformuen viser, at formuen for personer under 40 år i gennemsnit er gået i minus. Mens de unge i 1997 havde en nettoformue på 33.000 kroner, har de i 2013 en gæld på knap 40.000 kroner opgjort i 2015-priser. Det er et fald i formuen på 73.000 kroner på 16 år.

I samme periode voksede den gennemsnitlige nettoformue for personer over 60 år fra 665.000 kroner i 1997 til 872.000 kroner i 2013. Det er en fremgang på over 200.000 kroner.

“De ældre sidder på en større del af den samlede formue, end de gjorde tidligere. Det er en markant udvikling. Det er alle unge uanset uddannelse, som har en faldende formue”, siger Jonas Schytz Juul.

De unge betaler
Med den politiske dagpengeaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne skæres dimittendsatsen for ikke forsørgere nu ned fra i dag 82 procent til 71,5 procent af den maksimale sats. Men også SU’en til hjemmeboende er blevet kraftigt reduceret med virkning fra efteråret 2015 til en månedlig grundydelse på 916 kroner. V-regeringen planlægger desuden at reducere kontanthjælpssatsen for unge under 30 år med mellem 800 og 1.900 kroner.

At satserne sættes ned, påvirker de unges mulighed for at spare op, selvom det ikke påvirker lige så meget som konjunkturerne og udviklingen i boligpriser, påpeger Jonas Schytz Juul.

“Men disse reduktioner er alt andet lige noget, som vil påvirke de unges muligheder for at spare op eller alternativt påvirke, hvor meget gæld de stifter i den periode”, siger han.

Ifølge professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard ligner de mange politiske nedskæringer på ungeområdet et mønster.

“Med fremdriftsreformen, nedskæring af dimittendsatsen og stramningerne på SU’en kan man godt få den tanke, at de unge politisk ikke er så vigtige”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han påpeger, at det med nedsættelsen af dimittendsatsen ikke er første gang, man politisk lader de unge betale, når der skal laves reformer. Det gjorde man også allerede tilbage med arbejdsmarkedsreformens anden og tredje fase i slutningen af 90’erne. Med “ungeindsatsen” mistede unge under 25 år retten til dagpenge, hvis de ikke startede på en uddannelse efter seks måneders ledighed. Under uddannelsen ville dagpengesatsen desuden være halveret.

“Dimittenderne får nu igen dramatisk meget mindre at gøre godt med, med mindre de er forsørgere. På kort sigt bliver de fattigere”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Taber på indkomst
Det er ikke kun på formuesiden, at de unge taber terræn til de ældre. Også på indkomstsiden vokser afstanden mellem den ældre og yngre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er afstanden i indkomst mellem den ældre og yngre generation i den arbejdsdygtige alder nemlig steget kraftigt.

I 2013 havde 25-44-årige en disponibel indkomst på i gennemsnit 228.399 kroner, mens 45-64-årige med i gennemsnit 267.366 kroner havde en 17 procent større indkomst. I 2003 var indkomstforskellen kun ni procent.

At de unge har mindre formue og taber terræn på indkomstsiden, hænger overvejende sammen med, at de tager længere uddannelser og etablerer sig senere. Desuden vælger færre unge erhvervsuddannelser, som ofte fører til hurtig etablering. Det forklarer Morten Skak, som er boligøkonom på Syddansk Universitet.

“Dermed vil de unges formuesituation i forhold til de ældres være ringere. Spørgsmålet om vindere og tabere på boligmarkedet og etablering af formue handler meget om, hvornår man køber bolig”, siger Morten Skak.

Og andelen af unge danskere, der bor i ejerbolig, er faldet de seneste årtier. I 1981 boede 58 procent af de 25-29-årige i ejerbolig. I dag er det kun 28 procent. Blandt de 30-39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981 mod kun 53 procent i dag. Det viser en analyse fra Nordea.

“Derved forskydes balancen mellem, hvilke befolkningsgrupper der har formue, og hvilke der ikke har. De afdragsfrie lån, som mange unge benytter sig af, gør ikke billedet bedre, idet det langtfra er alle, der vælger at bruge hele besparelsen ved den afdragsfrie periode på at afdrage hurtigere på anden og dyrere gæld”, siger Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit.

Mangler stemme
Asbjørn Sonne Nørgaard mener, at de unge mangler en stærk stemme, som samler og taler deres sag. Det har ført til, at unge står svagere i den offentlige debat. Dermed står de ofte som tabere under reformer. Politikerne på Borgen prioriterer nemlig at beskytte “kernetropperne” på arbejdsmarkedet. Det er typisk de lidt ældre og veletablerede som fx en gennemsnitlig LO-arbejder med hus og to-tre børn.

“Man skræller i stedet på dimittendsatsen, fordi det ikke har store politiske omkostninger. De unge har ikke noget entydigt, stærkt talerør, selvom enkelte parter som bl.a. Dansk Magisterforening har kritiseret nedskæringerne”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

At de unge mangler en stemme til at tale deres sag i den offentlige debat, er Gry Inger Reiter enig i. Hun er næstformand for de studerende i Dansk Magisterforening.

“Det er et problem. I kølvandet på Dagpengekommissionens forslag har debatten mere handlet om at sikre bedre genoptjening, end den har gået på at sikre dimittendsatsen, som mange har været parate til at give køb på”, siger Gry Inger Reiter.

Hun påpeger, at milliardbesparelserne på uddannelsesområdet – ud over underviserne og forskerne – også vil ramme de unge hårdt.

“Her ser vi igen et eksempel på, at man politisk ikke investerer i fremtiden og den næste generation. Det er måske, fordi man synes, at det ikke er lige så vigtigt at tilfredsstille de unge som at tilfredsstille de ældre generationer. Men giver man køb på at sikre ordentlige vilkår for min generation, når vi skal ud på arbejdsmarkedet, så ødelægger man vores incitament til at organisere os fagligt”, siger Gry Inger Reiter.