Måske er forskellene på natur og overnatur ikke så store endda. Global opvarmning og finanskrisen er på mange måder overnaturlige fænomener, for jeg forstår dem ikke, siger antropologiprofessor Nils Bubandt.
06.10.2017
Artikel

Det er magisk, som vi snyder os selv

Hekseri i Indonesien er både uomgængeligt og uforståeligt. Og det er terrorisme og global opvarmning også. Nils Bubandt, professor i antropologi, bruger sine studier af hekseri i Asien til at skabe forståelse for den måde, vi påvirker naturen på. Han har modtaget Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.

Af Anna Dalsgaard

Hvad har hekseri, magi og regndans tilfælles med terrorisme og global opvarmning? En hel del, hvis man spørger Nils Bubandt, som er “local researcher in charge” på det af Grundforskningsfonden finansierede forskningsprojekt AURA (Aarhus University Research on the Anthropocene). 

Niels Bubandt køber ikke ideen om, at vi i Vesten er de rationelle, og at folk i Asien er overtroiske. At de har myter, og vi har fakta.

“Vores relation til verden er også mytisk og magisk. Der er fx noget rituelt over, at jeg vil have en ny iPhone og ikke enhver anden smartphone. Det er, fordi jeg søger at blive et bestemt slags menneske ved – igen og igen – at tilegne mig en ny mobiltelefon”, siger han.

“Samtidig ved jeg godt, at mobiltelefonen er fremstillet af en masse komponenter, der forurener naturen og bidrager til den globale opvarmning, så derfor burde jeg ikke købe en ny telefon. Men jeg gør det alligevel”.

Kynisk relation til verden
Nils Bubandt mener, at vi dyrker en kynisk fornuft til verden. Både for at kunne fungere i den og for at fremstå som en succes og skabe fortællinger om os selv.

“Vi henter vores børn i bil for at nå det. Vi er nødt til at have en telefon og en computer, og vi vil gerne på oplevelsesrige ferier langt væk, så vi kan fortælle de historier, der signalerer, at vi lever indholdsrige og succesfulde liv. Men samtidig er vi nødt til at ignorere de globale miljømæssige effekter af disse ting og aktiviteter. Det er en nødvendig, men alligevel underlig dobbelthed til verden, vi dyrker. En dobbelthed, der er fuld af sin egen magi. Og logikken af denne magi fungerer, på trods af at vi kan se det inkonsistente i den”, siger han.

Sociale relationer med andre væsener
I forskningsprojektet AURA undersøger biologer og antropologer, hvordan mennesker påvirker verden, blandt andet via det samspil, vi har med andre væsener såsom planter, dyr og bakterier. For hvis definitionen på sociale relationer er at være i fysisk kontakt med hinanden på måder, hvor vi gensidigt påvirker hinanden, så er vores liv som mennesker baseret på sociale relationer med masser af væsener, som ikke er menneskelige.

Den globale opvarmning hænger fx ikke bare sammen med den CO2, vi udleder gennem vores industri. Vores husdyr indgår også i drivhusregnskabet, da en ko udleder metan, hver gang den bøvser.

“Vi har gjort koen og grisen tamme, og de har påvirket vores måde at få mad på, bakteriekulturen i vores maver og vores kulturelle smag. Det er en slags socialhistorie om gensidig påvirkning og stadig større gensidig afhængighed”, siger Nils Bubandt, som interesserer sig for de sociopolitiske, moralske og menneskeligtglobale konsekvenser af de forandrede livsbetingelser, vi mennesker skaber for andre arter.

For de forandringer, vi i øjeblikket er i gang med at skabe for andre arter, vil også omskabe os selv og vores samfund. Og på måder, som vi ikke helt kan overskue konsekvensen af. Det samme gælder de kemiske forandringer i atmosfæren.

“Vi ved godt, hvad global opvarmning er, og at den igangsætter nogle kaotiske vejrsystemer. Men vi ved ikke, hvor den næste storm kommer, kun at der kommer flere. Stormene betyder, at vi skal planlægge vores byer, vores fødevareproduktion og vores internationale relationer anderledes. Klima- og miljøforandringer igangsætter et helt nyt sæt risici fyldt af uoverskuelighed. På en række områder er vi ved at omskabe vores samfund i forventningen om nogle forandringer, vi ikke kan overskue”, siger han.

“Man lavede en verdenshistorisk set helt usædvanlig kortslutning under og efter oplysningstiden, da man separerede det naturlige og det overnaturlige fra hinanden. Men i dag viser ny biologisk indsigt, hvor på mange måder mirakuløst liv er”, siger han.

Og natur og overnatur er måske ikke så adskilte endda.

“Jeg synes, at global opvarmning og finanskrisen på mange måder er overnaturlige fænomener, for jeg forstår dem ikke. Men jeg stoler på de “ypperstepræster” blandt vismændene i økonomiske råd og i klimapanelet, som kan fortælle mig noget om det”, siger Nils Bubandt.

“Og jeg tror på det, fordi nogen fortæller mig, at det er sådan. Det er ikke så anderledes fra det barn i Melanesien eller Afrika, der tror på ånder, fordi stammens ældste siger det. I en kompleks verden er vi alle uvidende”, siger han.

Hekseri skaber forståelse af verden

Nils Bubandts studier af hekseri og magi er et forsøg på at forstå, hvordan det er at leve i en kompleks verden – i Asien og i Europa. Hekseri er i Indonesien noget, der både er uomgængeligt og uforståeligt. Uomgængeligt, fordi folk ofte bliver syge og dør på grund af hekseri, og dybt uforståeligt, fordi ingen forstår, hvad hekseri er.

“Det synes jeg ikke er så meget anderledes end terrorisme eller global opvarmning. Vi accepterer det som et faktum i verden. Vi kan prøve at forklare det, men forstår det egentlig ikke. Og vi er lige så bange for det, som folk i den landsby i Indonesien, som jeg studerer, er for hekseri”, siger han.