De fem piger på billedet var de primære hovedpersoner i seriens to første sæsoner.
22.12.2016
Nyhed

Magistre: Derfor
hitter "SKAM"

Den norske serie “SKAM” er en stor succes blandt både teenagere og folk langt over 40, selvom den er produceret som en ungdomsserie til 16-årige. Men hvorfor egentlig? Det giver forskellige magistre et bud på.

Af Louise Egholm Burcharth

Aldrig har teenagebumser og gymnasiefester – på norsk – været så kult. Danskerne fik for alvor øjnene op for SKAM-serien produceret af den norske public service-kanal NRK i sommer, og i dag er der 70.000 danskere, der kigger med hver uge. Selvom den kun kan ses på nettet.

Serien følger en gruppe gymnasieelever i Oslo over tre sæsoner, hvor de to 1.g-piger Eva og Noora fra samme venindegruppe er hovedpersoner i henholdsvis første og anden sæson. I tredje sæson, der bliver vist dette efterår, følger man 1.g’eren Isak, der kæmper med at finde sin seksuelle holdeplads.

Ét af nybruddene ved serien er, at den som udgangspunkt er tænkt til nettet, hvor de fleste også ser den. Den første sæson blev i snit set af 524.000 seere, hvoraf 486.000 fulgte med online. Desuden er serien kun blevet markedsført på nettet, for at “målgruppen selv skulle finde den og føle, at de ejer den”. Skrækscenariet var, at forældrene skulle opdage serien før de unge, forklarer Julie Andem, seriens instruktør og manuskriptforfatter, i Politiken.

Og målgruppen er tænkt meget snævert med de 16-årige unge i sigtekornet.

Alligevel formår serien at rejse nogle universelle problemstillinger ifølge Iben Albinus, filmanmelder, forfatter og cand.mag. i æstetik og kultur. Det kan være med til at forklare, at også ældre har taget serien til sig. Først og fremmest fordi den ifølge hende handler om overgangen fra barn til voksen, som alle kan spejle sig i. Men også fordi den adresserer menneskets søgen efter anerkendelse i sociale relationer.

“Serien handler om kampen for at blive anerkendt i en social sammenhæng i gymnasiet. Og det er jo noget, som vi i virkeligheden alle sammen kæmper med. Udstødelse er jo det værste, som kan ske for et menneske”, siger hun til Magisterbladet.


Isak (tv.) og Even forelsker sig hovedkulds i hinanden i seriens tredje sæson, som behandler emner som homofobi, religiøsitet og psykisk sygdomme. Foto: NRK.

Viser det uperfekte
I serien fylder de unge karakterers brug af sociale medier meget. Man får et direkte kig ind i de mange sms- og Facebook-korrespondancer, som de har med hinanden. Og ifølge Iben Albinus er det med til at sætte de unges kamp for anerkendelse på spidsen, fordi “bekymringerne om at være populær og blive liket i en digitaliseret medieverden findes døgnet rundt”.

Desuden tegner serien et billede af de unges skamfølelse, der udspiller sig i forskellige afskygninger. Lige fra ensomhed og utroskab til spiseforstyrrelser, fjerne forældre eller ikke at være tiltrukket af det modsatte køn. Og ifølge Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning og cand.mag. i pædagogik og historie, er det udtryk for en tendens i ungdomskulturen, hvor skam knytter sig til det uperfekte, som man holder for sig selv.

“Vi poster ikke det, vi kunne være bedre til, på Instagram eller Facebook. Skam handler i høj grad om det, vi holder for os selv. Det, vi ikke deler”, har hun udtalt til Kristeligt Dagblad.

Og ifølge Anne Solfrid Brennhovd, redaktør og forfatter hos det kristne norske website SnakkOmTro, kan SKAM være med til at bryde med unges skamfølelse ved netop at vise de sider, som normalt gemmes væk.  

“SKAM skildrer en vennegruppe, der først og fremmest kerer sig om hinanden, ikke bare når de er perfekte, men også når de begår fejl”, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Troværdig med slang og research
Karakterernes brug af slang har også fået meget opmærksomhed. Flere har døbt det “kebabnorsk”, som er en såkaldt sociolekt blandt norske unge med indvandrerbaggrund, hvor man låner og blander ord fra bl.a. arabisk med norsk. Men ifølge Pia Quist, der er lektor på Nordisk Forskningsinstitut og cand.mag. i dansk, er det en misforståelse. Især fordi serien foregår i det vestlige Oslo, hvor den bedre stillede middelklasse bor.

“Det er kun udtrykket ”lø”, der stammer fra arabisk og svarer til “træls”, som kan forbindes med et multietnisk ungdomssprog. Men de taler et bestemt ungdomssprog med masser af engelsk slang”, siger hun og nævner fx udtrykket “hooke”, som flittigt bliver brugt i serien. Det er et fornorsket udtryk af det engelske “to hook up with somebody”, som betyder “at være sammen med”, uden at det involverer noget seksuelt.  

Ifølge Pia Quist får den store brug af slang serien til at virke mere autentisk, fordi “man hører det i mange uformelle sammenhænge, hvor karaktererne krydrer deres sprog med en masse slang”.

Også Iben Albinus peger på, at SKAM-karaktererne har en enormt stor troværdighed over sig.

“Det er jo, som om det er virkelige personer”, som hun siger.

Hun peger på, at den omfattende research forud for serien har spillet en stor rolle. Instruktøren Julie Andem har lavet dybdegående interviews med norske gymnasieelever, hvor hun har spurgt til detaljerede beskrivelser af deres hverdag. Hvornår de stod op, hvad de fik til morgenmad, hvornår de tog af sted til skole, hvad de snakkede om på vej dertil, hvornår skolen begyndte, og hvordan læreren var. Alt sammen for at forstå deres drømme, frygt, behov og udfordringer.

Også den aktive brug af sociale medier i serien giver et ekstra lag til karaktererne ifølge Iben Albinus.

“Man får som seer et ekstra lag, fordi man får lov at kende karaktererne endnu dybere ved også at følge med i deres Facebook-samtaler”, forklarer hun.

Og de sociale medier er ikke kun forbeholdt selve serien. Et helt univers er bygget op omkring serien, hvor karaktererne har “virkelige” Instagram- og Facebook-profiler, man kan følge. Der findes også en SKAM-blog, hvor man kan følge med i sms-korrespondancer mellem karaktererne, der bygger videre på handlingen fra serien, mens der også på utraditionel vis løbende bliver lagt små bidder af nye afsnit op.

Ifølge Iben Albinus skaber det en form for socialt fællesskab, som man bliver inviteret ind i, hvilket knytter folk til serien.

Norsk – fra kitsch til cool
Pia Quist peger også på, at serien har formået at flytte danskernes opfattelse af norsk fra “kitsch til cool”, da mange førhen har opfattet det norske sprog som lidt grinagtigt og fjollet.

Og hun håber på, at det kan bane vejen for, at man i Danmark får øjnene mere op for nordiske tv-produktioner. Derfor ser hun det også som positivt, at DR har opkøbt rettighederne til serien, der bliver vist på DR3 fra december.

“Det kan være med til at minde DR om at kigge efter norske og svenske produktioner og sørge for at få dem sendt i tide, for det ville være godt for den interskandinaviske sprogforståelse”, siger hun til Magisterbladet.

Og ifølge sproglektoren skal man ikke undervurdere, hvor meget det rykker for danske unges evne til at forstå andre nordiske sprog.

“De fleste ser SKAM med norske undertekster. Og dét, at man får koblingen mellem det skriftlige og det sagte, gør, at det virkelig rykker ved sprogforståelsen. Og unge mennesker er ikke særligt gode til at kommunikere med hinanden på de nordiske sprog, så på den måde er det rigtig godt”, siger hun. 


I de første to sæsoner af skam følger man pigerne Chris, Eva, Sana, Vilde og Noora, der går på gymnasiet i Oslo. Foto: NRK.