"Det er et helt afgørende princip, at forskernes ytringsfrihed bliver sikret", siger Camilla Gregersen
19.10.2016
Nyhed

Forskeres mundkurv bliver droppet

Sammen med eksperter og universiteter har DM´s formand Camilla Gregersen presset på for at få kravet om tavshedsklausuler smidt ud af kontrakter om myndighedsbetjening. Nu ser det ud til at lykkes

Af Pernille Siegumfeldt

Miljø- og Fødevareministeriet har givet efter for pres og opgivet sit krav om, at myndighedsbetjening i fremtiden skal være omfattet af tavshedspligt.

Ministeriet forhandler kontrakter om myndighedsbetjening på vegne af samtlige ministerier og holdt i sidste uge et møde med tre af de danske universiteter.

Et referat fra mødet fremhæver bl.a., at universiteterne suverænt skal afgøre, hvornår et forskningsresultat skal behandles fortroligt og hvornår det bør offentliggøres.

 Fremover kan ministeriet kun gøre universiteterne opmærksomme på, hvis noget efter deres vurdering bør hemmelighedsstemples eller en offentliggørelse bør udsættes.

 Det er DM, der i samarbejde med eksperter og universiteter har presset på for at få principperne for forsknings- og ytringsfriheden meget præcist implementeret i kontrakterne om myndighedsbetjening. Formand Camilla Gregersen er derfor glad for, at ministeriet har rykket sig på afgørende punkter.

Grund til glæde
”Det er et helt afgørende princip, at forskernes ytringsfrihed bliver sikret. I en af de oprindelige kontrakter stod der, at forskerne skulle være underlagt nærmest tidsubegrænset tavshedspligt. I sommer kom der så et udkast, hvor det var på tale at begrænse ytringsfrihed og publiceringsmuligheder i en tre måneders periode”, siger Camilla Gregersen.

”Nu ser vi så et dokument hvor universiteterne som udgangspunkt frit kan offentliggøre leverancen, når den er afleveret til ministeriet. Så der er grund til at glæde sig over de forbedringer, som der er lagt op til”, tilføjer hun.

Det er også en klar forbedring, at der nu bliver lagt op til, at ministerierne skal begrunde det skriftligt, hvis de vil udsætte en offentliggørelse, mener DM´s formand.
”Det betyder, at der bliver et dokumentspor, man kan følge i tilfælde af fremtidige uenigheder”, siger hun.  

Fem sager, alene på KU
Problemet med tavshedsklausuler har været omdiskuteret i årevis og givet anledning til en lang række konflikter mellem universiteter og embedsværket.
Senest eksploderede det, da forskere fra Aarhus Universitet fik mundkurv på i ”gylle-gate”, sagen om landbrugspakken, som kostede tidligere miljøminister Eva Kjær Hansen posten.

I august fortalte professor emeritus i sociologi Heine Andersen Magisterbladet.dk, at han kendte til i hvert fald fem sager, alene fra sit eget universitet KU, hvor forskere havde underskrevet kontrakter, der begrænsede deres forsknings- eller ytringsfrihed.
Også Ombudsmanden er løbende blevet orienteret i sagen om tavshedsklausulerne.

Det har nyttet noget
  Professor i offentlighedsret Oluf Jørgensen, mener at miljøministeriet med den nye aftale har givet sig.

”Det har nyttet at modsige ministeriers og embedsmænds snævre syn på forskningens frihedsgrader og hvad der kan tåle offentlighed. Uni-forskere og ledelserne har undgået at blive gjort til en slags embedsmænd med ministerbetjening”, siger Oluf Jørgensen til magasinet Forskerforum.

DM´s formand skal i de næste par uger igen mødes med jurister fra miljøministeriet.

 ”Det er min klare forventning, at vi kan blive enige om implementeringen af hensigtserklæringerne, men vi skal være sikre på, hvad der indskrives i de endelige kontrakter, før vi sammen med universiteterne popper champagnen”, pointerer Camilla Gregersen.