19.04.2017
Nyhed

DF sætter dagsordenen på museumsområdet

Statens ujævne fordeling af støttekroner til museerne er igen til debat. Alle er utilfredse, men kun Dansk Folkeparti byder ind med en løsning. Magisterbladet gennemgår her, hvad der er sket, siden vi sidste år afslørede den ulige fordeling af støtten, da Bertel Haarder lovede at komme med et udspil.

Af Thomas Bøttcher

”Noget skal vi gøre. For alle er utilfredse med den måde, det fungerer på nu”.

Kulturminister Mette Bock har sat museumsstøtten på sin to-do-liste.  Men ligesom tidligere kulturministre har hun opdaget, at det er en speget affære.  For som hun også sagde til Berlingske tirsdag, da avisen skrev om emnet:

”Alle er enige om, at der er brug for at gøre noget. Men lige så snart, diskussionen bliver konkret, og der kommer forslag om, at nogle museer skal have mindre, for at andre kan få mere, er der altid nogen, der har gode argumenter for, at lige netop det museum må det ikke gå ud over. Derfor er debatten gået i stå rigtig mange gange”.

Debatten er især opstået efter, at staten overtog amternes gamle tilskud til museerne. Det betød eksempelvis, at staten påtog sig at støtte kunstmuseet Arken med ca. 22. mio. kr. fra de tidligere givere Københavns Amt og HUR, hvilket bragte museets samlede statsstøtte op på 30 mio. kr.

Arken er også er også et af to-tre eksempler på den ”uretfærdige” fordeling af støttekronerne, som Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen fra tid til anden hiver frem. For hvorfor får Arken 30 mio. kr. af staten, når Forstadsmusset i Hvidovre ikke får en krone?

Alex Ahrendtsen vil tage et beløb - han har tidligere nævnt syv mio. kr. - fra Arken og forære det til Forstadsmuset. Og i det hele taget beskære de store kunstmuseer til fordel for kulturhistoriske museer i provinsen.

Den vej vil de øvrige partier indtil videre ikke gå. Det skyldes selvfølgelig, at partiernes vælgere er forskellige fra Dansk Folkepartis. Men det skyldes også, at nedskæringer på kulturområdet ofte giver ballade. Det oplevede Marianne Jelved, du hun nedlagde DR’s underholdningsorkester. Og da Uffe Elbæk ville opprioritere støtten til den rytmiske musik på bekostning af den klassiske.

Så hellere gøre ingenting. Eller som udvalget bag Museumsudredningen allerede i 2011 brugte som argument for at fastholde den nuværende struktur:

”Det er arbejdsgruppens vurdering, at en omfordeling af tilskuddene ikke kan gennemføres uden utilsigtede negative konsekvenser for nogen museer”.

Samtidig er det kun Dansk Folkeparti, der aktivt er kommet med sit bud på, hvad der bør prioriteres frem for andet.

Men efter at Magisterbladet bragte den ulige fordeling af støtten på banen sidste år, lovede Bertel Haarder at komme med et udspil inden årsskiftet.

Hans afløser, Mette Bock, overvejer nu at nedsætte en ekspertgruppe, men understreger overfor Berlingske, at det kun er en ”strøtanke”.

Bunkermuseum regner med driftsstøtte
Den seneste finanslovsaftale viste, at der trods alt sker lidt på museumsområdet. Ikke mindst takket være Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der har sat en række mindre politiske aftryk. Han vil gerne sikre driften af Fregatten Jylland, ligesom han ønsker et nyt koldkrigsmuseum. Og i finansloven var der penge til netop Fregatten Jylland og også Gammel Estrup – Herregårdsmusset, som Alex Ahrendtsen tidligere har talt varmt for. Og Nordjyllands Historiske Museum fik en bevilling på 10,4 mio. kr. til istandsættelse af bunkeren Regan Vest, som fordeles over perioden 2017-2020.

Staten har ikke afsat penge til driften, når istandsættelsen er overstået. Men museet håber på, at det bliver tilfældet og ser tildelingen som et tegn på, at museet er rykket ”endnu et skridt nærmere en endelig bekræftelse på, at der bliver penge til at drive stedet som museum”.

Lars Chr. Nørbach, museets direktør, er selv en varm fortaler for en omlægning af statens driftstilskud til museerne og har i Magisterbladet forslået, at minimumstilskuddet eksempelvis sættes ved 2 mio. kr. mod én mio. kr. i dag.

“Selvfølgelig er der tale om et nulsumsspil, men så må man tage fra de rige og give til de fattige og indfase det over en årrække”, sagde han.

I samme artikel udtalte Bertel Haarder, at han ikke ønskede en situation, hvor partierne skulle drøfte og træffe beslutning om besparelser på konkrete museer.

Det blev imidlertid netop situationen med finansloven, hvor altså Fregatten Jylland og Regan Vest fik penge i seneste finanslov, men hvor der også plads til besparelser, idet Kvindemuseet i Aarhus mistede sit faste tilskud på en million kroner.

ARoS og Arken
Udover at han vil opprioritere de kulturhistoriske museer, har DF’s Alex Ahrendtsen peget på museumsfaglighed, særlige forpligtelser, publikumsbesøg og geografisk placering som mulige kriterier i en fremtidig tilskudsstruktur.

Hvad angår geografi har Aalborg Kommune peget på en bemærkelsesværdig skævhed i fordelingen af støttekroner mellem de største danske byer. De peger på, at Odense og Aalborg modtager henholdsvis 13,3 og 24,7 pct. af deres offentlige støtte fra staten, mens kommunerne betaler resten. I København (inkl. Frederiksberg) og Aarhus er statens andel af støtten henholdsvis 64,7 og 52,1 pct.

Hvad end Folketinget vælger at gøre, skal det nok føre til ballade. For støtten er også et spørgsmål om matematik.

Da ARoS i 2009 havnede i økonomiske problemer, beskyldte museets bestyrelsesformand Jørgen Dissing politikerne for københavneri:

”Viljen til at yde støtte er omvendt proportional med afstanden til Slotsholmen i København”, lød det harmfuldt.

For hvad var ellers årsagen til at Aros ”kun” fik 22,4 mio. kr. af staten, når Arken fik 30,9 mio. kr.?

Forklaringen var imidlertid, som kulturprofessor Jørn Langsted påpegede, at Arken havde fået ca. 22 mio. kr. af Københavns Amt og ARoS ”kun” ca. 11 mio. af Aarhus Amt. I realiteten, påpegede Langsted, fik ARoS faktisk 11,3 mio. kr. i ’ren’ statslig støtte og Arken kun 8,4 mio.