Det er jo en diskussion i sig selv, hvornår vi overhovedet kan tale om danskere og om danmarkshistorie, siger cand. mag. i historie Thomas Houkjær, som ophavsmand bag DR's tv-serie Historien om Danmark.
05.04.2017
Nyhed

Ugens profil: Magister står bag DR’s historiske satsning

Tidligere chef for DR Historie Thomas Houkjær er cand.mag. i historie og er ophavsmand og projektleder på DR’s store satsning Historien om Danmark. Programserien havde premiere på DR1 søndag aften i bedste sendetid.

Af Martin Ejlertsen
Du har jo været projektchef på DR’s store satsning - en ny tv-serie om Danmarks historie. Historien i om Danmark i 10 afsnit startede i søndags. Hvordan synes du, at projektet er landet?
Jeg er ophavsmand og har skrevet den oprindelige præmisramme for hele projektet. Jeg skrev den første linje om dette for 7-8 år siden. Serien skulle ramme bredt, og det synes jeg, den gør til fulde. Den skal gerne gøre historien relevant og nærværende for os. Et godt eksempel på det er klima.

Mennesket er i naturens vold og har været nødsaget til at bevæge sig efter naturens udvikling. Den refleksion kan vi i den grad bruge i dag, når vi viser, hvordan historiens lange linjer har været for fortidsmennesket og stadig er aktuel i dag. Det synes jeg er lykkedes. 

Hvad vil DR opnå med serien?
Jeg har været ansat i DR i mange år, og jeg tror ikke man kan finde noget mere public service-egnet emne end at lave tv om danmarkshistorien. Den store opgave kan kun DR løfte. Det har været ambitionen at lave et episk værk på BBC-niveau med en superflot billedserie og kælen for detaljerne. Det er en hybrid mellem fiktion og fakta, hvor der er tænkt meget over, hvordan det er filmet.

Jeg overtalte Lars Mikkelsen til at være med som vært, og hans fortælling løfter virkelig serien. Han er aktuelt noget nær den mest populære skuespiller herhjemme, og han har den magiske evne, at man bare ikke kan lade være med at lytte til ham. Han bevæger sig ind i rekonstruktionerne og fortæller ubesværet om fortiden. Det dramaturgiske greb gør, at serien appellerer til mange flere mennesker, og det skal man, når man laver historie om levevilkår i bondestenalderen mere spændende for også den almene dansker.  

DR har jo før produceret programmer om vores danmarkshistorie. Hvorfor skal DR det igen i 2017?
Nu var det så mange år siden, at DR satsede på dette sidst. Jeg har været vedholdende og løbende snakket med DR-direktører, og den idé har så bundfaldet sig og pludselig en dag, så var den der. DR har en profil, hvor historien er en helt central del af DNA’en. Der skal lægges så mange penge i en sådan stor satsning, som dette er, at ingen andre tør dette end DR. Det har de sidste 10 år desuden været en tendens i flere andre lande som England, Tyskland, Frankrig, Sverige og USA, at man har lavet store tv-satsninger om landets historie. Nu var det Danmarks tur.  

Du er jo historiker og har bl.a. arbejdet på Vikingeskibsmuseet. Hvordan du har bidraget med din historiske faglighed undervejs til dette projekt?
Det er jo en diskussion i sig selv, hvornår vi overhovedet kan tale om danskere og om danmarkshistorie. Den akademiske debat tager jeg meget gerne. Men at nogen forsøger at skrive seriens præmis ind i en nationalpolitisk dimension, kan jeg blankt afvise. Jeg har siddet som chef for DR Historie i mange år og har et stort netværk indenfor det historiske miljø, som jeg har brugt. Denne serie ville falde til jorden med et brag, hvis ikke fagligheden undervejs var stor.

Vi har tænkt dette projekt som et værk, man kan stille på kaminhylden, og så kan genudsendes om fx 10 år. Men én ting er at skulle fordybe sig ned i tid, som er en meget svær opgave i sig selv. Noget andet er, at vi har været nødt til at kigge på, hvilken målgruppe vi taler til. Det er jo hele familien Danmark. Så vi er gået ret traditionelt til værks og har taget udgangspunkt i Gyldendags Danmarkshistorie.

Man er nødt til at have nogle fortællemæssige håndtag at gribe i. Vi kaldte tiderne for fx bronzealder og jernalder. Det er, ligesom at omtale danskere, i sig selv en konstruktion. Men kan sagtens have en intellektuel debat om, hvornår tiderne startede, og hvornår danskerne blev et folk. Men vil man formidle historie søndag aften kl. 20, så skal man tage nogle præmisvalg, der gør det lettere at kapere. Ellers giver denne serie ikke mening.

Hvad ved vi i dag om vores danmarkshistorie, som vi ikke tidligere har vidst, der gør det aktuelt at lave en ny programserie om dette emne?
Det har været en af de ting, vi har arbejdet meget med. Fx arkæologien har taget nogle store kvantespring, qua hvad man i dag kan rent teknologisk. Man finder fx ud af at Danmarks ældste kvinde - Koelbjergkvinden - i virkeligheden er en mand. Det er et godt eksempel på, hvordan vi via dna og teknologi genskriver vores historie. Der kommer hele tiden nye generationer til. Siden sidste Danmarkshistorie på dansk tv er Berlinmuren faldet og Twin Towers styrtet i grus. Hele den kontekst, vi læser historien ind i, betyder jo noget. Derfor slår jeg på, at hver generation bør skrive sin egen historie, fordi den ses med nye øjne. 

DR’s dramaserie ’1864’ skabte ganske meget ballade om både rigtigheden af den historie, der blev formidlet, og DR’s public service-rolle i denne forbindelse. Hvilken rolle har det efterspil haft ift., at DR nu igen satser stort på at formidle historie til danskerne?
Ikke i synderlig grad. Man kan sige, at overordnet set er det gået op for mange, inklusiv ledelsen i DR, at historien er super vigtig, og den kan være kontroversiel og problemfyldt at formidle. Oven på den positive modtagelse og seertallene drager man sikkert et lettelsens suk på ledelsesgangene. Den nye serie bliver ikke læst ind i en politisk kontekst, for det er svært at styre.

At lave en Danmarkshistorie er øretævernes holdeplads. Stenalderen er måske ikke super kontroversiel. Men når vi kommer længere op i tiden, er der reformationen, 1864 og ikke mindst besættelsen, hvor fronterne står endnu stejlere, også blandt fagfolk. Der skal man have tungen lige i munden, for ingenting er objektivt. Vi vinkler også i programmet, når vi skaber historien. Man tager nogle valg, som nogen sikkert er uenige i. Der må man tro på, at de valg er rigtige.

Jeg håber da næsten, at der opstår debat. Det ville jo være ærgerligt, hvis det bliver en debat om, hvorvidt fagligheden ikke er korrekt. Men debat om vores forhold til besættelsen er vigtig og vil være fint. Det vidner for mig om, at historie er levende og har betydning for os alle sammen. TV-serien er bare en lille del af hele projektet, som har et længere liv. Der er lavet samarbejde med Kulturstyrelsen og Nationalmuseet om historier om Danmark, og på Gad Forlad kommer der i denne uge et helt nyt værk om Danmarkshistorien. Der kommer også radioprogrammer om emnet.

Nu hvor serien er lavet, og danskerne venter på de ni resterende afsnit, hvad skal du så lave?
Jeg starter mit eget firma Præmis, hvor jeg bl.a. skal arbejde med kulturindhold og partnerskaber med kulturinstitutioner som museer om grundfortællinger og derigennem skabe noget synergi. Dette projekt om Danmarkshistorien understreger, at vi skal gøre folk klogere på verden og hinanden. Det er jeg meget optaget af. Så jeg regner med stadig at skulle producere fjernsyn, og jeg vil gerne arbejde sammen med kulturinstitutioner om at udvikle fortællegreb gennem nye tiltag som digitale løsninger.