Har man et yndlingsord, når man redigerer en ordbog? Få svaret her under:
28.04.2017
Nyhed

Ugens profil: Vores sprog er nøglen til at forstå vores kultur og samfund

Lars Trap-Jensen har en baggrund i lingvistik. Han er ledende redaktør på ordnet.dk, som lige har opdateret Den Danske Ordbog med 881 ord. Vi har sat ham i stævne til en snak om sprog og ordbøger.

Af Tobias Dinnesen
Lars Trap-Jensen, I har lige optaget 881 nye ord i Den Danske Ordbog. Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at optage nye ord i ordbogen?
Det er det, af samme grund, som Danmarks Radio nu sender den store historiesatsning. Vi skal dokumentere vores sprog, fordi det er en nøgle til at forstå den kultur og det samfund, vi bor i. Den Danske Ordbog har omkring 100.000 opslagsord, men det er en lille ordbog i sammenligning med de lande, der omgiver os. Svenskerne er fx i gang med at afslutte et ordbogsprojekt med mere end 500.000 ord. Det vil vi også gerne herinde, for sproget er ikke fattigere i dag end tidligere. Ordbog over det danske Sprog indeholder mere end 200.000 ord, og det bør også være ambitionen for ordbog over nutidssproget. Ordene findes derude, så det er bare om at gå i gang, men vi er afhængige af finansiering.

I lægger stor vægt på, at det er vigtigt at dokumentere sprogets udvikling ved hele tiden at udvide jeres ordbog. Hvad er det, der gør det så vigtigt?
Vi bliver som ordbog en kilde til at forstå vores tid for kommende generationer. Vi dækker perioden fra 1950 op til nu. Der kan godt være ord, som forsvinder ud af sproget igen, som eftertiden ikke kan forstå, hvis man ikke kan slå dem op hos os. Jeg har fx lige redigeret et ord som Storebæltskaffe, og det er et ord som havde nogle bestemte konnotationer knyttet til sig. Det er ikke et udbredt ord i dag, men dem, som kommer efter os, og skal læse tekster fra vores tid, har jo brug for at kunne forstå nuancerne. En forfatter som Herman Bang brugte også nogle ord, som vi ikke bruger i dag, men som har været en del af kulturen i den periode, hvor det blev brugt. En ordbog er et redskab for os, der er her nu, til at forstå vores fælles sprog, men det er også en overlevering til fremtiden, så de kan forstå vores sprog. Det er derfor, at det ikke kun er nye ord, vi optager, men også ord der har været her længe, men bare er lidt sjældnere. Nogle af dem er måske på vej helt ud af sproget, og de skal dokumenteres for eftertiden.

Du har selv læst lingvistik. Hvordan vil du beskrive dit forhold til det danske sprog?
Som et godt venskab. Måske ligefrem en bromance for nu at bruge et af de nye ord fra opdateringen. Jeg er privilegeret ved, at jeg kan blive ved med at beskæftige mig med det, som interesserer mig. Vi er jo en gruppe, en hel redaktion, som har forskellige fagligheder, der supplerer hinanden godt. Jeg har en mere funktionel og humanistisk tilgang til sproget, hvor ordenes funktion er central. Andre af mine kolleger har en mere formel tilgang eller har et fremmedsprog som baggrund. Når man lærer fremmedsprog, får man altid skærpet nuancerne i forhold til sit eget sprog.

Hvad gør, i din optik, det danske sprog til noget særligt?
Navnlig det, at det er mit modersmål. Man har et helt særligt forhold til modersmålet, som jeg ikke tror, at man kan få til andre sprog end sit modersmål. Jeg har også studeret grønlandsk, men selv om man får skærpet sit forhold til modersmålet ved at lære det fremmede, får man aldrig det samme forhold til et fremmedsprog som til sit eget.

Jeg har lagt mærke til, at vi i Danmark oftest bruger fx engelske låneord direkte i sproget, mens fx svenskerne forsvensker dem, så en cheeseburger kommer til at hedde ”cheeseburgare”. Hvordan kan det være?
Vi er glade for det engelske i Danmark, men fordi man ikke er så velbevandret i andres sprog som sit eget, ser man nogle gange forskellene lidt større, end de er i realiteten. For nogle år siden blev der offentliggjort en stor nordisk undersøgelse af brugen af låneord, og her viste det sig, at norsk er det nordiske sprog, der optager flest engelske låneord, ikke dansk. Det kommer bag på mange, fordi man tænker, at de andre nordiske sprog laver om på de engelske lån og tilpasser dem. Men ofte handler det om, at vi optager dem og omdanner på forskellige måder. I Danmark siger vi fx ”fil”, ikke ”file” om de ting, vi lagrer på computere. På samme måde siger vi ”hjemmeside” og ikke ”homepage”, så nogle gange bliver man lidt snydt, hvis man kun ser på de tilfælde, hvor de andre laver om, hvor vi ikke selv gør det. Men der er ikke nogen tvivl om, at der er prestige forbundet med at anvende og integrere engelske ord i sit sprog.

Hvad er dit yndlingsord - og hvorfor?
Det skulle være et af de små, upåfaldende ord som "efter" og "hvor". Det er ikke særligt sexede ord, men de er vigtige som lim mellem ordene, det der gør, at ordene kan blive til sætninger. Jeg er også fascineret af sprogets evne til at danne nye betydninger. Et eksempel fra den seneste opdatering er "elefanthud", der ganske vist bruges om huden på en elefant, men det kan derudover bruges ligesom "teflon", altså at man udvikler hård hud over for et fænomen, og det kan også betyde, at man rent fysisk har udviklet hård hud, fx pga. slid eller eksem. Og sådan kan ordene få deres eget liv og nye betydninger - det er jo også det, der gør det interessant at blive ved at med dokumentere sproget. Sprog er så interessant, fordi vi hele tiden kan udvide og indsnævre ordenes betydning ved at associere, og på den måde kan vi skabe nye betydninger.

Hvad er dit hadeord - og hvorfor?
Jeg kan godt tage mine faglige briller på og sige, at alle ord er lige gode. Men jeg må sige, at jeg bryder mig ikke om managementsprog, hvor man skal puste sig op og pakke ting ind for at få ting til at virke betydningsfulde og bruge udtryk som "på den lange bane" og "fremadrettet". Jeg kan ikke sige, at det er dårlige ord, men det er unødvendigt opstyltet.

Hvad betyder det for vores fælles sprog, at ord som fx forfordele og bjørnetjeneste kan have to vidt forskellige betydninger, afhængig af hvem der bruger dem?
Jeg synes generelt, at ”bjørnetjeneste” har fået al for meget opmærksomhed, for der er heldigvis ikke så mange af de pendulord som fx bjørnetjeneste og forfordeling. Desuden er det jo heldigvis sådan, at langt størstedelen af vores kommunikation foregår mundtligt, og så er det i realiteten ikke noget problem med de her ting, for så kan man jo lynhurtigt opklare, hvad der menes. Det er reelt kun et problem i den skriftlige kommunikation, hvis vi ikke er enige om ords betydning.