For fem år siden var det vanskeligt at rekruttere dygtige medarbejdere for New Bio Solutions. Men nu – efter at det første kommercielle anlæg er opført i England – kan New Bio Solutions plukke de allerbedste, forklarer teknologichef Hanne Risbjerg Sørensen.
17.03.2017
Nyhed

Affaldsrevolutionen begynder i Ballerup

DONG Energy er en af de 25 nordiske biotekvirksomheder, som ifølge Nordisk Råd gør grøn omstilling til big business.

Af Pernille Siegumfeldt

35 forskere og teknikere venter i spænding i Ballerups industrikvarter. Her har DONG Energys afdeling for bioteknologi, New Bio Solutions, adresse.

Der er kun få måneder til, at deres største bedrift – et meget avanceret affaldsanlæg – skal være klar til brug i Northwich, England. Indtil videre er det en investering på 600 millioner kroner. 

Efter planen bliver anlægget det første, som i fuld skala og ved hjælp af industrielle enzymcocktails kan anvendes til at sortere husholdningsaffald. 

Når først DONG Energy kan demonstrere en stærk businesscase i Northwich, har det potentiale til at revolutionere affaldshåndtering i store dele af verden, siger Hanne Risbjerg Sørensen, der er teknologichef i afdelingen New Bio Solutions. Den nye teknologi, som har fået navnet REnescience, har simpelthen potentiale til at blive Danmarks næste biotekeventyr, siger teknologichefen.

“REnescience er et helt nyt produkt til et helt nyt marked. Ingen andre har arbejdet så målrettet med det, som vi har. Nu er teknologien klar. Verden har en kæmpe udfordring med at håndtere de stigende mængder af affald. Det problem har vi en løsning på – samtidig med at vi er en del af en virksomhed med international erfaring”, siger Hanne Risbjerg Sørensen.

Enzymforskere i verdensklasse
At REnescience-teknologien nu efter 10 år endelig er ved at bryde igennem, vidner de mange uopfordrede ansøgninger om, som hendes mailbakke bugner af.

“For fem år siden var det vanskeligt at rekruttere dygtige medarbejdere. Nu bygger vi det første kommercielle anlæg, det rygtes, og jeg kan plukke de allerbedste”, siger Hanne Risbjerg Sørensen.

Allerede nu har holdet bag REnescience-teknologien bevist, at anlægget kan producere biogas. Men det er kun første skridt.

“Vi skal have genanvendelsesprocenterne for affaldet endnu højere op”, påpeger hun. 

I England er affaldsvolumenen stor nok, og grøn strøm subsidieres. Men fintuningen af REnescience-teknologien bliver i Danmark. Indtil videre er New Bio Solutions testanlæg placeret ved Amager Ressource Center, og i Ballerup er virksomheden i gang med at opbygge et nyt pilotanlæg og laboratorium, hvor man samler alle sine tekniske faciliteter. Det er vigtigt, at virksomheden bor tæt på en højt specialiseret enzym­industri og enzymforskere i verdensklasse som dem, både DTU og Københavns Universitet kan præstere.

“Den geografiske nærhed betyder noget i vores samarbejde med de danske universiteter. Københavns Universitet var fx først med nogle af de analyser, vi bruger”, siger Hanne Risbjerg Sørensen.

“Det er også vigtigt, at jeg kan komme ud at røre ved tingene, få fingrene ordentligt ned i suppen, mærke og lugte efter. Affald lugter slet ikke så dårligt, som nogle siger, synes jeg. Men jeg er jo også vokset op i Esbjerg”, griner hun.

Genanvendelsen skal op
Hanne Risbjerg Sørensen er 45 år, har taget en levnedsmiddelkandidatuddannelse fra Landbohøjskolen og en ph.d. i bioteknologi fra DTU. I knap 10 år udviklede hun enzymer i Novo­zymes. Hun har også været forretningsudvikler i en lille enzymvirksomhed.

I branchen har Hanne Risbjerg Sørensen ry for at være en af de få, der kan tænke som et enzym. 

Faktum er, at hun bliver svært begejstret, når hun skal forklare om de processer, REnescience bygger på: 

“Vi kan blande restaffald – aviser, madrester og andet – med enzymer og vand i en tromle og opløse det organiske materiale i en enzymatisk proces. I enden af reaktoren sidder der en ballistisk separator, som separerer outputtet i en væskefraktion, 2-d-materiale og 3-d-materiale. Ud af den omdannede væske producerer vi biogas i en biogastank”, forklarer hun.

Plastikposerne fra Netto, coladåserne og yoghurtdunken sorteres efterfølgende i plast og metal. Det er her, genanvendelsesprocenterne gerne skal op.

“I England konkurrerer REnescience i høj grad på den pris, man betaler for at komme af med affaldet, et såkaldt “Gate Fee”. I Holland er man derimod mere fokuseret på genanvendelse. Alle lande kæmper med stigende mængder af affald pr. indbygger – og det bliver kun værre”, forklarer Hanne Risbjerg Sørensen. 

Mappe, netværke og spotte
Det er fem år siden, Hanne Risbjerg Sørensen blev udnævnt til chef for teknologien.

Det, der tiltrak hende ved jobbet dengang, var, at det var et “p….besværligt projekt, hvor der stadigvæk var plads til forbedringer”, som hun siger. 

Hanne Risbjerg Sørensen demonstrerer den samme jernvilje, som bød hende at blive familiens første akademiker. At hun selv kan arbejde hårdt og blive ved i rigtig lang tid, rækker dog ikke, understreger hun.

“Det er afgørende at sætte det rigtige hold. Derfor bruger jeg rigtig meget tid på at netværke og spotte akademiske talenter, der ikke er blege for at stikke næsen ned i noget affald”, fortæller hun.

DONG Energy har ikke samme tradition for teknologiudvikling som fx Novozymes.

“Til gengæld får man ansvar og lov til næsten alt, hvis man har de rette kompetencer og et drive for sit arbejde”, tilføjer hun.

Om fem år forventer hun at have tikket tre bokse af:

“Til den tid kører anlægget i Northwich for fulde gardiner, det næste REnescience-anlæg er ved at blive bygget, og vores genanvendelse er langt over 50 procent”.