Ole Busck fremhæver det bl.a. som et problem, at der ikke står noget i arbejdsmiljøloven om, hvordan man håndterer stress.
14.03.2017
Nyhed

Ekspertpanel: Stress skal reduceres markant inden 2030

Ole Busck er som forsker i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet én af eksperterne i et nyt panel, der skal finde løsninger på de store stressproblemer blandt akademikere. Han peger på huller i lovgivningen som en del af problemet.

Af Louise Egholm Burcharth
Tre ud af fire akademikere oplever deres arbejdsplads som plaget af stress. Og knap halvdelen føler sig stressede. Det viser den nyeste undersøgelse fra Akademikerne, der er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger.

Derfor har Akademikerne nu nedsat et nyt ekspertpanel bestående af 15 eksperter, skriver Avisen.dk.  
Panelet skal se på, hvordan man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø for vidensarbejdere, så der i år 2030 er et langt lavere stressniveau samt bedre forebyggelse og ledelse på arbejdspladserne i både den private og offentlige sektor.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening, er udpeget som formand for panelet. Ifølge hende handler det først og fremmest om at ”stille diagnosen på en ny måde”, som hun siger til Avisen.dk:

”Det er en ny måde at arbejde med arbejdsmiljø på, når vi inviterer dem, der ved noget om psykisk arbejdsmiljø, indenfor. De har enten forsket i det eller arbejdet med det og kan bidrage med viden om, hvad der virker, når man skal etablere et sundt arbejdsmiljø, vedligeholde det eller genetablere det, hvis det er gået galt.”

Hul i regulering af psykisk arbejdsmiljø
Ole Busck er én af eksperterne i panelet. Han er lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, hvor han forsker i arbejdsmiljø og også er fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere. Her har han selv været vidne til mange ansatte, der er gået ned med stress, fortæller han til magisterbladet.dk.

Problemet bunder især i huller i lovgivningen, der skal regulere det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, påpeger han:

”Der står fx ikke noget i arbejdsmiljøloven om, hvordan man skal håndtere stress. Og den seneste aftale mellem arbejdsmarkedets parter undtog også forholdet mellem ansatte og ledelse. Men mange stressproblemer udspringer netop af forholdet mellem medarbejdere og ledelse, så det er et problem.”

Lektoren peger også på, at det er vigtigt at sikre medarbejderes ytringsfrihed, der ifølge ham også kan være et skridt på vejen mod at gøre op med den skam, der er forbundet med stress. Desuden fremhæver han det vigtige i at gå væk fra ”individuelle performancestrategier”, hvor man bedømmer ansatte individuelt, men arbejder mere i retning af at bedømme resultater skabt i fællesskab.

Dialog med hele fagbevægelsen

Akademikerne varsler, at de med ekspertpanelet vil sætte psykisk arbejdsmiljø på den politiske dagsorden og også lade det spille en rolle i de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018, skriver Avisen.dk.

Eva Secher Mathiasen håber også på, at panelet kan fremsætte initiativer, der kan fungere som fælles mål for fagbevægelsen og arbejdsgivere ved at være i løbende dialog.

”Vi er jo enige om, at det ikke er godt for nogle, når medarbejderne ikke har det godt. Så hvis vi kan finde håndtag, vi er enige om, og arbejde politisk og strategisk med dem, kan det være, at det faktisk kan flytte noget”, siger hun til Avisen.dk.

Eva Secher Mathiasen insisterer også på at tale om ”socialt- og organisatorisk arbejdsmiljø” i stedet for ”psykisk arbejdsmiljø” for ikke at gøre det til den enkelte medarbejders problem, men trække det ud i den sammenhæng, hvor det ifølge hende hører til, skriver Avisen.dk.