Jeg gik lidt i panik, fortæller Linda Kastrup, som opdagede de uforklarlige transaktioner, da hun tilfældigt tjekkede sin netbank.
13.03.2017
Nyhed

Internethajer fupper magistre

Hver tiende magister er blevet fuppet på nettet, viser en ny undersøgelse foretaget af Magisterbladet og Forbrugerrådet Tænk. Magistrene bliver primært taget ved næsen, når de handler på nettet.

Af Marie Rømer
Nogle får tilsendt kopivarer, andre modtager slet ikke de varer, som de bestiller. Andre igen får misbrugt deres kortoplysninger. Fiduser er der mange af, når man færdes på internettet.

I en ny undersøgelse vurderer 70 pct. af magistrene, at de har den nødvendige viden til at begå sig sikkert på nettet. Alligevel er internetfup et velkendt fænomen. 11 procent af magistrene har selv oplevet, at de er blevet snydt på nettet, og hele 56 pct. af de adspurgte 1.079 magistre siger ja til, at de selv eller nogen, de kender, har haft behov for at anmelde falske e-mails, fuphjemmesider eller andet.

En af de magistre, der har oplevet at blive snydt på nettet, er can.mag. Linda Kastrup. Hun havde bestilt nogle knapper fra Kina på eBay og opdagede efterfølgende, at der var trukket beløb for 6.000 kr. på hendes konto. 

“Jeg gik lidt i panik”, fortæller Linda Kastrup, som opdagede de uforklarlige transaktioner, da hun tilfældigt tjekkede sin netbank. Hun har prøvet at få trukket store beløb hele tre gange efter at have handlet på nettet, og hun er nu godt sat ind i proceduren, når kortoplysninger er blevet misbrugt. “Det er nemt at få pengene igen fra banken, for der er en stor tiltro fra bankens side”, siger hun.

Som størstedelen af de adspurgte magistre synes hun, at hun har godt styr på it-sikkerheden, men hun skænker ikke de økonomiske sikkerhedsforanstaltninger så mange tanker. 

“Jeg tænker mere på, hvor mine personlige oplysninger lander”, siger hun.

Nethandel er et tillidsspørgsmål
Blandt magistrene svarer 92,8 pct., at de har brugt nettet til køb af produkter og service hos onlinebutikker inden for den sidste måned. Når man handler på nettet, står man selvsagt ikke med varen i hånden. Derfor er nethandel baseret på tillid, forklarer Søren Debois, lektor på ITU og forsker i it-sikkerhed.

Ved at være ekstra opmærksom på tillidsforholdet kan man gøre sit for at sikre en sikker handel. Hvis webshoppen er dansk, kan man trøste sig med muligheden for sanktioner, hvis et firma bryder loven. “Det giver en sikkerhed, at man kan ringe til politiet, hvis man bliver snydt”, siger Søren Debois.

Brug kun troværdige webbutikker
En strategi for at bevæge sig uden om fupfirmaer og uforudsete udgifter er ifølge Søren Debois at bruge velrenommerede hjemmesider.

“Man kan for eksempel gøre brug af Trustpilot for at se, hvordan et firma klarer sig”, siger forskeren. Han understreger dog, at man skal kigge på Trustpilots egen hjemmeside, da firmaer selv kan vælge, hvilke anmeldelser der skal være synlige på deres respektive hjemmesider.

I undersøgelsen udtrykker flere magistre desuden, at de er blevet mere opmærksomme på deres digitale adfærd efter at have oplevet snyd. 

Linda Kastrup tager nu sine forbehold, når hun shopper i den virtuelle verden.

“Jeg kigger efter Trustpilots anmeldelser, og hvis det er et lille firma, som jeg ikke kender, googler jeg firmaet”, siger hun.

Hun køber tøj og skønhedsprodukter på nettet og synes, det er nemt. Efter episoden med eBay kigger hun for det meste andre steder, når hun handler.