10.03.2017
Nyhed

Ugens profiler fandt ulve-DNA i spytprøve fra Fyn

Forskerhjernerne kom på overarbejde hos Carsten Rahbek og Anders J. Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum på KU, da de gjorde et opsigtsvækkende fund på et rådyr fra Fyn.

Af Pernille Siegumfeldt

Hvad er gået galt?

Sådan spurgte professor Carsten Rahbek og lektor Anders J. Hansen fra Naturhistorisk Museum hinanden mindst 17 gange, fra de i efteråret modtog en DNA-prøve fra et rådyr, der var fundet bidt ihjel på Fyn, og til de gik i pressen med deres opdagelse i onsdags. 

Og selv da blev nyheden skudt af uden fanfarer.

 ”Hvis du spørger: er ulven kommet til Fyn? siger vi ikke bare ja! Men vi vil godt bekræfte, at vi har fundet ulve-DNA og mærker efter et tandsæt, der har skåret kødet meget præcist ud der, hvor biddet er gået ind. Det ligner bid fra et rovdyr, der godt ved, hvordan man gør”, fortæller Carsten Rahbek.


Professor Carsten Rahbek fra KU tror, at DNA´et stammer fra en strejfende pionerulv.
Foto: Lars Juul Hauschildt 

Danmark er det perfekte ulveland
Den opsigtvækkende DNA-prøve giver ekstra medvind til de mange udsagn fra folk, der allerede i en rum tid mener at have observeret ulve på Fyn, uden dog at kunne dokumentere det. 

”Det danske landskab er glimrende ulveland, men vi har hidtil kun haft beviser for, at ulven var i Jylland”, siger Carsten Rahbek.

”Vi har endnu ikke individbestemt ulve-DNA´et fra Fyn. Det er formentlig en strejfende pionerulv. Vi ved, at de unge hanner kan løbe op til 1500 kilometer for at afsøge nye områder. På sigt vil vi givetvis få ynglende ulv i Danmark, og det er vi nødt til at forholde os til”, uddyber professoren.

Det var frivillige entusiaster fra organisationen Ulvetracking.dk, der indleverede prøven til DNA-eksperterne på Statens Naturhistoriske Museum i København.

 At tage svabeprøver af spyt på døde rådyr ligger ikke inden for museets normale budget, og foregår ”on-the-side”, efter fyraften og med assistance fra ph.d.-studerende, forklarer Anders J. Hansen, der har ledet DNA-arbejdet.


DNA til dobbelttjek i Aarhus

Vil vi tage imod ulven, når den kommer? Spørger Anders J. Hansen
foto: KU


”Da de første resultater kom frem, kiggede vi målløse på hinanden. Og vores forskerhjerner begyndte straks at knirke, for noget måtte være gået galt. Var DNA´et kontamineret? Kan nogen have slæbt det med fra Jylland og induceret det på dyret, måske som en joke? Vi var nødt til at gentage hele analysen. Og anden gang kom resultatet endnu stærkere frem”, fortæller Anders J. Hansen.

Til sidst sendte de DNA-data til deres kolleger i Aarhus. De fandt også frem til et match med ulv.

Ulven har været en naturligt hjemmehørende art i den danske natur, men kom først tilbage, da man fandt den senere berømmede Thy-ulv død i 2012.

Vil vi tage imod ulven hvis den kommer?
Selv om dyret er en god svømmer, kommer den næppe foreløbigt til Sjælland. Dels er strømforhold i Øresund stærke og dels kræver det en meget større tæthed af ulv på den svenske side.

Alligevel mener Carsten Rahbek og hans Anders J. Hansen, at fundet på Fyn bør give anledning til nye overvejelser:

”Vil vi tage imod ulven, når den kommer? Hvilken forvaltning vil være påkrævet, fx af hensyn til vores husdyr? Hvilken betydning vil det få for vores økosystemer, at de store rovdyr kommer tilbage? Det er relevante emner, som Miljøstyrelsen og den nedsatte Ulvegruppe skal forholde sig til - og som nu også bør inddrage Fyn i sit arbejde", pointerer de to forskere.