11.10.2017
Nyhed

Danske fædre går ikke mere på barsel

Nye tal viser, at danske fædre stadig tager en klart mindre andel af barslen end i resten af Norden, og at deres andel af barslen har været stort set uforandret siden 2010. Øremærket barsel til fædre har virket i vores nabolande og ville også gøre det i Danmark, påpeger forsker.

Af Martin Ejlertsen

Danske fædre er stadigvæk mindst sammen med deres nyligt fødte børn blandt fædre i Norden. Og udviklingen på området står herhjemme nærmest stille. De danske fædres andel på barsel er stort set den samme i 2015, som den var i 2010. Det fastslår nye tal fra det Nordiske Ministerråd, som sammenligner de nordiske fædres andel af barselsorloven.

I 2015 tog danske fædre i gennemsnit 10,1 procent af barslen. I 2010 var det 9,5 procent. På Island er fædrene med knap 30 procent af barslen meget mere sammen med deres børn, mens svenske og norske fædre med en andel på henholdsvis 27 procent og 21 procent tager en mere end dobbelt så stor andel af barslen end danske fædre.

Mænds andel på barsel i Sverige og Norge er desuden steget med 3-6,5 procentpoint i samme periode, hvor danske fædres altså er steget med 0,6 procentpoint.

"Når danske fædre halter langt bagefter de andre nordiske fædre i tiden på barsel, så handler det om to ord: manglende øremærkning. Groft sagt tager mænd den barsel, der er reserveret til dem, og ikke den, der er til forhandling i hjemmet", siger Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet.

Han påpeger, at der de senere år er sket en meget stor kvalitativ forandring omkring også danske fædres forhold til familie og tid med børn. Så man skal passe på ikke at reducere diskussionen om fædres forhold til familien til andelen af tid på barsel.

Men fleksibilitet og et frit valg hjælper ikke mænd, når det gælder at tage orlov fra arbejdspladsen.

"Det har man også set i de andre nordiske lande, hvor islandske mænd ikke gik på barsel, før der blev lovgivet om det. Det bedste instrument er, at man skal fremstå som en kæmpeidiot, hvis man ikke tager den barsel, som er reserveret, for ellers bortfalder den. Og øremærkning af barsel kan skabe den legitimitet, der er brug for, men det opfattes i Danmark stadig som formynderisk og unødvendig detailstyring", siger Kenneth Reinicke.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, mener, at danske mænd mangler rettigheder på barselsområdet.

"Der er ingen tvivl om, at øremærket barsel vil have den største gavnlige effekt. Men der kan også tænkes andre løsninger end øremærkning af barslen, eksempelvis flere ugers lønnet barsel til partneren til den gravide, og det rejser vi ved alle overenskomster på både det private og offentlige arbejdsmarked".

LÆS OGSÅ: Magisterformand: Mænd mangler barselsrettigheder

Islandske fædre er mest på barsel
På Island afholder fædrene stort set den andel af barslen, som er afsat til dem. På Island er der nemlig øremærket tre måneders barsel til fædrene, ligesom der er øremærket tre måneder til moderen, mens de sidste tre måneder er til deling.

"Island var det første land i Norden, som indførte øremærket barsel til fædre. Målet var at få flere fædre til at tage barsel. Fædre har derfor ret til tre måneders øremærket barsel, og i praksis tager de den nu også", siger Gudbjörg Linda Rafnsdottir, som er professor på Institut for Sociologi på Island Universitet og forsker i ligestilling.

Hun er overbevidst om, at de tre måneder øremærket til islandske fædre er den altafgørende faktor for, at fordelingen af barsel på Island er den mest ligelige i verden.

"Mænd har i gennemsnit højere løn og arbejder også mere i gennemsnit per uge. Derfor er det stadig let at beslutte, at kvinden tager størstedelen af barslen", siger Gudbjörg Linda Rafnsdottir.

At danske fædre er 0.6 procentpoint mere på barsel i 2015, end de var i 2010, er en lille positiv udvikling, hvis man er meget beskeden, påpeger mandeforsker Kenneth Reinicke.

"Venter vi 50 år, så ser det jo sikkert bedre ud. Det handler også om at sende positive signaler. Der sker jo noget. Og derfor vil vi sikkert også se en stille stigning", siger Kenneth Reinicke.